Fremhævet Personlig

To tendenser fra modeugen der gik

indtryk fra modeugen

indtryk fra modeugen 5

Lørdag morgen, og jeg sidder med en kæmpe bunke lookbooks fra modeugen der gik. Modeugen kommer to gange om året, og skaber en masse forventninger, glamour men også en smule pres. Netop presset er jeg ikke så god til at sige nej til – det har Mia fx gjort rigtig godt i år.

Personligt følte jeg et pres for at komme ud og snakke med en masse bæredygtige brands. Torsdag gjorde det mig træt og anspændt, og som om det var en sur pligt. Men fredag fyldte det mig med energi, fordi jeg havde en masse snakke med seje ildsjæle. Ildsjæle der brænder for at lave sejt tøj med respekt for miljø og mennesker.

At snakke med den slags ildsjæle er det jeg elsker allermest! Seriøst, jeg kunne snakke i timevis om materialer, vandrensning, arbejdsforhold, design osv…

indtryk fra modeugen 6

To tendenser jeg spottede

Hvis du havde regnet med tendenser i forhold til farver, snit og prints så må jeg skuffe. Dens lags analyser vil jeg overlade til mere trendy mennesker.

I stedet så jeg to tendenser inden for produktion, bæredygtighed, materialer og forskellige brands tilgange til netop de ting. For det er meget af det jeg stiller spørgsmål til når jeg går rundt på messerne.

Generelt synes jeg at der er to strømninger;

  • Dem der går på kompromis med de bæredygtige materialer for at få de bedste designs og præcis det udtryk i tøjet de ønsker.
  • Dem der går på kompromis med designet, og laver de bedst mulige styles ud fra de bæredygtige materialer de kan finde frem til.

Jeg forstår faktisk godt begge tilgange. Det kan være utrolig belastende at skulle gå på kompromis med sin æstetik og kreativitet for bæredygtighedens skyld. Det føler jeg selv som forbruger, så det må være endnu mere svært for en kreativ designer. Samtidig mudrer det historien og gør det sværre for den kritiske forbruger at stole på et mærke.

Jeg ved ikke præcis hvad jeg synes er bedst – I stedet ville jeg ønske at det ikke var nødvendigt at skulle lave de kompromisser.

indtryk fra modeugen 4

indtryk fra modeugen 3

Outfit detaljer

Jeg var kommet lidt fra at bruge min grønne brigida sweater, men den er jo stadig skøn. Og så er det første gang jeg havde bukserne på med flade støvler, efter de var en tur forbi en skrædder. Det var en god idé at droppe tanken om høje sko i hverdagen, da jeg føler mig så meget bedre tilpas i de flade.

Jakke fra Skall Studio i genbrugs uld
Tørklæde i økologisk alpaca uld – hentet hjem fra Bolivia af min søster
Nano-puff underjakke fra Patagonia
Grøn kort sweater fra Aiayu
Sort strikbluse fra Aiayu
Jeans fra Weekday i Recycled bomuld (modtaget som gave af Agency V)
Støvler i vegetabilsk garvet læder 

Hvad synes du bedre brands skal gå på kompromis med?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    LIVING WITH LESS
    04/02/2017 at 10:43

    Jeg er på ingen måde villig til at gå på kompromis med æstetikken og komforten. Det er ikke nødvendigvis noget jeg er stolt af, men det er sådan det er.

    Hvad er det specfikt der gør, at man som designer kan være nødt til at gå på kompromis med designet, hvis man samtidig vil være bæredygtig? Hvis du altså ved det…

    Jeg kan mærke, at det bæredygtige begynder at trække mere i mig. Indtil videre kommer det dog primært til udtryk ved en øget bevidsthed og ved at jeg er begyndt at afsøge de bæredygtige kategorier. Jeg vil fx gerne have nye viskestykker. Og har derfor googlet “bæredygtige viskestykker” i modsætning til tidligere, hvor det bare ville have været viskestykker (og har i øvrigt fundet nogle ret fine af slagsen).

    Ift. tøj bliver jeg glad, hvis jeg finder noget jeg kan lide, og det samtidig er bæredygtigt. Men jeg køber ikke bæredygtigt, hvis jeg ved, at chancen for at jeg kommer til at bruge det ikke er særlig stor. Jeg har relativt svært ved at finde “grønt” tøj, der kommer igennem nåleøjet hos Fru Kræsen her. Men jeg ser det egentlig ikke som udtryk for, at der ikke bliver lavet pæne ting, men mere som en konsekvens af, at der selvfølgelig er langt mindre at vælge imellem end ved konventionelt lavet tøj.

  • Besvar
    Marianne Luna
    04/02/2017 at 14:01

    Spændende indlæg. 🙂 Men hvad mener de ikke-så-bæredygtige brands, at de går på kompromis med? Er det ift. visse materialer? Eller handler det i bund og grund om prisen på de materialer, de så skal til at lave fra bunden af?

    Jeg må tilstå, at jeg ikke helt forstår det, set i lyset af, hvor mange komfortable og æstetisk smukke bæredygtige brands, der efterhånden findes. 🙂

  • Besvar
    johanne
    05/02/2017 at 08:13

    Tak for nogle virkelig gode spørgsmål begge to – og for at få øje på et område hvor jeg bare troede at alle vidste hvad jeg snakkede om. Jeg vil meget gerne besvare det i et helt indlæg, for det er faktisk ret centralt i at forstå små bæredygtige virksomheder tror jeg 🙂
    Overordnet set må man sige at ja, som Marianne er inde på, handler det om pris og tilgængelighed.

  • Besvar
    Mette WK
    07/02/2017 at 09:06

    Det her spørgsmål har faktisk ruget lidt hos mig i nogle dage… Nu ved jeg ikke, om mulighed nr. 1 bare er en undskyldning for ikke at forsøge? Men hvis man reelt forsøger, og man bare ikke altid kan få tingene til at gå op i en højere enhed, så vil jeg alligevel som forbruger foretrække mulighed 1. Jeg VIL bare være glad for mit tøj. Det skal sidde godt, det skal holde godt, det skal have et godt udtryk. Hvis så det betyder, at der må gåes lidt på kompromis ind i mellem, så er det OK. Polyester er et godt eksempel på tøj, som jeg alligevel køber ind i mellem. Jeg ved godt det koster enormt meget energi at producere, men det er super funktionelt (vintertøj) og det holder enormt godt og krøller ikke. Hvis man så reelt bruger det ligeså længe det kan holde, så synes jeg det er et OK valg.
    Jeg har dog (stadig) svært ved at se argumenterne for ikke at være en garant for ordenlige arbejdsforhold blandt syerskerne på fabrikkerne. Det problem synes bare at vokse og vokse, og jeg bliver SÅ frustreret over det. I går læste jeg lige igen en artikel om det, og her handlede det om børn, der arbejder på fabrikker til lønninger, der er halvdelen af de voksne og milevidt fra, hvad der er nødvendigt for en ordenlige levestandart i deres land. H&M blev igen nævnt, og der må sige, at jeg er pænt ligeglad med deres økologiske bomuld, hvis de bruger underbetalt børnearbejde til at sy det. Aj, nu fik jeg talt mig selv lidt for varm, men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor det ikke optager den gængse forbruger noget mere 🙁

    • Besvar
      johanne
      07/02/2017 at 13:56

      Dejligt med sådan et opråb søde Mette. Jeg forstår heller ikke hvorfor det ikke optager flere forbrugere, men sådan er det desværre 🙁 Bliv du dog ved med at blive sur over det, det tror jeg også rykker noget

    Skriv en kommentar