When you only need one pair

When you only need one pair

When you only need one pair 2088 2963 BedreMode.nu

15.10.12 my favorite sneakersDet optimale ville jo være hvis man bare købte en af hver ting og så var tilfreds med det. Sådan er virkeligheden dog ikke altid. Men på et punkt er det faktisk blevet realiteten for mig.

Mine sort-hvide adidas sneakers er tit det eneste jeg har lyst til at tage på, og jeg har ikke haft lyst til at udskifte dem en eneste gang.*

Historien bag
Jeg havde været ude af skole livet i en del måneder pga en sygemelding. Til September 2013 skulle jeg dog starte igen – og endda på et nyt hold. Derfor havde jeg lyst til noget der virkelig kunne gøre mig glad, og tilfreds og måske tilføre noget cool til min stil.

Under modeugen i August, havde jeg været dresser (påklæder), og derved “tjent” et gavekort på 500 kroner til Magasin. En uge inden skolestart tog jeg derfor ind til indre by for at kigge på sko. Helt alene, fordi det skulle være min beslutning alene. Jeg gik det meste af varehuset igennem, indtil jeg på øverste etage fandt disse skønheder. De var egentlig lidt mere “modige” end jeg normalt ville vælge, og derfor lod jeg dem i første omgang stå.

De blev dog i mit hoved, og efter at have kigget en ekstra gang på kontoen (prisen var 1000 kr) så tog jeg dagen efter igen ind til Magasin. Her stod de heldigvis endnu. Efter at have prøvet dem på fødderne igen igen igen, var de mine.

Første dag tilbage på studiet kom, og jeg have sort/hvide adidas sko på fødderne. Selvom selvtilliden ikke skal sidde i tøjet, eller udenpå for den sags skyld, så hjalp de. Og det har de gjort hver dag lige siden. Hvis jeg har dem på, skal jeg bare kigge ned og så tænker jeg straks at det er OK. Jeg synes de passer til alle lejligheder, pænt eller afslappet.

Det var min historie om mit ene par. Skoene i sig selv er ikke særligt bæredygtige, men jeg synes at mit forhold til dem er.

* Jeg ville da ikke sige nej hvis disse seje veja sneakers eller disse fra Toms kom ind ad døren, men højt sandsynligt ville jeg kun have et par i brug, og så ville disse blive overflødige hvilket ville være synd.

15.10.12 my favorite sneakers3

Jeg vil gå så langt som at sige at disse sko er mit bedste køb de sidste to år. Og faktisk har de affødt nogle principper som jeg prøver at shoppe efter (når jeg husker det)

– Er denne ting sej nok til at løfte min stil lidt?
– Er den praktisk og behagelig nok til at jeg har lyst til at gå i den hele tiden?
– Er det god nok kvalitet til at denne ting holder sig pæn meget længe?

Det er som sagt ikke altid at jeg husker at følge disse regler.

Er der nogle ting I ejer hvor I kun har brug for en ting?

ENG: I only have one pair of sneakers in use and I don’t need anymore. I suppose the most sustainable way to consume clothes etc would be this; you only need one pair/piece of each. I’m not there yet and wonder if I ever will be, but these sneakers are an example that I try to follow.
They are cool enough to add something to my style, comfortable enough that I want to wear them everyday, and good enough quality that they still look good after two years. I try to look for these qualities when I buy anything else. I’m not perfect, but I think these shoes are near perfect for me..

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
1 kommentar
  • Det er dejligt, når man når det til det punkt – jeg har også ryddet kraftigt ud i f.eks. mit overtøj, fordi jeg godt kan lide bare at bruge det der fungerer – hver gang.

    Lige mht. sko er det dog vist ikke så godt for hverken fødder eller fodtøj at gå med det samme hver dag, så måske det alligevel kunne være meget godt med at par seje Veja sneakers også 🙂