Fremhævet

Seneste fund fra Veras + et samarbejde

veras fund 4

veras fund 3

Jeg har efterhånden nævnt mange gange, hvor meget jeg elsker Veras byttetøjskoncept. Det er ikke altid jeg får det brugt så meget, men jeg er glad for at være medlem. For det er nemlig her at mange af mine “sjove” stykker tøj kommer fra.

Dagens fund er ingen undtagelse, men den kan vi altid komme tilbage til.

Eksklusiv bytteaften med Veras og Sustain Daily

Jeg vil nemlig fortælle at vi i Sustain Daily er gået sammen med Veras for at tilbyde en række cool events – for alle der elsker genbrug, men som måske har brug for lidt ekstra guidance, pep og inspiration til at komme igang.

Vi skyder samarbejdet igang med en eksklusiv bytteaften, hvor du kan tage dit eget tøj med. Det kan du så bytte til noget fra Veras fyldte stativer, eller en andens skat. Det gode ved denne aften er, at du kan tage 2 stykker tøj med, som du stadig holder fast i. Ikke fordi du selv bruger det, men fordi det skal finde “et ekstra godt hjem” – Den slags tøj kender jeg godt, og jeg har faktisk selv sådan noget med.

Dit bedste tøj kan du tage med hjem igen, hvis du ikke synes at det har fundet det helt rigtige hjem.

veras fund 5

Vi har virkelig prøvet at skabe den bytteaften, man ville ønske at holde for alle sine damer. Lige så eksklusivt og intimt som hjemme i stuen, og så bare med endnu mere godt tøj at vælge fra.

Aftenen starter også virkelig godt – fyldt med inspiration som jeg synes er det Veras gør så godt! Rebecca guider os alle til hvordan man kan bruge sine gemte skatte. Alle kan nemlig tage ét stykke tøj med, som de gerne vil bruge lidt mere…

Vi har alt i alt prøvet at gøre aftenen så skøn, inkluderende og ikke mindst inspirerende så mulig. Du kan komme med for blot 100 kr (eller 80,- hvis du ligesom mig er medlem). Det foregår den 19. april i KBH.

veras fund 1

Outfit noter

Og nu til mit fund! En ægte velourkjole. Tyk og fin polyester velour. Den fanger lyset så flot, men er ikke super rar at have mod huden. Derfor har jeg også stylet den lidt vinteragtig med strømper og rullekrave. Synes dog også stylingen gør sig godt til en festlig forårsfredag eller tosset torsdag.

Velour kjolen bliver nok ikke en evergreen i min garderobe. Men hey – så kan den ryge tilbage hvor den kom fra, og bringe glæde hos en anden. Leg, sjov, og hurtig udskiftning i garderoben kan faktisk godt lade sig gøre, selvom man shopper bæredygtigt. 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar