Personlig

Vind min yndlings håndcreme

Sponsoreret og lavet i samarbejde med The Body Shop Danmark

the-bodyshop-hampcreme-5

the-bodyshop-hampcreme-4

Hvad har The Body Shop og H&M til fælles?

  • De er begge udskældte firmaer som laver virkelig mange produkter vi egentlig ikke har brug for.
  • De har begge stort fokus på bæredygtighed, selvom det ikke altid afspejler sig i hele produkt sortimentet.
  • Og de har begge lavet bedre produkter som jeg bruger hver eneste dag

Jeps, i dag skal det handle om The Body Shop. Mere bestemt deres hamp håndcreme, som jeg er begyndt at bruge hver dag.

The Body shop har en lang historie med at være en progressiv virksomhed som sætter fokus på sociale forhold og støtter små leverandører verden over. Men deres gennemsigtighed er ikke så stor, og det virker nogle gange til at de gode initiativer kører parallelt med produkterne, som ikke ligefrem lugter af bæredygtighed. Men heldigvis omfavner jeg jo brands som gør en masse “bedre” ting, på vej mod bæredygtighed.

the-bodyshop-hampcreme-1

Hvorfor er den bedre?

Jeg spurgte dem hvad vi vidste var bedre ved cremen, og fik tre rigtig gode oplysninger.

  1. Hovedingrediensen i cremen er hamp, som er dyrket i England under deres community trade program. Hamp er utrolig effektiv til at opfange atmosfærens CO2, og så gror det uden pesticider. The Body Shop bruger olien fra planten, og sikrer at deres partnere bruger 100% af resten til andre formål.
  2. En anden ingrediens er bivoks, som også er lavet under community trade samarbejde, her bare i Cameroon. Åbenbart havde biavlerne svært ved at leve af honning produktion alene, og kan få en bedre løn fordi The Body Shop nu aftager bivoksen. Det betyder dog også at produktet ikke er vegansk.
  3. Indpakningen er ikke plastik, men et nyt materiale som de eksperimenterer med. Det er noget som hedder Aircarbon – et materiale lavet af CO2 og metan. Ikke at jeg forstår processen, men alt der bruger CO2 frem for at udlede det, er sejt! The Body Shop ønsker at 70% af produkterne skal være plastikfri inden 2020.

Jeg ved ikke meget mere om cremen, ud over at når man støtter The Body Shop, så støtter man også deres igangværende kampagne som lige nu handler om at redde regnskov i..

Men det er faktisk ok for mig. Jeg synes cremen virker, og den er helt klart “bedre” end mange andre håndcremer på markedet ift hvad den støtter og den måde den er lavet. Findes der mere bæredygtige håndcremer? Ja muligvis.

The Body Shop er rigtig god til at fremhæve de her “community trade” programmer, selvom det desværre kun er en lille del af deres leverandører. Der er mange flere ingredienser i cremen end dem beskrevet her, og selvom det ikke gør mig noget, er det dog et stort kritik punkt at alle ingredienser ikke er beskrevet (eller bare oplyst) på hjemmesiden.

the-bodyshop-hampcreme-2

Vind en håndcreme

Og nu til det allerbedste: Du kan være en af de 4 heldige som får muligheden for at prøve håndcremen. Jeg har nemlig fået 4 ekstra, og sender dem gerne ud i landet, så I også kan prøve om den er så god som jeg nu siger.

Håndcremen har faktisk været i sortimentet siden 1992, så god må den jo være.

Det eneste du skal gøre, er at efterlade en kommentar her, og sige hvad du godt kunne tænke dig at se mere af på bedremode.nu

Konkurrencen løber en uge, og jeg giver vinderne besked d. 16. november.

the-bodyshop-hampcreme-3

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

14 kommentarer

  • Besvar
    Pernille
    09/11/2016 at 08:28

    Jeg er ny følger , så har ikke et bud på hvad der skulle være mere af. Eller bare mere af det samme 🙂 her hjemme over vi at tænke over de små ting i hverdagen , og ikke bare købe og forbruge bevidstløs , og jeg prøver at påvirke mine børn til det samme.og det går fremad.. kender hampcremen ,og den er lækker 🙂

  • Besvar
    Gitte H
    09/11/2016 at 08:31

    Jeg er glad for at læse med på bloggen – den minder ikke om en masse andre, og jeg kan godt lide, at jeg bliver klogere og inspireret af at læse den. Jeg synes, at dine indlæg om materialer er meget spændende; jeg har lige bestilt en sort klassisk rullekravebluse i tencel, efter jeg havde læse om materialet på din blog 🙂

  • Besvar
    Julie Juliane
    09/11/2016 at 08:42

    Hej. Super spændende blog som jeg læser hvert eneste blog indlæg af og altid tyer til når jeg mangler et stykke tøj. Af denne grund må det også blive shoppe guiden som er min ynglings. Specielt vil jeg gerne se mere til brands der støtter op om bedre sociale arbejdsforhold, da det er et must for mig ved køb.

  • Besvar
    Mette WK
    09/11/2016 at 09:37

    Sikke en fin præmie 🙂
    Jeg er rigtig glad for din blog og det er svært at sige hvad jeg ønsker mere af. Så skulle det måske være mere om, hvad du konkret gør for at “ikke-forbruge”. Altså, hvilket tøj holder særligt længe, hvordan passer du på det (vask, reparationer), hvad gør du med tøj du ikke længere kan bruge osv… Det synes jeg i hvert fald er spændende 🙂

  • Besvar
    Hejhej
    09/11/2016 at 12:20

    Jeg er ny læser – og også lidt ny udi det bæredygtige, da jeg synes, det kan være svært og uoverskueligt at lægge om til et mere bæredygtigt forbrug. Jeg savner tips til, hvor man mest effektivt kan sætte ind i sit almindelig forbrug – både ift. helt almindelige produkter, som eks. undertøj, karklude osv, men også hvor der er mest “impact” af at sætte ind. Hvis det giver mening. Jeg er glad for at have fundet din blog 🙂

  • Besvar
    livingwithless.dk
    09/11/2016 at 14:34

    Uh, den gad jeg godt at vinde 😀

    Du gør det virkelig godt, synes jeg, men lige præcis denne type indlæg – dvs. om skønheds/plejeprodukter kunne det være skønt med flere af.

    KH

  • Besvar
    Kirsten
    09/11/2016 at 20:21

    Jeg er rigtig glad for bloggen generelt ☺ Især dine indlæg om hvordan man bedst vedligeholder tøj og sko er virkelig gode, så dem ville jeg gerne se mere af.

  • Besvar
    Elena Høgskær
    10/11/2016 at 13:59

    Jeg er ny følger hos dig, og har ikke kigget din blog igennem endnu – men jeg håber at finde shoppesteder til bæredygtigt tøj – meget gerne webshops, da jeg, med et lille barn, ikke kommer så meget ud at shoppe i fysiske forretninger ☺️

  • Besvar
    Ida
    10/11/2016 at 16:48

    Jeg er meget tilfreds med bloggen, men jeg kan generelt godt lide outfitbilleder. Ellers vil jeg gerne se mere bedre billig mode.

  • Besvar
    Anne-Mette
    10/11/2016 at 20:46

    Jeg er først begyndt at følge dig for nylig og synes, at du gør det godt allerede. Måske du kan skrive mere om, hvilke bæredygtige valg der er vigtigst.

  • Besvar
    Marianne
    10/11/2016 at 20:52

    Ej ha, jeg har fødselsdag d. 16.!! Jeg vil gerne se flere genbrugsguides – om det er tøj eller indretningssager! 🙂

  • Besvar
    Monica
    10/11/2016 at 22:22

    Tak for inspirerende læsning. Jeg er specielt glad for dine indlæg, hvor du skriver om mærker/produkter og bæredygtighed enten i produktion eller materialerne. Jeg er rigtig glad for, at du bruger tid og kræfter på at undersøge disse ting og fortælle om dem til alle os, der gerne vil købe fornuftigt.

  • Besvar
    Ida O
    12/11/2016 at 12:48

    Jeg syntes allerede bloggen er god som den er, jeg har været specielt glad for dine indlæg om bære dygtig hverdags mode – jeg har så sendt som i går købt 2 par strømpebukser i ResRes efter din anbefaling. Dine indlæg om andre bæredygtige blogs er også nogle jeg går tilbage til igen og igen.

  • Skriv en kommentar