Skall Studio – A new brand on a journey towards sustainability

Skall Studio – A new brand on a journey towards sustainability

Skall Studio – A new brand on a journey towards sustainability 700 958 BedreMode.nu

15.05.21 skall studio safari shirt4

15.05.21 skall studio safari shirt2Safari Shirt from Skall Studio 699 Dkk

Søstrene Skall afslutter hinandens sætninger perfekt når de snakker om deres nye brand, og hvad de gerne vil opnå med det. På bordet ligger Julies taske fra Stella McCartney, som er en stor inspiration. De to søstre, Marie og Julie har skabt et mærke hvor de laver de ting de gerne selv vil gå i, og det skal helst laves med omtanke.

Jeg mødtes med dem til en kop kaffe for at høre noget mere om hvad det er de helt konkret gør. Hvis I har læst med et stykke tid, ved I at jeg helst vil have klare facts, og de var heldigvis ikke svære at få. Søstrene har helt styr på alle detaljer omkring deres brand og produktion. Men de er også meget ærlige omkring at de tager små skridt på vej mod at blive helt bæredygtige. At det er en rejse.

Deres første kollektion til foråret 2015 indeholder mange skjorter og skjortekjoler. Jeg valgte at tage billeder af denne skjorte, fordi jeg mener at den er et godt bud på den perfekte hverdags skjorte. Den er i 100% bomuld. Ikke økologisk. I den første og den anden kollektion har det ikke været muligt for Skall at finde en leverandør der kunne levere den kvalitet af økologisk bomuld de ønskede, men det har de med i deres 3. kollektion som kommer til næste forår.

15.05.21 skall studio safari shirt

15.05.21 skall studio safari shirt3

Generelt er deres værdier omkring hvad det vil sige at være en bæredygtig virksomhed, en del af en langsigtet strategi. De kommer begge fra stillinger i den konventionelle modebranche og ville gerne gøre tingene ordentlig. Det er planen at kollektionerne med tiden skal indeholde alle dele af garderoben; også sko og tasker. Og for hver kollektion der kommer, må den gerne være mere og mere bæredygtig. Til efteråret kommer der strik der er lavet i Danmark, og næste år som sagt økologisk bomuld. Det er også vigtigt for søstrene at der ikke bruges pels eller læder.

Hvis man ser brandet udefra i dag, vil det være svært at se præcis hvad de gør, og lige præcis gennemsigtigheden er noget af det næste de rigtig gerne vil arbejde med. Jeg er slet ikke i tvivl, når jeg snakker med dem, at de har gang i et rigtig godt projekt, lækre produkter, materialer og værdierne iorden. Og at de er villige til at følge trop med handling. Fx er de i dialog med Fair Wear Foundation, og vil rigtig gerne på sigt have deres fabrikker certificerede. Men der er nogle skridt på vejen, og de tager det skridt for skridt. En ting der dog forvirrede mig omkring deres side var at de nævnte alternative materialer; her mener de ikke-animalske produkter. Det giver mening når jeg hører deres vision for hvor brandet skal hen, men lige umiddelbart er der intet alternativt omkring bomuld.

Ud over at de har en ordentlig produktion, vil jeg også kalde deres designs for slow fashion. Det er svært at sætte det ind i en bestemt trend, og selvom løse skjortekjoler faktisk er ret moderne denne og næste sommer, kan de sagtens bruges mange år efter det. De fleste af deres kunder er da også ligeglade med alle de ting de gør for at gøre produktet mere bæredygtigt; de køber det pga designet.

15.05.21 skall studio safari shirt5

Jeg synes I skal tjekke Skall Studio ud, og jeg glæder mig i hvert fald til at følge dem de næste mange år. Især når de bliver mere konkrete med hvad de gør rent bæredygtigheds mæssigt. Jeg har fået lov at sende nogle skarpe spørgsmål om netop det, til Julie Skall, og glæder mig til at dele hendes svar med jer.

ENG: I had a morning coffee with the two sisters behind the new Danish label Skall Studio. They were both very nice and shared with me, their vision for the future of the brand. This involves becoming more sustainable, using more organic and local materials and working towards getting a certification for their factories in India. They want to make clothes that fit into their own wardrobes, and do it in a way that is more responsible. They know their suppliers in India very well, and know that the conditions are OK. But there are also a lot of things they don’t know, and they are very aware that you can always do more. An example being their cotton, which for the moment is not organic, but next spring they are introducing organic cotton. They are also going to introduce knitwear made in Denmark. Simply put; they are on a journey towards sustainability, but there is a long way there.
I think they have the first step down; which is creating beautiful clothes that you want to keep for many years. I am looking forward to following their journey. 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
3 kommentarer
  • Jeg så deres ting på Anker Living, men jeg har ikke lige være på skjortejagt, og det er vist der, de er stærke.

    Desuden var jeg inde for at rydde biksen for gode Graumann udsalgsting;-)

    Men det bliver spændende at følge, særligt, når de går øko …

    • @Liselotte. Ja det er nok især skjorter lige nu, men jeg fik en klar fornemmelse af at de gerne på sigt vil kunne tilbyde mere bredde i kollektionerne. Selv tror jeg også at jeg ku være mere interesseret når de introducerer øko bomuld. Så får man ligesom “mere” af det grønne.