Outfit: Jeg vil bytte i stedet for at købe

Outfit: Jeg vil bytte i stedet for at købe

Outfit: Jeg vil bytte i stedet for at købe 900 1200 BedreMode.nu

bedremode byttet outfit

bedremode byttet outfit4

bedremode byttet outfit 5

Jeg elsker at shoppe. Det skal ikke være nogen hemmelighed, og jeg skammer mig heller ikke over at sige det, selvom jeg fik ret meget hug for det, første gang jeg sagde det højt på bloggen. Men fornyelse, og eksperimentering er en del af glæden ved mode, og ofte kommer de hurtige skift fra genbrug.

Ting skal ud før der kan komme mere ind

Men nu har jeg fundet en ny obsession, som måske kan konkurrere med genbrugs-shopping; nemlig at bytte. Forestil dig dette scenarie; du har lyst til noget nyt i garderoben – går derhjemme og kigger på tingene i skabet, og synes det trænger til et frisk pust. Det klør i fingrene for at komme på nettet og kigge – eller ned i genbrug hvis du er til det (og det er jeg meget).

Tænk så hvis du kunne få nyheder ind på en helt anden måde. En måde som krævede at du først kiggede i skabet efter ting som ikke gør dig glad, og ikke kommer på. Så samler du de ting sammen, registrer dem på nettet, får en bunke point – og vupti så er du klar til at bytte til nyt – og har endda skabt plads i garderoben i samme omgang.

bedremode byttet outfit2

Byt til nyt

Det er realiteten når man vil bytte hos Veras Copenhagen, og jeg er fan. De to hovedroller i dette outfit er der nede fra. Jeg er vild med øvelsen i at skulle tage et grundigt kig på mit eksisterende tøj, inden jeg tilføjer nyt. For hvis jeg står foran skabet og tænker; “ej der er egentlig ikke noget jeg vil af med”, så er der heller ikke så stor grund til at skulle tilføre noget nyt. Men hvis jeg kan finde 4-5 ting (og det har jeg kunne et par gange) så er det bare at få dem registeret og komme ned i den fine bytte butik.

Hvis du praktiserer minimal garderobe, så er bytte konceptet måske ikke noget for dig. Men hvis du ligesom mig godt kan lide at have et vist flow ind og ud af garderoben, så er bytte butikken perfekt.

bedremode byttet outfit3

bedremode byttet outfit 6

Outfit:
Jacket – filippa K via Veras Copenhagen
Long t-shirt – Dansk via Veras Copenhagen
Jeans – Old secondhand
Sneakers – New Balance
Hat – second hand via Prag Copenhagen

Veras koncept bygger på et enkelt point system. Du får ikke lige så mange point for dit tøj, som det koster at bytte sig til, men jeg har indtil nu aldrig følt mig snydt, og betaler stadig gladeligt 179 kr/md for at være medlem. I mit hoved skal det gøre det ud for genbrugsshopping, og det kunne jeg let bruge 179 kr/md på.

Skal du være med til at bytte tøj?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
5 kommentarer
  • LIVING WITH LESS 08/07/2016 at 14:25

    Jeg synes at det er SKØNT at du står ved dig selv, og hvad du elsker. Og så er du jo et fornemt bevis på, at det sagtens kan lade sig gøre at forene de to ting.

    Jeg har mindre rotation i min garderobe end dig (vil jeg tro) og shopper sandsynligvis også mindre, men jeg er ret sikker på, at din tilgang er væsentlig mere bæredygtig end min 🙂

    • Ja jeg synes virkelig der skal være plads til alle slags garderober i den bæredygtige verden (og alle andre, men håber jo en dag at alle tøj-køb bliver bæredygtige #utopi, I know)
      Den lille, vel kuraterede er dog mere dominerende – du gør det dog også så fint med dine få køb og sikre stil!

  • Dig og jakken i kombination er et hit! Godt, du fik den med hjem.
    Jeg er ret enig i dine observationer omkring Veras. Jeg har kigget forbi derinde, og de har mange flotte ting. Jeg er også super fan af bytteokonomi.
    Mit problem er at jeg har en del tøj jeg er glad for, men mangler et par basisting (f.eks. et par jeans, som jeg brokkede mig en del over i et tidligere kommentarfelt), og desuden er inde i en periode hvor jeg faktisk ikke gider shoppe/er tilfreds med ret mange dele af min garderobe (igen, bortset fra det par jeans jeg mangler). Så for mig fungerer Veras ikke lige nu, men jeg skal helt klart melde mig ind når situationen ændrer sig. Og fedt at se at deres koncept rammer lige ned i hvad du har lyst til og behov for.
    Jeg synes genbrugsbutikker bugner af statement-pieces, mens det mere afdæmpede basis kan være lidt svært at finde brugt. Det har nok noget at gøre med at det er den type tøj, folk bruger til det går i stykker, mens en garderobes indhold af mere opsigtsvækkende eller trendbaseret tøj godt kan klare lidt mere ind- og udskiftning.

    • Hvor er du sød Louise! Jeg er også glad for at jeg fik den med hjem!
      Det giver god mening at man har brug for et koncept som veras i perioder. Lige nu har jeg jo virkelig meget lyst til at lege med stilen, og så giver det mening – men basis ting findes man nok ikke lige. Det synes jeg du har ret i mht genbrug også generelt.
      Men så er det jo godt at der findes så mange bæredygtige mærker som fokuserer på basis garderoben.
      Har du prøvet alle Nudie’s modeller? De har jo fået egen butik i kbh

      • OMG, det vidste jeg ikke (altså at Nudie har egen butik)! Der vil jeg kigge asap. Tak for tippet.