Guides Personlig

Smykker på abonnoment med Joli

Update: Joli har valgt ikke at køre videre med dette koncept 🙁

I samarbejde med Joli: Jeg har testet smykke abonnomentet gratis i to måneder

joli-smykker-1

Jeg holder meget af smykker, og går med dem næsten hver dag. Helst noget i ørene, men også gerne om halsen eller armen. Derfor passede det rigtig godt, da Joli skrev og spurgte om jeg ville teste deres smykkeabonnement.

Man kan nemlig nemt blive lidt træt af sine egne gamle smykker. Eller det kan jeg i hvert fald, for jeg har måske 4-5 ting som jeg altid går med. Med Joli’s abonnement kan man få lov at prøve noget nyt hver måned, og så kan det komme videre til andre skønne kvinder.

Det er i det cirkulære at bæredygtigheden ligger – tanken om at vi i fremtiden skal købe os adgang til ting frem for at eje dem hver især.

Jeg har lavet en video omkring konceptet samt min første måned.

 Videoen er lidt længere end I plejer at se, men jeg håber I stadig har lyst til at se med, og som altid give konstruktiv feed-back på mine video forsøg. Man kan også altid abonnere på min lille kanal her.

Hvis I har lyst til at opdatere jeres julefrokost outfits med fine smykker, ligesom jeg viste i mandags, så kan I også leje smykkerne fra Joli.

Hvad er dit forhold til smykker?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

9 kommentarer

  • Besvar
    Mette WK
    07/12/2016 at 14:54

    Jeg synes det her lyder spændende. Måske ikke så meget abonnementsdelen, men man kan også “bare” leje smukkerne derinde enkeltvis, og DET kunne jeg sagtens se mig selv gøre. Især hvis man skal til et eller andet “særligt”, så kan man leje en 2000 kr-halskæde (som man nok ikke ville købe selv) og så føle sig lidt speciel. Måske endda til et bryllup, hvor man har den samme kjole på som sidst, haha 😉 Det er i hvert fald en meget nem måde at ændre sit outfits udtryk på, og det er jeg fan af!

    • Besvar
      johanne
      08/12/2016 at 05:52

      Hehe ja det ville helt klart være en god anledning hvis man kun har en bryllupskjole – måske du kan overveje det hvis der findes endnu en fætter og et bryllup.

  • Besvar
    Caroline
    07/12/2016 at 19:43

    Så fedt koncept, og smykkerne er virkelig fine. Jeg er helt enig i problemet, at jeg heller ikke selv får gået med mine smykker, men et abonnement som dette ville ligesom gøre, at man automatisk skiftede ud i sine hverdagssmykker.
    x Caroline
    http://www.silverstories.dk

    • Besvar
      johanne
      08/12/2016 at 05:49

      @Caroline – ja men får vildt meget lyst til at bruge dem, fordi de jo skal sendes tilbage igen. Det giver lidt mere hverdags pynt til et hvert outfit – ikke noget med at gemme dem til særlige lejligheder

  • Besvar
    Thea
    08/12/2016 at 10:44

    Rigtig god og alternativ idé til noget så ressourcetungt som netop smykker! Og uden tvivl relevant til fx fester. Personligt ville det nok bare ikke være en service, jeg ville få brugt, da jeg af en eller anden grund ikke bliver trætte af mine smykker over tid. Omvendt er jeg ikke bleg for at købe tingene brugt, når jeg endelig har besluttet mig for, at det skal være.

    God dag!

    • Besvar
      johanne
      09/12/2016 at 07:16

      @Thea – fedt at du kan se ideen i det 🙂

  • Besvar
    Tine
    09/12/2016 at 09:03

    Er ved at starte en blog om uprætentiøs bæredygtighed i hverdagen, og efter at have set Penge, måtte jeg lige forbi din blog. Hvor er her fint – og du er en dygtig fotograf. Glæder mig til at følge med.

    • Besvar
      johanne
      09/12/2016 at 14:29

      Hej Tine
      Tusind tak for de fine ord, og dejligt at du har fundet forbi.
      Hvis du vil have inspiration til flere uprætentiøse bæredygtige bloggere, kan jeg varmt anbefale alle mine med-bloggere hos Sustain Daily, samt webmagasinet som helhed. Du kommer til det ved at klikke på den lille blomst i min top-bar.
      Held og lykke med dit projekt. Det er hårdt at starte en blog op, men så meget det værd

  • Besvar
    Tine
    09/12/2016 at 15:37

    Tak for inspiration 🙂 jeg tager det også helt roligt med projektet, og lige nu skriver jeg udelukkende for mig selv mens jeg finder tonen. Jeg skriver meget om have, så nyder at følge årets gang med kameraet mens jeg skriver for mig selv, og bliver inspireret af jer andre.

  • Skriv en kommentar