Personlig

When I’m not blogging I’m on Instagram

Mens jeg skrev min eksamens opgave, har jeg haft svært ved at koncentrere mig om at blogge, og jeg følte ikke at jeg kunne levere det indhold som I og jeg forventede. Derfor stilhed i knap to uger, med undtagelse af lidt eksamens tanker i onsdags. Selvom jeg måske ikke har været den fra studiet der har lagt flest timer i (søvnløse nætter er ikke noget jeg praktiserer) har jeg ikke kunne tænke på andet, og det har især min instagram båret præg af. Her prøver jeg at lægge et billede op hver dag, og jeg er begyndt virkelig at elske den form for visuelle dagbog det er, samtidig med at jeg virkelig prøver at oppe mig mht billeder.

Derfor tænkte jeg at jeg ville tage jer igennem min eksamens skrivnings proces via instagram. Hvis I følger med der ovre har I set dem alle sammen før selvfølgelig…

Skærmbillede 2015-05-20 kl. 07.59.27Jeg viste et lille udsnit af mine tegninger. Min opgave blev at lave en lille kollektion, og dette var første bud på de styles. Det var også før jeg blev lidt stresset, og ikke kunne overskue andet i mit liv.

Skærmbillede 2015-05-20 kl. 08.02.29Hvilket dette billede er et tegn på. Weekenden efter vi var gået igang med opgaven, brugte jeg nemlig sammen med min familie i København, hvor vi også tog forbi Finders Keepers marked. Både min kæreste og jeg fik os en pakke med Uro-Sokker, og vi elsker dem. Det er ikke alle omkring mig som forstår fascinationen, men jeg føler bare, at det er sådan noget som der er brug for. Folk der tager et produkt vi alle har brug for; laver det økologisk og bæredygtigt, og samtidig tænker lidt ud af boksen, og gør det anderledes end andre produkter der findes. Hvis jeg nogen sinde skal lave mit eget, så håber jeg, at jeg får sådan en simpel men god ide.

Skærmbillede 2015-05-20 kl. 08.05.35Næste weekend var jeg heller ikke ramt helt af eksamens hjerne endnu og vi tog om søndagen på loppemarked. Tøj faldt jeg ikke over, men bag et af stativerne stod denne gine og så lidt forladt ud. Ved nærmere eftersyn var der dog ikke noget galt med hendes tilstand, og jeg fik den med hjem for sølle 50 kroner. Betty står nu og pynter i mit sy-rum og det er meget fedt at kunne se ens kreationer på gine mens man arbejder med opgaven.

Skærmbillede 2015-05-20 kl. 08.07.58For en uge siden slog det mig virkelig at jeg havde travlt, og jeg begyndte at bruge 10 timer på skolen hver dag. Så drømte jeg mig tilbage til april, hvor kirsebærtræerne blomstrede, og jeg brugte en dag i en park på at skyde billeder af kimonoer. 

Skærmbillede 2015-05-20 kl. 08.09.44Fordi jeg skrev et langt afsnit om et emne, som ligger tæt op ad bloggens indhold, fik jeg lyst til at dele mine tanker. Det handlede om, hvornår vi opfatter noget som forældet. Min opgave kom til at hedde “Når materiale holder længere end design” fordi et stort problem, i den måde vi forbruger i dag, er at vi ikke altid beholder tøjet til materialet giver op. Jeg legede med tanken om re-design, fordi jeg tror der er folk i dag, som aldrig bliver villige til at beholde tøj, til det rent faktisk går i stykker.

Skærmbillede 2015-05-20 kl. 08.12.19Den 14. maj kom mine stof-prøver med posten fra Tyskland. Jeg havde bestilt dem hos Siebenblau, en side jeg blev gjort opmærksom på at en sød læser. De har seriøst et kæmpe udvalg af økologiske stoffer, og det var ganske let og billigt at bestille stofprøver hjem. Jeg skal sy 5 styles, og overvejer om jeg skal bestille det hele der fra. Det bliver dyrt, men jeg tror jeg bliver meget gladere for resultatet hvis jeg ved, at materialet også er iorden. Det stof jeg tænker på er deres flotte Chambray kvaliteter.

Skærmbillede 2015-05-20 kl. 08.15.10Den sidste weekend kunne jeg ikke tænke på andet, men fik da klemt en lille gå-tur ind for at se på verden der lige nu er fantastisk lysegrøn. Det håber jeg aldrig at jeg bliver for stresset til at opdage.

Skærmbillede 2015-05-20 kl. 08.16.20Jo tættere på målet jeg kommer, jo mere trang har jeg også til overspringshandlinger. Derfor cyklede jeg lørdag en tur ind til byen for at se på en ny butik. Det er Regitze Bay som har åbnet en fysisk butik med udvalget fra hendes seje web-shop River and Raven. Jeg var ganske begejstret for butikken, og det er helt klart et besøg værd. Som jeg før har fortalt, ved Regitze bare utrolig meget om alle mærkerne, og hvorfor hun ser dem som mere bæredygtige.

Skærmbillede 2015-05-20 kl. 08.18.38Søndag viste jeg denne bog frem, og I skal da ikke snydes for anmeldelsen. Det er en bog vi skulle købe på 3. semester af uddannelsen. (Dette er mit 4. og sidste semester, hvilket er derfor eksamen fylder så meget) I modsætning til mine studie kammerater som nok knap har åbnet den, er det den bog jeg oftest tyr til for referencer og kloge ord. Det er en fagbog ja, men den er virkelig fyldt med kloge tanker, ord og citater.

Skærmbillede 2015-05-20 kl. 08.20.25Fx dette citat af Paul Hawken. Det brugte jeg også i indledningen til min sidste eksamen, men jeg synes bare at det er så rigtigt. Og det er netop det jeg gerne vil vise med den her blog; at en verden af bæredygtig mode er fyldt med valg og forskelligheder. Jeg har nu printet citatet; fordi det inspirerer mig til at blive ved med at dykke ned i denne forskellighed, opsøge innovative mennesker, og vise hvor mange valgmuligheder vi har, selvom vi gerne vil have mindre spild og forurening.

Skærmbillede 2015-05-20 kl. 08.23.11Tirsdag blev opgaven afleveret, og jeg kan nu med god samvittighed fokusere på noget andet. I hvert fald ind til jeg begynder at stresse over den mundtlige del, men jeg håber at forberede lidt indlæg så jeg ikke skal ærge mig over en stille blog.

Jeg håber I syntes det var en hyggelig tur gennem min eksamens proces? Jeg håber at kunne vise jer produkterne, men det kommer an på hvad det firma jeg arbejder med siger.

ENG: If you follow on instagram you will have seen that I have been very focused on my exam for the last few weeks. Here I show a hand-full of my exam-focused pictures. I am writing about how materials last longer than the visual design, and what we can do about it. I hope to show you the finished products in a few weeks time, but until then I have so much good planned for you all 🙂 I love this blog, and the Paul Hawken quote one image up, is really my mantra for what I want. I want to show this innovation, diversity and options we have in sustainable fashion! So stay tuned.

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Carina
    20/05/2015 at 17:13

    Jeg forstår din forelskelse i Uro-Sokker! For jeg er selv lige blevet ramt af den 😀 Har aldrig hørt om dem før, men har da lige shoppet en enkelt kasse – det er jo et genialt koncept! Så tak for linket 🙂

    • Besvar
      johanne
      20/05/2015 at 17:18

      Ih hvor er jeg glad for at du forstår det Carina! Håber du bliver lige så glad for din kasse som jer er. Hvilke farver har du valgt?

      • Besvar
        Carina
        20/05/2015 at 17:38

        Det er da et koncept der gør livet lidt lettere! 🙂 Jeg var ærlig talt lidt en kedeligper, og har valgt deres “Paris”, altså sort og grå nuancer. Jeg starter forsigtigt ud 😀 Overvejede meget dem du har taget billede af, men turde ikke 🙂

        • Besvar
          johanne
          20/05/2015 at 18:38

          Der er da intet kedelig-per over det hvis du synes det er de pæneste. De røde er min kærestes. Jeg selv valgte den mest farverige kombi med tyrkis, blå, gul osv. Det er glæde hver gang jeg kigger på mine fødder. Men ku os godt finde på at købe Paris eller Copenhagen

    Skriv en kommentar