Resecond – a shared walk in closet

Resecond – a shared walk in closet

Resecond – a shared walk in closet 700 958 BedreMode.nu

14.10.08 resecond kjolebytte butik3To ting faldt sammen i sidste uge, og det endte ret godt; 1- jeg holdt sammen med nogle venner en semi stor fest og havde virkelig lyst til en ny lidt spændende kjole at tage på; 2- Resecond gjorde det muligt at oprette medlemsskab til kun en måned ad gangen imod de 6 måneders binding de tidligere har haft. Nårh ja og så havde jeg fri en lørdag så jeg faktisk havde tid til at tage ned i butikken på jægersborggade og prøve kjoler. Jeg har længe gerne ville prøve “fællesskabet” og det var den perfekte anledning. Jeg havde en rigtig fin oplevelse med det som jeg vil prøve at dele her.

For dem der ikke er bekendt med Resecond er det en kjolebyttebutik, eller et fællesskab fyldt med smukke kjoler. Ideen bag kommer sig af at de fleste kvinder har skønne kjoler hængende i skabet som kun bliver brugt 2-3 gange. Disse kjoler kan lige så godt hænge i et fællesskab hvor de kan blive brugt flere gange. Hos Resecond kan man derfor bytte kjoler – en kjole for en kjole. Man kan bytte så mange man vil og så ofte man vil. Medlemsskab koster 139 pr måned – og lige nu kan du altså blive medlem bare en måned og så prøve det. I København ligger butikken på Jægersborggade og i Århus har de en kjolebyttebutik på Jægersgårdgade.

14.10.08 resecond kjolebytte butik

Hos Resecond tager man ikke penge med, men besøget starter dog stadig der hjemme hvor man skal finde nogle kjoler (eller bare en enkelt) som ikke bliver brugt længere. For mig var det ganske nemt, da jeg havde en lille bunke af tøj som jeg havde planlagt at prøve at sælge. Det var en gammel denim sag fra Baum und Pfertgarden, en pink drøm fra Acne og en sexet sort kjole fra Gestuz. De var alle rene og blev pakket sammen og taget med ned i butikken. De ville heldigvis gerne have alle tre kjoler. De skriver at de gerne vil have kvalitets kjoler, men jeg vidste ikke hvor “kræsne” de var, eller hvor niveauet lå. Men ideen bygger jo på at man medbringer den slags kjoler, i den kvalitet, man gerne selv vil finde. En dame før mig fik faktisk afvist 4 kjoler, både pga kvalitet og fordi de helst vil have sæson specifikke kjoler.

14.10.08 resecond kjolebytte butik4

14.10.08 resecond kjolebytte butik2Butikken er lille men hyggelig, og kjolerne hænger efter farve. Udvalget skuffede ikke, men jeg var heller ikke imponeret og skulle lede lidt for at finde guldkorn. Der er en god blanding af dyrere mærker, middel og nogle enkelte high-street kjoler. Ingen helt dyre designerkjoler dog – dem vil folk nok hellere sælge. Jeg brugte et stykke tid på at kigge alt igennem, som man jo er nødt til i den slags situationer. Derefter valgte jeg en større bunke for at prøve på. Med brugte kjoler kan man aldrig rigtig vide størrelsen så derfor valgte jeg kjoler fra str S til L. De har kun et prøverum, men et spejl bagerst i butikken, hvor man også kan stå uforstyrret at prøve – så da jeg ikke har nogen blufærdighed var det der jeg prøvede de fleste. Heldigvis havde jeg de sko og strømper jeg havde planlagt at have på til kjolen. Jeg prøvede lidt ud over hvad jeg ville have valgt hvis det var en “rigtig” butik, og jeg tror det er vigtig at være åben overfor muligheder. Noget duede slet ikke, mens andet var fint. Alle kjoler var både rene og pæne, og det samme var lokalerne.

14.10.08 resecond kjolebytte butik5

 

På alle kjoler hænger der en lille seddel skrevet af den tidligere ejer. Det er oftest bare nogle få ord omkring hvad kjolen har oplevet, men det er en hyggelig reminder om at man er del af et fællesskab hvor vi alle sammen tager hånd om de her kjoler og passer godt på dem så de kan opleve mange historier. Jeg valgte at tage to kjoler med hjem; palliet kjolen her over og en mere enkel hverdags sag. Derfor fik jeg også et bevis på at jeg har en kjole til gode. Pallietkjolen er faktisk en str L fra Mango, og jeg ville aldrig have købt den selv, da den både var lidt kort og lidt udringet. Men jeg kunne se hvordan den kunne fungere super under en oversize blazer og med flade støvler. Det var sjovt at vælge noget som kan afprøves for en enkelt aften og så kan den ryge tilbage i fælleskabet. Outfittet endte med at fungere super – for en aften. Nu er dette indlæg dog allerede lidt langt, så I får fest-outfittet i morgen.

Resecond har også lavet en app hvor man gratisk kan bytte kjoler. Her uploader private et billede af kjoler og så kan man sammen arrangere et byt. Jeg havde først downloaded appen, og må indrømme at jeg blev ret skuffet. Meget uoverskueligt, dårlige billeder af billige, rynkede kjoler. Det er måske hvad man kan forvente når der ikke er nogen kontrol og folk ikke får noget for det. Jeg vil i hvert fald ikke bruge appen igen, men holde mig til den smukke hyggelige butik. De to ting kan slet ikke sammenlignes.

Har I prøvet Resecond, eller kunne I finde på det?

ENGLISH: This last saturday I wanted a new dress for a party I was trowing and decided to try swapping. In Copenhagen we have a shop called Resecond where you can swap dresses if you become a member. What they write: “Resecond is a dream and a vision: A dream of a world in which you give to get, and where you share, what you have loved with others, so things can be loved again. Instead of being hidden away and forgotten. Our dream is that there are Resecond shops everywhere where women can meet and share their stories about their dresses and inspire each other to recycle the world’s resources.” I found three dresses at home that I had initially saved for selling, but I was thrilled to bring them to the “common closet” (in Danish, a literal translation of common closet is the same word as community, so that is kinda sweet). My experience in the shop was pleasant, and I found two dresses to bring home. One for the party, which was a sequin dress I would have never bought. But now I got to try a new style for one night, and it was fun. After that I get to pass it on again, and it can experience a new party. Swapping dresses, and sharing stories with strangers, is so fun!

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
11 kommentarer
  • PIXELS OG POESI 08/10/2014 at 09:11

    Skønt indlæg, og dejligt at du forholder dig kritisk også selvom det er et fint koncept.

    Jeg læste om det for efterhånden længe siden, og hvor ville jeg gerne have benyttet det da jeg skulle til tre bryllupper sidste år. Til den slags skal man jo gerne være lidt pænere klædt og typisk ikke i sort, og kjoler i den stil får altså ikke meget levetid i min garderobe efterfølgende. Jeg skal helt klart prøve det næste gang jeg skal til et event, og mangler noget at tage på! Netop fordi, som du siger, at man kan skeje lidt mere ud, end man normalt ville.

    Hvordan fungerer det hvis man kommer til at beskadige kjolen eller den bliver beskidt? Jeg kunne godt se mig selv tabe en drink i byen eller få fumlet lidt for meget med rødvinsglasset.

    • @Pixel og Poesi. Tak 🙂
      Altså man ejer som udgangspunkt kjolen så snart man har byttet sig til den. Derfor vil man nok ikke kunne gen-bytte en kjole med en rødvinsplet. Men alt hvad der kan vaskes væk er intet problem.. Så vasker man bare kjolen på passende måde.
      Du skal da helt klart prøve det. Jeg tror især hvis man har en petit figur som dig, vil man sikkert have ekstra muligheder (mit indtryk var at de bedste kjoler var str 34/XS)

      • PIXELS OG POESI 08/10/2014 at 13:43

        Ah okay, på den måde, jeg troede egentlig, at man “lånte” den – men det lyder smart.

        Skal helt sikkert prøve det, når lejligheden melder sig. Det lyder i øvrigt rigtig godt ift. Størrelserne – jeg synes nemlig det er enormt svært at finde noget som helst i str. Xs/34 – specielt i Roskilde, hvor jeg bor.

        • Du skal da helt sikkert prøve det 🙂 Men ja hvis man skal ind til kbh hver gang at bytte kan jeg godt se at det kræver en anledning. 🙂

          • PIXELS OG POESI 26/10/2014 at 18:08

            Det har nu ikke så meget med afstand at gøre, for jeg er alligevel tit i KBH, f.eks. har jeg været der 3 gange i løbet af en uges tid nu her, men hverdagskjoler føler jeg lige så godt jeg kan eje – en god “lille sort” kjole, skal jeg nok få brugt rigeligt 🙂

            Jeg har dog én rigtig fin cocktailkjole fra Malene Birger, som jeg bare ikke kan komme af med, så jeg tænker jeg passende kunne tage ind og bytte mig til en sag til de kommende julefrokoster.

  • Hej
    Jeg er medlem af resecond og jeg er enig med dig, det er meget blandet hvad der er af kjoler, har fundet nogle kjoler som jeg har brugt en gang eller to og en som er flyttet ind i mit klædeskab. Resecond har også en samling af festkjoler, jeg tror det er nogle af dem der oftes returneres. Mht designer kjoler så sælger mange dem, jeg har dog selv haft en Day kjole med derned og den slags kjoler forsvinder hurtigt.
    Jeg er dog vild med ideen om at nogle kan bruge de kjoler jeg ikke kan, og vi sparer på resourcerne. Så jeg bliver ved med at være medlem.

    • Hej Monica – tak for at du deler din erfaring.
      Jeg havde også selv en acne kjole med der ned, og det er mest fordi jeg ikke er kommet igang med at sælge på nettet. Jeg glæder mig stadig til at finde en der nede som skal flytte permanent ind hos mig, men synes det er så vigtigt at støtte lige som dig.