Guides

Sandheden om det tøj du donerer

smid tøjet 5

Du skal smide dit tøj – men hvorhen!?! Der er kamp om dit aflagte tøj, og flere aktører vil gerne have fat i det netop denne uge. Faktisk sætter både H&M og Røde Kors stort ind på at få fat i så meget tøj som muligt denne uge. Gammelt tøj er big business, og jeg er gået ind i at finde ud af, hvad der er op og ned, og hvem der tjener penge på dine klude.

Ved du egentlig hvad der sker når du afleverer dit tøj, enten til Røde Kors’ Smid Tøjet kampagne eller til H&M’s recyclings kasser? Jeg synes der er meget fokus på hvor værdifuldt tøjet er, men ikke hvad der egentlig sker med det. Det er ærgeligt at nuancerne går tabt, fordi det nu er et aktivt valg, hvem du skal give dit tøj til.

Røde Kors: Smid Tøjet

Røde Kors siger at de laver dit tøj om til penge. For få år siden troede de fleste af tøj der ikke blev solgt i Danske genbrugs butikker blev sendt til fattigere lande. Det er også sandt, men i stedet for at blive sendt, bliver det solgt. Og de fattige lande er ikke Afrika, men Østeuropa. Jeg har selv boet i Rumænien i 4 mdr og set de store mængder skandinavisk genbrugstøj der sælges her, men det er en anden historie.

Velgørenhedsorganisationer som Røde Kors tjener gode penge på at sælge det videre, men der er noget som ikke kan sælges til re-salg. Det sælges til andre, som trevler det op og bruger i bilsæder, eller klipper til klude som bruges til at pudse bilerne. Denne infographic viser meget godt processen. De kan altså tjene penge på al slags tekstil, ikke kun tøj i fin stand.

Tilbage til det tøj der sælges i Østeuropa. Noget af det kan ikke sælges dér, og så bliver det sendt videre. Rigtig mange tons tøj ender på lokale markeder i u-landene, hvor de lokale kan købe det billigt. Ikke få det, men købe det. Genbrugstøj fra vesten er grunden til at Afrika’s tekstilindustri er så dårlig; Det kan ikke betale sig for dem at producere deres eget tøj. I Zimbabwe kaldes dette tøj meget sigende “mupedzanhamo” (where all problems end).

Tøjet som du indleverer til Røde Kors går igennem mange hænder, og der er utrolig mange mennesker der tjener penge i processen. Og sikkert også nogle mennesker der bliver udnyttet. Røde Kors tjener penge i første led; når tøjet sælges videre enten til opkøbere eller til dig i genbrugsbutikkerne. Herefter bruger de pengene på nødhjælp og tænker ikke på resten af processen. Så det er rigtigt at de kan få dit tøj til at blive til nødhjælp. Men der er så meget mere til den historie. Se processen kort forklaret i denne film.

smid tøjet 6

H&M: Global Recycling Week

H&M lokker ikke med velgørenhed, men derimod med at du redder miljøet, og hjælper dem med at lukke deres cyklus og minimere deres aftryk på planeten – og så selvfølgelig de 15% du får på dit næste køb. Samtidig fortælle de hvordan du undgår at sende tøj til “landfill” – altså på lossepladsen. Det argument kan ikke bruges i Danmark, for vores skraldesystem fungerer anderledes. Vi graver ikke vores skrald ned, men brænder det og bruger varmen i fjernvarmeanlæg (hvis man interesserer sig lidt for energi, er det faktisk vildt smart).

Hjælper vi dem så med at genbruge materiale, og bruge mindre nyt materiale? Det korte svar er nej, for i dag kan de kun genbruge ca 0,1% af alt det tøj de indsamler. Det de kan bruge er jeans, som bliver til nye jeans hvoraf kun 20% af det samlede materiale kommer fra gamle jeans. Det lange svar er at de putter penge i teknologier som kan gøre det muligt i fremtiden at genanvende mere.

Hvad sker der med resten? H&M samarbejder med et firma som hedder i:Collect. H&M får 25 øre pr kilo tøj. Heraf går en lille smule faktisk også til Røde Kors. I:Collect er et professionelt firma som kun tager sig af genanvendelse af tøj og ting. De tjener penge ved at sælge videre til det samme system som beskrevet før – noget bliver solgt direkte videre, og noget bliver nedbrudt og brugt i andre sammenhænge.

smid tøjet 1

Hvad er bedst?

Der er altså mange forskellige firmaer som tjener penge på vores brugte tøj. Og ligegyldigt hvad, går en smule til nødhjælp og det meste bliver genbrugt på en eller anden måde. Så hvad skal man vælge? Det må være op til den enkelte, for hvis der er en ting der er helt sikkert, så er det at om du afleverer hos H&M eller Røde Kors, så er det nogle andre som tjener de store penge. Men er det egentlig en dårlig ting, at vores genbrugstøj generer så meget handel verden over? For en som mig, der går ind for konceptet “Trade, Not Aid”, så synes jeg faktisk, at det kan være en god ting. Jeg ville bare ønske der var mere gennemsigtighed omkring det.

Nu er vi alle forhåbentlig lidt klogere – Hvem vil du aflevere dine gamle klude til i fremtiden?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

15 kommentarer

  • Besvar
    Marianne Luna
    20/04/2016 at 13:56

    For mig at se er der en stor forskel på, om man afleverer tøjet i genbrugsbutikker, hvor pengene fra salget går til NGO’er som Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær og Frelsens Hær frem for H&M, hvorfor H&M kun får nogle mine klude – altså tøj, jeg ved, ikke kan sælges i genbrugsbutikker. Alt det tøj, der er i fin stand til at sælge (og nogle gange også “kludene”), får Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker, så det kan blive solgt og brugt igen. 🙂

    • Besvar
      johanne
      20/04/2016 at 13:58

      Jeg forstår sagtens forskellen – men så behøver du faktisk slet ikke gå i H&M med noget af det. Nødhjælpsorgenisationerne vil rigtig gerne have det hele. Også det der kun er godt til klude. Det tjener de nemlig også gode penge på.

      • Besvar
        Marianne Luna
        21/04/2016 at 10:57

        Du har helt ret, og det er for det meste også genbrugsbutikkerne, der får mit tøj. P.t. har jeg dog ryddet så meget op, at jeg vil prøve at sælge noget af det. Det gør jeg normalvist ikke, men min økonomi ville blive jævnt glad for det. 🙂
        Men det er rigtigt, at det er lidt af en jungle – særligt hvis man “dumper” og undersælger tøj i udviklingslande, så det ikke kan betale sig selv at producere.

  • Besvar
    Anne BS
    20/04/2016 at 16:57

    Spændende læsning! Mange tak!

    • Besvar
      johanne
      21/04/2016 at 06:22

      Jeg er glad for at du kan bruge det 🙂

  • Besvar
    Eline Tychsen
    21/04/2016 at 10:44

    Mega fedt indlæg!! Fedt du sætter det i andet lys, som jeg i hvert fald ikke havde overvejet 🙂 Tak for det!

    • Besvar
      johanne
      21/04/2016 at 11:49

      Det er så lidt! Jeg synes selv det var mega spændende at researche 🙂

  • Besvar
    Bodil
    21/04/2016 at 10:49

    Tak for indlægget, Johanne. Rigtig godt at gå bag om et emne og få noget reel information.

    • Besvar
      johanne
      21/04/2016 at 11:50

      Det var så lidt 🙂 glad for at du kan bruge det.

  • Besvar
    Mette WK
    21/04/2016 at 18:01

    Fedt indlæg, tak for det.

    Jeg vil helst holde det nært. Min søns tøj giver jeg til venner med yngre børn. Mit pæneste tøj giver (eller sælger jeg billigt) til veninder.

    Man kan også give sine gamle jeans til virksomheden Bevar, som omsyer her i DK og sælger.

    • Besvar
      johanne
      22/04/2016 at 09:00

      @Så lidt 😀
      Det lyder som rigtig gode principper du har. Fedt at tænke i lokale løsninger.

  • Besvar
    Mette M
    21/04/2016 at 21:27

    Super godt indlæg og spændende læsning Johanne – tak for det 🙂
    Jeg synes det er et paradoks at nødhjælpsorganisationerne via salg til mellemmænd, dumper tøj i store mængder i tredje verdens lande, og derved indirekte bidrager til at den lokale tekstil produktion forsvinder. Nogle vinder nok på det, andre taber sikkert. Uigennemsigtigheden er stor – og der synes jeg nødhjælpsorganisationerne skylder os mere gennemsigtighed. Det er jo lige præcis den gennemsigtighed i værdikæden vi elsker hos de firmaer som har fokus på bæredygtighed i hele deres værdikæde.
    Værdikædeansvar er en svær størrelse – for hvor starter og ender ansvaret? Når jeg læser dit indlæg og de artikler du linker til, så synes jeg at nødhjælpsorganisationere har et ansvar for deres “downstream”, fordi de sælger så store mængder tøj videre, som har indvirkning på markedsdannelsen i modtagerlandene.
    Og så giver det også stof til eftertanke ift eget forbrug. Igen, igen 🙂 Det er sundt nok.
    Jeg sælger enten vores brugte tøj videre, eller donerer det til for eksempel Røde Kors. Jeg var ikke klar over at de tager alt, også tøj som er så slidt at det kun er til klude. Det er godt at vide.

    • Besvar
      johanne
      22/04/2016 at 09:01

      @Mette var godt du kunne bruge det 🙂
      Du har het ret – nogle vinder og nogle taber, som det mange gange er i store værdikæder.
      Og værdikædeansvar kan vi snakke om i timer 😉 Det er netop det min uddannelse handler om, og det kan gøre så komplekst, men også så enkelt hvis man vælger det – desværre koster det også penge. Uvidenhed = billigt og nemt

  • Besvar
    Mette M
    21/04/2016 at 21:33

    Nåh ja, og så er det da vildt som der sendes tøj rundt i hele verden, på kryds og tværs….

  • Besvar
    Greatest hits fra april – Sustain Daily – inspiration til en bæredygtig livsstil
    27/04/2016 at 17:46

    […] Johanne har skrevet en guide til at få en bedre genbrugsoplevelse og undersøgt, hvad der sker med det tøj, vi donerer til genbrug. Ditte har skrevet om tøj der holder rigtig længe, hvilket også er en dejlig sidegevinst ved at […]

  • Skriv en kommentar