Sustainable favorites in my wardrobe

Sustainable favorites in my wardrobe

Sustainable favorites in my wardrobe 150 150 BedreMode.nu

14.10.13 johanne hverdags tøj5

14.10.13 johanne hverdags tøj4

14.10.13 johanne hverdags tøj

Det har været super lunt i weekenden, og det er jo dejligt. Det betyder at favoritter fra sommeren, kan få lidt længere levetid. Derfor ville jeg lavet et indlæg og reflektere lidt over “bedre” favoritter i min egen garderobe, hvoraf en af dem endnu ikke har været vist frem. Det er kun det sidste år, at jeg for alvor har valgt at være hård i forhold til min egen shopping; nemlig at alt skulle høre under min egen betegnelse “bedre”. Det betyder færre valgmuligheder og mange fravalg. Men også at ting overvejes mere nøje, og det er godt.

Jakken på de første billeder er fra H&M Concsious kollektionen, som kom ud i forsommeren og er lavet i Lyocell. Den har været en favorit hele sommeren til at dresse kjoler og jeans op, men kan også sagtens bruges uden over en sweater. Jeg må indrømme, at jeg har en del ting fra H&M’s bevidste kollektioner. De kan noget med at få relevante moderne designs ud, til en fandens god pris. Også sidste år, var der en ting fra deres Concsious kollektion, jeg bare måtte have. Nu har jeg igen været inde i butikken, og kigge på deres nye denim kollektion – og jeps der kom et par bukser med hjem. – Derfor; flere ting fra H&M’s “bevidste” linje er blandt garderobe favoritterne her, både grundet budget, tilgængelighed og design.

Sweatshirten er fra A Question Of, et af de første bæredygtige mærker jeg fik øjenene op for. Dengang lavede de udelukkende hvide t-shirts med print produceret i Afrika af øko-bomuld. I dag har de udviklet sig til at være et cool street wear brand – stadig med tøj i økologisk bomuld. Jeg har tre sweatshirts her fra. Alle rimelig basic med en enkelt detalje. De fungerer godt sammen med lidt pænere bukser. De er krøbet lidt i vask (som bomuld jo gør jnf. fredagens outfit) og er nu forholdsvis stramme i armene. Den grå sweatshirt her er købt på udsalg, ligesom flere andre t-shirts her fra. Jeg skal altid kigge udsalgsstativet igennem hos Envy, fordi her kan man finde gode ting fra A Question Of.

Bukserne på billedet er købt kort inden jeg tog beslutningen om KUN at købe “bedre”. Og de er også klart en favorit, omend lidt for stramme lige pt. Hvorfor jeg konstant kigger efter et alternativ på en sort, spændende, habit-agtig buks.

Min garderobe består langt fra kun af “bedre” ting, men fordi alt nyt der tilføjes, skal høre under denne betegnelse, sker der en langsom udskiftning. Jeg bliver stadig fristet af konventionel mode, og elsker pinterest og magasiner for at blive inspireret. Og i det store hele tror jeg måske heller ikke på “at stemme med sine penge” i en større sammenhæng, men når det kommer til mine egne penge, har jeg det bare bedre ved at lægge dem på ting, jeg føler skubber verden i den rigtige retning. 

ENGLISH: I have the last year been aware of sustainable fashion so much that it is influencing my shopping choices. So far I have a few favorites when it comes to sustainable garments in my wardrobe. Along them is this light jacket from H&M and the grey cardigan from A Question Of. Though I am still tempted by conventional fashion, I like to put my money at things I feel is pushing the world in the right direction. 

14.10.13 johanne hverdags tøj2

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
2 kommentarer
  • Ganske Enkelt 17/10/2014 at 11:50

    Fine ting 🙂 Jeg kom til at tænke på, da jeg læste indlægget; hvilke tanker gør du dig omkring kun at købe ting, du har brug for?

    • Jeg gør mig stadig flere tanker om det. Mine indkøb er til en grad stadig lyst betonede, og jeg laver ikke købelister som sådan. Jeg tror bevidstheden om kun at købe hvad jeg har brug for, er kommet lidt omvendt. Ved at prøve at købe mere bæredygtigt, er priserne på de ting jeg overvejer også højere end før (jeg har haft en ret stor billig high street garderobe), så derfor er der kun plads til ting der er brug for i budgettet.
      Men samtidig prøver jeg at tillade mig selv at vælge med hjertet en gang i mellem, da jeg stadig ikke har min stil 100% klar, og jeg ved hvordan nogle impuls køb kan ende med at blive favoritter.
      Okay så svaret er vel: jeg gør mig ret mange tanker om kun at købe ting jeg har brug for, men jeg har ikke altid helt styr på hvad det er, så derfor prøver at at ramme en balance hvor jeg først og fremmest kigger efter hvad der er brug for, men hvor impuls/lyst køb tolereres hvis jeg virkelig føler for det.
      Når det så er sagt har jeg en dyb nagende bevidsthed om at jeg jo egentlig ikke behøver noget for at holde mig varm og nogenlunde velklædt.
      Jeg er meget inspireret over alle de overvejelser du selv gør dig 🙂