Personlig

Stem med dine penge – 3 kickstarter kampagner med mode

Hver gang du køber noget, så stemmer du på det produkt, de folk der har lavet det, og den måde de har lavet det på. Det føles måske ikke altid sådan, men det er virkeligheden. Nogle virksomheder kan mærke et salg rigtig meget, for andre er du bare en ud af 10.000.

Jeg holder af at støtte der hvor det virkelig kan mærkes – hvor et køb gør en forskel til eller fra. Måske ikke for deres overlevelse, men måske for hvor mange de kan sætte i produktion næste gang, og derfor skabe mere positiv forandring. Dem jeg ikke bruger mine penge hos; highstreet kæderne fx, kan ikke mærke forskel på om jeg køber hos dem eller ej.

Men et sted hvor det gør en endnu større forskel om du køber eller ej, er de firmaer som har valgt at starte via en fundraising kampagne. Her beder de folk om at købe deres ting, før de er produceret – og kun hvis der er nok interesse, bliver det til noget. Flere seje danske firmaer er startet via kickstarter fx Agurk Studio og Enkel Basics, og jeg er sikker på, at de vil fortælle dig, at hver eneste backer* var med til at gøre deres drøm til virkelighed.

Derfor har jeg i dag udvalgt 3 kickstarter eller indigogo kampagner som jeg synes er seje, og værd at bakke op om. Og ja de handler selvfølgelig om mode og bæredygtighed.

HOXTON_CLOSEUP_fqnh9t

Skærmbillede 2016-07-07 kl. 06.53.35

P.i.C Fashion for the Future

Et tøj koncept, som består af 8 stykker tøj der kan mixes på kryds og tværs og til sammen skaber de den perfekte “capsule collection”. Jeg synes både ideen er fed, og det samme er de enkelte produkter. Et lignende koncept der blev grundlagt via kickstarter var det Amerikanske Vetta Capsule, som viste at det at lave få styles er en god idé. Se mere, og støt dem her.

Les_Sublimes_Made_in_France_collection_London_Dress_Grey_Paris_vb5mjt

Les_Sublimes_Stockholm_Tee_Lookbook_djx7ul

Les Sublimes: Making Sustainable Luxury Available To All

Et fransk mærke, som vil lave smukke basic styles i Modal – og holde priserne nede ved kun at sælge over nettet. Jeg synes deres styles er rigtig fine, og vi ved jo at jeg elsker den bløde modal, så det er en god start. Om deres priser virkelig er så lave, ved jeg ikke om jeg synes, men det er en flot kampagne. Jeg er faktisk glad for at se en basic kollektion stylet lidt mere fashion, og kunne godt tænke mig t-shirten her over. Læs mere eller støt dem her.

eb87af3da4757ee61c5600e6b28f602b_original

23c8593dcf503bd2f996e63b600b06bb_original

Hamilton Perkins Collection: From Plastic Bottles to Bags

Det sidste projekt er en taske – helt simpelt et enkelt produkt, der bare kan rigtig meget. Projektet har egentlig nået deres mål, så de har ikke desperat brug for hjælp, men enhver fundraising kampagne kan bruge ekstra støtte. Samtidig synes jeg bare denne taske er mega sej; den er lavet af genanvendte plastik flasker og foret er gamle presseninger; derfor må den være nogenlunde vandtæt. Den bliver let til en rygsæk, og så er den både flot og praktisk tror jeg – hvis den var i en anden farve end hvid, så havde jeg slået til. Læs mere og støt her.

*backer er ordet der bruges, for de folk som økonomisk “bakker op om produktet”

Har du nogensinde støttet en fundraising kampagne?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

8 kommentarer

  • Besvar
    Louise
    07/07/2016 at 13:39

    Tak for tippet! Tasken er præcist hvad jeg leder efter som rejsetaske, så den skal jeg da backe. I videoen på fundraisingsiden var der et eller andet med farvevalg. Jeg synes den hvide er flot, men kun hvis den kan holde sig hvid. Genanvendte plasticflasker lyder dog som noget, der ikke tager så let imod snavs. Jeg gider ikke pylre om mine ting – de får en del tæsk og skal kunne holde til det.
    Jeg har støttet en kampagne før, faktisk for den boghandel hvor jeg nu arbejder. Det var cool, og jeg sad og heppede med hver gang der kom flere penge ind.
    Du har ret i det med at stemme med pengene, og at små initiativer kan mærke det. Det er så vigtigt!

    • Besvar
      johanne
      07/07/2016 at 15:54

      @Louise – hvor er det dejligt at det lige var sådan en taske du drømte om!
      Som regel har man lidt at skulle have sagt som backer, så hvis de kommer til at lave den i andre farver (du sikkert ikke den eneste med det ønske) burde det være muligt. Det er noget af det jeg elsker ved kickstarter; det er ikke en en-vejs kommunikation, men man engagerer virkelig sine potentielle kunder.
      Hvad er det for en boghandel du arbejder hos? 🙂

  • Besvar
    Ida
    07/07/2016 at 20:16

    Hej Johanne, jeg syntes ikke P.i.C indigogo linket virker for mig, ogg jeg kan umiddelbart ikke finde dem på indigogo – bare lige et heads up. Virkelig godt indlæg, ville elske flere af samme slags!

    • Besvar
      johanne
      07/07/2016 at 20:20

      Hmm det var sjovt – det virker når jeg trykker på det. Men her får du det lige igen:
      https://www.indiegogo.com/projects/p-i-c-fashion-for-the-future#/
      http://pic-style.com
      Er SÅ glad for at du synes om indlægget! Jeg var lidt i tvivl om det gav mening, for jeg plejer at skrive om tøj man kan få fat i lige nu og her.

      • Besvar
        Ida
        07/07/2016 at 22:20

        Tak, nu virker det!
        Jeg er vild med deres Hoxton Shirt, og jeg overvejer virkelig at bestille den.
        Jo jeg syntes det giver rigtig god mening – også selvom man ikke kan få tøjet lige nu og her. At arbejde sig hen i mod en (mere) bæredygtig garderobe, handler også for mig om at overveje sine køb mere. – især de der er nyproducerede (jeg er nok lidt mere spontan når jeg står i min lokale genbrug), og hvis ventetid er det man betaler for en mere bæredygtig skjorte, så er det hos mig, fint givet ud.

        • Besvar
          johanne
          09/07/2016 at 19:06

          @Ida – Sejt at du overvejer at støtte dem, og du har ret i at det at kunne vente på gode ting, giver så god mening ift en bæredygtig garderobe. Det er jo truly slow fashion 🙂
          Lad mig høre hvis du støtter – og får dem hjem.

  • Besvar
    Ida
    07/07/2016 at 20:53

    Rigtig fint indlæg! Kom dog ud i en længere diskussion med min kæreste om hele crowd-funding konceptet. Han siger: hvorfor får de ikke finansieret deres virksomheder i banken? Så forretningsidéen er godkendt af nogle, der har forstand på økonomi i den skala. Jeg siger: det er da mega sejt, fordi de finansierer deres produkt gennem det marked, de skal sælge til – altså at de kommende forbrugere er med til at sige; yes, vi vil gerne købe sådan nogle t-shirts/tasker/skjorter, sæt i gang! Hvordan forholder du dig til det, Johanne? Hvordan kan man forholde sig både kritisk og idealistisk til det? Harddisken på P1 har kørt et program om crowdfundede tech-ting, hvor de fortæller, at der er en masse fusk og at de fleste virksomheder går konkurs. Øv. Det synes jeg er så ærgeligt. Håber det er noget, der især gælder tech-branchen. Jeg har i hvert fald tænkt mig at støtte P.I.C og måske også de andre 🙂

    • Besvar
      johanne
      07/07/2016 at 21:08

      Spændende diskussion.
      Jeg tror der er rigtig meget power i at få valideret sin idé samtidig med at man får finansieret den. Ofte er det de crowdfundere med det bedste netværk som kører en succesfuld kampagne, men sådan er det jo også med virksomheder generelt. Men samtidig kan det være en svær måde at starte på hvis man kun lige når i mål, fordi det kræver så meget, og man måske ikke har så meget krudt derefter – man kan også komme til at skrue sine priser så langt ned at forbrugeren ikke kan følge med når de skal hæves.
      Jeg ved intet om tech branchen, men fra tøj branchen kan jeg fornemme at de der lancerer med tanken om at være 100% webshop basserede kan have det svært, men dem som bruger kickstarter kampagnen som PR og så får gang i distrubution til butikker samtidig – de holder længere.
      Men dit spørgsmål er hvordan man er både realist/kritisk og idealist. Der er nok ingen tvivl om at jeg er meget idealist, og tror at dem er der brug for flest af. Som jeg startede med at sige, så synes jeg det er rigtig fedt at brands går ud og søger markeds validering på denne grusomme måde. Det er godt fordi de ikke brænder en masse penge af, for noget der ikke er interesse for. På den anden side, tror jeg ikke nødvendigvis at deres backere altid er deres ideal kunder, så måske ville gammeldags salg være bedre. Men det skaber en demokratisering af hvem der kan starte et fashion brand. Hvis man stadig går konkurs, er det så bedre at gøre det på denne måde hvor man siger til sine følgere “venner vi prøvede, men det var ikke godt nok – tak for tilliden” eller man har en stor bank-gæld. Jeg tror ikke på at der statistisk er flere kickstarter projekter som går nedenom. Måske faktisk (naivt, idealistisk tænkt??) flere der overlever fordi det er brutalt hårdt at køre sådan en kampagne.

    Skriv en kommentar