Guides

Pop-up shops around town

14.12.04 forsk. pop-up shops

Et lille aften tip til jer der måske bor i København. I denne søde juletid holder flere af de gode webshops pop-up shops, dvs de holder åbent i deres kontor så man kan komme og kigge på de fine sager. Det er selvfølgelig for at få en bid af julegave kagen. Men man kan jo altid bare tage afsted for at se på sagerne og danne sig en mere uddannet mening omkring et mærke. Jeg synes i hvert fald det er rart at have haft tingene i hånden, også selvom jeg nogle gange ender med at købe på nettet.

De fire jeg lige har fremhævet her er:

The Green Suitcase – de har egentlig faste åbningstider, men jeg synes de er værd at nævne. De har argentur på bæredygtige produkter fra Australien og er altid søde til at forklare om de forskellige ting. Klart et besøg værd.

River and Raven – klart den lækreste webshop i DK lige nu hvis man er til bæredygtig mode og tilbehør. De har fysisk åbent hver lørdag, og nu også i dagene op til jul. Jeg har længe haft en plan om at droppe forbi, men lørdag er ikke en god dag, så jeg besøger nok en dag op til jul.

Fair Shop – De har et godt mix af forskellige mærker, og også en del fine ting. Jeg har været i deres lokaler og der er ikke meget plads, men det er hyggelige mennesker og det kan være værd at se tingene fra webshoppen IRL. Lige nu har de pop-up torsdage til lørdag.

Armoire de Homme – Herretøjs brand i den lidt dyre ende, men utrolig lækkert. Jeg har tidligere interviewet designeren bag, og det er klart værd et besøg i hans små men hyggelige lokaler lige ved nørreport. Især med kæresten under armen. Det er kun denne fredag og lørdag med dog.

Og så lige et sidste tip. A Question Of holder lige nu lagersalg på frederiksberg (i dag og imorgen fredag). Det var klart min mening at tage forbi i dag, men jeg tør ikke. Fordi tøj til undertegnede ikke er på budgettet i December, og jeg ved at jeg ikke ville kunne lade de fede varer ligge til 70 % nedsat.

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    PIXELS OG POESI
    05/12/2014 at 08:59

    Sikke en god idé. Det gad jeg virkelig godt, men December er simpelthen den dummeste måned for mig, med både julehandel og projektaflevering.

    • Besvar
      johanne
      05/12/2014 at 13:41

      Det tror jeg det er for alle desværre, men selvfølgelig endnu mere for studerende. Jeg håber du når forbi et enkelt sted hvis det er 🙂

    Skriv en kommentar