Tiltro til tekstiler

Tiltro til tekstiler

Tiltro til tekstiler 6994 4668 BedreMode.nu

Det mærke man nok kan se flest steder i dag – og især hvis man køber sengetøj eller håndklæder – er “confidence in textiles” mærket. (på webshops også kaldet OEKO-TEX certificeret) Men hvad er det egentlig man kan have tiltro til? Hvis man læser lidt nærmere kan man se at der står: tested for harmfull substances. Det betyder frit oversat – testet for skadefulde ting. Mærket kan findes enten i hangtag (det pap skilt der som regel hænger i nakken) eller i carelabel (det stofmærke som oftest sidder i venstre side inden i tøj)

I Danmark har vi i forvejen en ret god lovgivning når det kommer til kemikalier i produkter, men dette mærke går videre end det og sikrer at der i de mærkede produkter ikke er nogle stoffer som kan være sundhedsskadelige. Det kan være fibre, farvestoffer, overfladebehandlinger eller lignende. Der findes 4 klasser, alt efter hvor strikt det er, og de er delt ind i forskellige produktgrupper, alt efter hvor tæt på kroppen man bruger det. (striktest er kravene for babytøj og mindst strik er møbelstoffer – dog med sengetøj i anden gruppe).

For at et produkt skal kunne få dette certifikat skal det være alle dele, dvs også knapper, tråd m.m. der lever op til kravene. Det giver lidt sig selv at det jo ikke dur hvis stoffet i en jakke er super godt for huden men lynlåsen giver udslæt. For at få mærket skal firmaet sende materiale prøver ind for at blive testet i laboratoriet. Der kan også forekomme kontrol test af færdige produkter. Man kan derfor føle sig ganske sikker, da det ikke er et helt nemt mærke at få. Hvis du vil læse mere gå ind på denne side. Den standart som et produkt opnår gennem mærket er: OEKO-TEX® Standard 100

Opsummering: Så hvis du ser confidence in textiles mærket kan du være sikker på at der ikke er noget skadeligt, eller måske skadeligt. Det kan på den måde godt lidt sammenlignes med astma og allergiforbundets mærke. Det siger dog ikke noget om miljø påvirkning eller de forhold det er produceret under. Men du kan være sikker på at det nok er en lille smule bedre for dig og din hud. – Derved ikke sagt at alle andre produkter er skadelige. 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
3 kommentarer