Fremhævet Personlig

Outfit: Share Your Closet

december outfit 6December er jo en tid hvor man prøver at klemme en masse sociale aftaler ind, og måske tænker man at det kræver nyt tøj. Det kan selvfølgelig være en god anledning til at få købt en mere festlig beklædnings genstand, som man har manglet, men for mig er det en god anledning til at bytte mig til nogle ting.

Det er denne bluse et eksempel på. Den er nemlig byttet gennem siden Share Your Closet. Der var faktisk også et par bukser til, og sættet havde jeg på til en julefrokost den 28. november. I søndags var det mere afslappet julehygge som stod på skemaet, og derfor blev det dette mere afslappede, men stadig fine look. Jeg er glad for at have en lidt anderledes bluse at bruge til et par enkelte gange, men det er også fint at den allerede skal videre i dag (så snart den er tør, for man skal huske at vaske det man låner)

Hvis man ikke lige har lyst til at være medlem af en gratis bytte service, så kan man måske snakke med en veninde som har samme størrelse. Det kan også være en hyggelig eftermiddag hvor I finder jule-outfits i hinandens garderober.

ENG: Christmas is a season of social gatherings, and you might want new clothes for these things. Nothing wrong with that, a little new can lift your spirt, but for me it makes no sense to go out and buy a new outfit when I can borrow it. I am a member of the sharing site Share Your Closet, where I borrowed this blouse. It actually came with a pair pants and I wore the entire outfit for a christmas dinner earlier this month.

But for this sunday’s casual thing it was better like this, toned down but still festive. If you are not a member of a sharing site, maybe you can hook up with a girl-friend of your size, and you can look through each-other’s closets for festive clothes. Chances are she has a lovely thing hanging that all of her family has already seen, but yours haven’t.

december outfit 5

december outfit 1Lidt mere om Share Your Closet

Jeg har nu været medlem i snart et år, og jeg synes helt klart at der er gode og dårlige ting. Konceptet er super enkelt, og det er der en styrke i. Men samtidig er det også lidt besværligt at være med. Fx i forhold til at man beholder tøjet ind til der er nogle andre der låner det. Det betyder at jeg har 5 ting liggende hjemme som jeg ikke bruger, men som jeg skal beholde fordi de er en del af dette tøj-fællesskab. Det lyder måske som en lille ting, men jeg synes det er lidt dumt. Jeg bliver nemlig mere og mere glad for at rydde op og ud, og det er træls at have ting liggende som bare venter på at blive afsendt. For mig ville servicen blive forbedret utrolig meget hvis man en gang i mellem kunne få lov at sende en hel masse “tilbage” til det samme sted, så man ikke længere havde ansvar for det. Jeg er faktisk lidt i tvivl om hvad man gør hvis man gerne vil melde sig ud?

Det andet er selvfølgelig at man kan komme til at glemme at sende et stykke tøj, og ligeledes kan et stykke tøj komme for sent til det arrangement man havde planlagt det til. Det første er sket for mig, og jeg beklager meget!

Som en sidste ting, så er udvalget ikke helt så super attraktivt endnu, men det ved jeg at der arbejdes på. Fx kommer der en gang i mellem donationer direkte fra virksomheder, som fx dette sæt fra Stella Nova. Og jo flere der bruger det, jo bedre bliver udvalget jo.

Jeg bliver derfor ved med at være medlem, fordi jeg tror på disse dele økonomiske initiativer er fremtiden, og jeg ved at de i høj grad er bruger drevne.

Kunne du overveje at låne en jule/nytårs kjole et sted?

december outfit 2

 

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Leah Wise
    27/12/2015 at 23:31

    You look beautiful in these photos! I really like your outfit and the wardrobe sharing website is a cool concept.

    • Besvar
      johanne
      29/12/2015 at 17:08

      @Lea – Thank you very much 🙂 Surely there must be something similar in the states?

    Skriv en kommentar