Shopping in 2014

Shopping in 2014

Shopping in 2014 700 958 BedreMode.nu

14.12.17 køb i 2014 5

Jeg har længe tænkt om det var værd at dele hvad jeg har købt i 2014, for I har set det meste, og dette bliver aldrig en 100 % personlig stil blog. Men da jeg så indlægget hos Oh My Gown, som var så fint sat op, og på en måde nøgternt men også tankevækkende, så besluttede jeg mig. Også for at inkludere alle “knoventionelle” køb, og på den måde bekende kulør. For Hey, jeg er ikke perfekt på nogen måde. Den vil være delt ind i måneder, og selvom jeg ikke har holdt regnskab i løbet af året vil jeg prøve at huske det meste. Derfor; alle tal er ca tal. Men altså jeg har ret godt styr på det, så der er max glemt et par stykker.

14.12.17 køb i 2014 6

Januar
To hjemmesyede kjoler (ikke længere i brug)
Februar
Aiayu tørklæde // Angora strik genbrug
Marts
Museknitwear trøje // Hjemmesyet jakke // Pyjamas (gave)
April
To H&M Concious jakker (gave) // Kjole (genbrug – fejlkøb) // Skjorte (genbrug – fejlkøb)
Maj
Blå skjorte (genbrug) // Lyrerød øko t-shirt Jackpot // Hvid skjorte (genbrug) //Sneakers fra føtex (fejlkøb)
Juni
Blå kjole (gave) // Sorte bukser (gave) // Tyrkis top (gave, men aldrig brugt) // Grå sweatshirt fra AQO (årets bedste køb) // Grå kjole til arbejde
Juli
Neutral sweater  // 2 strik fra Magasin // Hjemmesyet jakke // Kimono fra H&M concious (gave) // 4 tanktoppe i øko bomuld (gave)
14.12.17 køb i 2014 1 med farver

Som det ses var det første del af året der blev shoppet mest.  Denne kombi med lyserød trøje/strik og lang let jakke var min favorit fra forår til sensommer. Og det var denne farvepalette jeg prøvede at holde. Jeg kan godt lige at det er lidt lysere om sommeren. Det er også farver jeg vil gå efter næste år. Største overraskelse var hvor glad jeg blev for den lange uformelige trenchcoat i let Lyocell materiale.

August
Shorts til arbejde //Denim skjorte fra Kuyichi
September
Striksæt fra genbrug // Jeans fra H&M Concious // 2 par strømpebukser
November
2 Uld/Silke undertrøjer // Hjemmesyet uldjakke
December
So far ingen køb, og ingen købsplaner.
14.12.17 køb i 2014 3 m farverDenne kombi er en vinterfavorit, og jeg kan også se hvordan mine farvevalg bliver mørkere. Hele året har jeg dog været tiltrukket af grå, og det vil være en farve jeg vil gå efter næste år.
Mine fejlkøb
Jeg var i kiloshop Paris i April og det var jeg så begejstret for at jeg købte ting jeg reelt ikke passede. Derudover har der været en enkelt top som bare aldrig har fungeret for mig. Kjolerne som jeg syede i vinters blev bare aldrig favoritter. Jeg testede et mønster og fandt ud af at det ikke var for mig. Men de blev brugt hele sommeren som hjemme kjoler, og det formål får de også næste år.
14.12.17 køb i 2014 7Okay så i alt har jeg nok erhvervet mig 37 stykker tøj, undertøj undtaget. Men sko er med, jeg har bare kun købt et par. Jeg er generelt glad for det hele der hænger der endnu, alle fejlkøb/gaver er kommet ud, og sommertøjet er i kælderen. Det gav dog et godt overblik at lave dette, især at sætte farver på, for det er de samme farver jeg tiltrækkes af på fx pinterest. Jeg vil gerne prøve at styre uden om for mange svipsere næste år, og fokusere mere på ting som bliver favoritter som de to sæt og min grå sweatshirt. Ting der kan indgå i lag på lag er klart yndlings. Jeg føler mig ret godt dækket ind skjorte og strik mæssigt (på nær den grå strik cardigan som spøger i hovedet) men næste år vil jeg gerne tilføje flere kjoler og nederdele. En del af mine eksisterende har måtte overgå til bænkevarmere pga kropsændring (læs: kilo på, men jeg har det godt nok med det)
Jeg er meget stolt af 16 køb der er mere eller mindre bæredygtige. At tvinge mig selv til at prøve kun at shoppe inden for den kategori bliver mine køb også mere velovervejede, dels fordi udvalget bare er mindre.
Har I styr på hvad I har købt i 2014, og får I overhovedet noget ud af at læse om andres køb i løbet af året?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
17 kommentarer
  • Lige en lille omformulering; du har da købt 16 bæredygtige + 11 secondhand = 28 bedre alternativer 🙂 Det da ret godt gået, må man sige!

    • Ja, og 5 hjemmelavede oven i, som også må høre til den bærerdygtige(re) kategori…

    • @Thea Ja jeg synes også det er okey gået. Jeg ville gerne have undgået de fejlkøb der var i genbrug, fordi de sikkert kunne have gået til nogle andre. Men jeps – 28 er et godt tal, det er 75 %.

  • Jeg er virkelig glad for at du har lavet sådan et indlæg her. Det giver et dejligt indblik, og føles virkelig ærligt.
    Det er så sejt at næsten halvdelen af dine køb har været bærerdygtige, det vil jeg gerne gøre dig efter. – Dog har jeg den regel at det er vigtigere for mig at finde den helt rette ting, frem for at købe noget som jeg ikke bliver het glad for, bare fordi det er bærerdygtigere…

    Der er sket noget i mig inden for de sidste par måneder, men det er først den seneste måned det er gået op for mig. Men jeg har minimeret det meste af min såkaldte “ønskeliste” og ser lidt det hele i et andet lys. Det er virkelig fedt…

    Jeg har ikke gjort status over 2014 endnu, men jeg har tænkt mig at gøre det.
    – Det er løbet lidt af sporet, og det er unden tvivl fordi jeg for første gang i mange år ikke har haft en shoppeliste.

    • @Trine Jeg må indrømme at jeg også blev lidt overrasket over at det endte på 37. Måske man skulle overveje det der med en shoppeliste, men jeg føler stadig ikke jeg har styr på min stil. At kun gå efter de “bedre” alternativer hjælper mig helt personligt til at tænke længere over et køb, og det er jo godt. Det er ikke sikkert det er hvad der virker for alle.
      Det er sødt at du tæller de hjemmelavede oveni, men det ved jeg ikke om jeg er helt enig i. Er i hvert fald ikke helt klar på at tælle dem i den kategori endnu.
      Jeg håber du selv laver en status også 🙂 Jeg var lidt skeptisk men synes faktisk det hjalp mit eget mentale overblik.

      • Det kommer selvfølgeligt an på hvordan dit stof er behandlet før det kom til dig, men der er rig mulighed for at lave bærerdygtig(ere) ting selv, til små penge. Det synes jeg personligt er dejligt.
        – Nå, men det var bare derfor jeg smed dem oven i…

        Jeg laver helt sikkert en status selv. Har gjort det i en del år efterhånden, og jeg ved hvor stor en øjenåbner det er. Ikke mindst i år, øv.

        Næste år bliver anderledes, I can feel it!

        Der er jo både fordele og ulemper ved en shoppeliste. Fordelen er helt sikkert at det er overskueligt, og det bliver nemmere at prioritere. Det kan afværge fejlkøb, for der står på listen hvad du reelt har brug for. Ulempen er uden tvivl at det er nemt at skrive ting på, og så føle det er noget man bare skal eje. Så det er helt sikkert forarbejdet som gør forskellen…
        – Men mon ikke du godt ved det 🙂

        • Jeg skal helt klart også ud og kigge efter mere miljøvenlige materialer til hjemmesyning i det nye år. 🙂
          Og jo ved helt klart det handler om listens kvalitet og forberedelse. Det er selvf. svært.

          • Det var altså heller ikke for at lyde belærende. Ved godt du har styr på det. Det var bare for at sige at det er en fælde jeg selv kan falde i, fordi jeg elsker den der følelse af at hakke ting af på en liste.
            I år har jeg så prøvet at lade være med at have en liste, men det har gjort at jeg har brugt lidt mere i år, end sidste år, og det er jo ikke fedt, når det gerne skulle gå den anden vej.

            Jeg sidder lige nu og overvejer hvor mange køb som jeg egentlig selv ville mene var acceptabelt. Jeg gad godt kunne sige 10 eller sådan noget, men det ved jeg er for lidt når det kommer til stykket…

          • Årh ord bag en skærm kan nogle gange gøre tonen så anderledes end forventet. Har aldrig tænkt det var belærende, blot dejligt at høre dine erfaringer med det.
            Jeg har aldrig fået lavet en liste der virkelig virkede, så derfor ved jeg af skade lige så vel som dig at forarbejdet er vigtigt. Jeg beundrer meget folk der gør det strikst og metodisk, men ved ikke om jeg er klar til at være der selv 😉 (kan os bare være en dårlig undskyldning for dovenskab eller manglende selvdiciplin)

            Er spændende at høre hvilket tal man tænker. Jeg troede faktisk at jeg var på ca 20 køb, men det var meget langt fra.

            Ps er super glad for at du tager dig tid til at kommentere 🙂 Det er altid så dejligt.

  • Jeg har lige talt løst samme, og i år har jeg købt omkring 35 ting. Puha, det er virkelig virkelig surt når nu jeg havde håbet at jeg helt “naturligt” kunne ramme max 25. – set i bakspejlet er det helt utroligt naivt.

    For 2015 overvejer jeg lige nu at tillade omkring 15 køb, og så lave en regel (som den Thea har haft i år) hvor fem solgte ting udløser muligheden for at købe noget nyt. Jeg har nemlig en ordentlig bunke aflagt tøj (det meste er for stort) som skal sælges, og et nyt punkt på shoppelisten ville være en udemærket gulerod (og de ekstra penge selvfølgelig).

    • Jeg er lidt forvirret mht. antal i jeres kommentarer. Hvad tæller og hvad tæller ikke? Johanne ser ud til at tælle basis og gaver med med i sit samlede antal – hvorimod Trines begrænsning på 25 vist var foruden basis, praktisk og gaver? Eller er det bare mig, der har misforstået noget? Det er i hvert fald helt forskellige tal for mit vedkommende alt efter, hvad der bliver talt med, og det er måske meget godt at gøre klart, når man sammenligner samlede antal køb.

      Jeg har indtil videre lavet 23 “køb”, derudover har jeg købt 13 (!!!!) basis ting (inkl. undertøj), 1 stk. træningstøj og fået 14 gaver. AV AV! Så kan det da godt være, at det 23 ting ser pænt ud, men med en yderst gavmild familie og mand, jamen så er jeg altså endt ret højt samlet set. Jeg holder stadigvæk fast ved, at det mest afgørende for ens forbrug er hvor meget af tingene, der rent faktisk stadig er i garderoben og hvor lang tid de kommer til at være det fremover. For mig er der en kæmpe forskel på mine køb i 2013 sammenlignet med 2014. Lavede en collage over en stor del af 2014-tingene i går og jeg blev bare så glad, for der er virkelig mange nye garderobefavoritter i blandt.

      Derfor handler 2015 om at holde fast, og jeg går i luften med et nyt garderobeprojekt med ca. 25 køb inkl. ALT (basis, undertøj og træningstøj). Om det er realistisk, det må vi se, men regner med at gøre status hver 3. måned og dermed fastsætte antallet af køb pr. kvartal. Gaver tæller stadig ikke med – vil ikke kontrollere den slags.

      • Du har ret i at vi nok blander lidt sammen, men for mit vedkommende gir det ikke mening at skille basis fra resten, ej heller gaver. 🙂 Det kan godt være andre har en mere striks skillelinje her, hvor du, Thea, fx bedre kan sige hvad har været basis og ikke. Men jeg skal indrømme at jeg ikke har talt undertøj med.

        Jeg glæder mig til at følge jeres begges 2015 planer og shopping. Især kunne det være spændende at høre om jeres erfaringer med salg videre. Den kode har jeg bare aldrig knækket.

    • Jeg har ikke haft sådan en regel 😉 Jeg har dog haft en regel om, at hvis jeg solgte 2 af de ting købt i 2014 (KUN køb til fra 2014), der havde vist sig at være fejlkøb, så frigav det 1 nyt tilladt køb. Jeg har solgt en masse andre ting, men de har ikke frigivet nogle køb. Personligt lavede jeg reglen fordi ting, der er købt i år og som er fejlkøb helst skal hurtigst muligt ud på markedet igen, da de jo stadig i høj grad har nyhedens værdien og derfor ikke skal strande ved mig. Reglen fortsætter jeg med i 2015 🙂

  • Det gør en dælens forskel, hvordan man opgør regnskabet:-) Det kan se vildt ud, hvis man som jeg kan tælle 35 ting, hvis de alle var dyre ting, som kjoler, jakker, overtøj, sko m.v.. Det ville jo også være en fuld garderobe.

    Men hvis det er H&M jeans til 400 kr., enkle bomulds t-shirts til 250 kr. og endnu billigere t-shirts og toppe til indenunder, der udgør hovedparten, så er det lidt en anden historie, ikke?

    Jeg har, hvis vi skiller i ikke-basis og basis, i ikke-basis kategorien købt 3 par jeans, 3 par andre bukser, 6 t-shirts, 2 striktrøjer, 2 store tørklæder – et i uld og et i silke, 1 stor clutch, 1 etui til iPhone og 1 par handsker, dvs. 19 ting.

    Og så har jeg i basiskategorien købt 5 silketoppe og 11 t-shirts til at have på indenunder andre bluser, dvs. 16 ting. (jeg tæller heller ikke undertøj og sokker med)

    I den første kategori af ikke-basis er antallet af bukser afgjort af 2 nødkøb (p.g.a. allergi + ekstra 9 kilo i en overgang i det første halvår), og af den kendsgerning at mine 3 par primære arbejdsbukser alle stillede træskoene i 2014 – det var ikke pænt af dem.

    T-shirts i første kategori, fordi jeg manglede pæne, enkle t-shirts helt vildt, og de er henholdsvis hvide, sorte, grå og mørkeblå og passer til forskellige jakker.

    Handskerne manglede jeg ret voldsomt.

    Tasken, etuiet, tørklæderne og striktrøjerne var nogle, som jeg virkelig gerne have, mens de var der, fordi jeg havde ønsket mig nogle af den type i årevis – ingen af delene var trods superkvalitet særlig kostbare – læs: de var primært fra COS og &Other Stories med mellem 20 og 50% i rabat.

    Vedr. basisdelen skulle silketoppene enten være nude (fuld pris hos COS) for at fungere eller hvide (33% af fuld pris hos H&M). En bestemt model hvid t-shirt i bomuldscrepe fra H&M var lige den type jeg konkret havde ledt efter i 3-4 år og den kostede overraskende lidt, så derfor en stak af dem plus et par billige grå fra COS.

    Jeg har faktisk i mange år inden 2014 haft et massivt hul i afdelingen for t-shirts og silketoppe til indenunder, og rigtig meget af mit tøj fungerede slet ikke med de bomuldsstrop-toppe, som jeg havde i forvejen, så det hang bare og ventede på et mirakel.

    Som Thea og jeg har talt om, så er der gode år og dårlige tøjår. For Thea har 2014 været et dødsygt “habitjakke år”, men for mig var et super “t-shirt år” – både almindelige til under jakker og dem til indenunder andet tøj.

    Sådan et havde jeg faktisk aldrig haft før – så længe jeg overhovedet kan huske tøjmæssigt dvs. længere tilbage end starten af 00’erne – og det har altid været mit allerstørste problemområde, så det var virkelig heldigt at COS leverede. Og som Thea og jeg har talt om et par gange, så skal man en gang imellem acceptere at købe, når “regnen falder” og ikke risikere en evt. ny tørke.

    Og nu i denne anledning vil jeg gerne indrømme, at et par ting i økobomuld er det mest bæredygtige jeg er nået frem til. Til gengæld så beholder jeg mit tøj meget længe og skifter ikke lige stil eller laver de vilde fejlkøb.

    Der tælles i øvrigt ikke gaver med, for den slags får jeg simpelthen ikke, heller ikke til jul – uden at jeg af den grund skal ynkes;-)

    God jul til jer alle tre og et spændende nyt garderobeår!

    • Hej Liselotte. Tak for din lange gennemgang 🙂
      Det er da fedt at det har været et godt basis år for dig. Jeg har endnu ikke tænkt over det sådan, men så må det for mig have været et godt skjorte år 😛 Det tænker jeg i hvert fald ikke at erhverve mig næste år. Og skidt på overtøjs fronten, men der er jeg jo også utrolig kritisk mht hvor “godt” det er.
      Også dejlig jul til dig!