Outfits Personlig

Outfit: En taske til “resten af mit liv”

ny-gammel-rygsaek-3

Jubii – jeg er færdig med min bachelor! Jeg ved at I hørte meget om den, og nu er den skrevet og afleveret. 4. januar skal eksamen så stå, og så begynder “resten af mit liv” – eller sådan føles det i hvert fald.

Jeg ved jo godt at man i min alder ikke finder det man skal lave “resten af sit liv” og at de fleste af os skifter spor rigtig mange gange. Jeg har netop brug weekenden med min farmor som først var ved forsikring, så dagplejemor, så tilbage på kontor og nu nyder pensionist tilværelsen ved at gå på daghøjskole.

Så altså det jeg skal, er at finde noget jeg kan lave det næste stykke tid. Jeg håber og ved at det nok skal blive spændende, hårdt og meget udfordrende, men også mega sjovt! Jeg har lært meget om min krop og min ideelle hverdag over de sidste par år og to ting er klart: Jeg har ikke noget imod at tage fat og lave meget, men det skal være i en varieret hverdag hvor både arbejdsstilling og emne skifter dagligt eller ugentligt.

Noget af det jeg håber at kunne bruge mange kræfter på, er at hjælpe bæredygtige firmaer med at skabe fedt content. Jeg tror at jeg har en unik mulighed ift både at være en bæredygtigheds- og en blognørd. Det kan I læse mere om her.

ny-gammel-rygsaek-1

Jeg har også lært at en “dame-taske” er for tung, og en rygsæk bare er evigt praktisk. Især faktisk efter studietiden hvor man ikke skal slæbe rundt på så mange bøger. Derfor er jeg virkelig glad for at min mor ville af med denne seje rygsæk. Den har præcis det godt brugte læderlook som jeg elsker. Og så kan den rumme min macbook air.

En god taske er vigtigt for mig, især i en varieret hverdag, hvor jeg sikker skal meget rundt. Computer, strømstik, pung og en vandflaske er med hverdag, og en notesbog, pen og en god madpakke vil jeg også gerne have med.

Hvis jeg ikke har plads til dét, er den ikke stor nok. Hvis der er plads til mere, så fylder jeg den bare op med ting “jeg tror jeg vil få brug for” og så er den for stor.

Jeg ved jo at der er mange af jer som læser med, der er ovre studietiden, og derfor:

Jeg vil elske at høre hvilken taske der gør jeres hverdag bedre!?

ny-gammel-rygsaek-2

Outfit:
Frakke i genanvendt uld fra Skall Studio
Jeans fra Veras Copenhagen
(oprindeligt fra Monki, som faktisk nu kører alle deres jeans i øko bomuld)
Støvler i vegetabilsk garvet læder fra Ellos
Brugt læder rygskæk af ukendt mærke fra min mor

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

8 kommentarer

  • Besvar
    Marianne Luna
    19/12/2016 at 11:05

    Sejt med insta-hjælp, Johanne! Du gør også et virkelig godt stykke arbejde – også på insta. 🙂
    Jeg er ret tosset med min Fjällräven rucksack no. 21 i medium. Den er godt nok ikke produceret i økologiske materialer (men Fjällräven skifter faktisk stille og roligt over, og producerer nu en del g-1000-stof i en blanding af økologisk bomuld og genanvendt polyester), men til gengæld ved jeg, at den kan holde lææænge, så længe jeg husker at give den lidt voks på stoffet og ditto på læderstykkerne på rygsækken.
    Nogle dage kunne jeg dog godt bruge den i en str. large i stedet – medium-størrelsen kan blive lidt lille, når man skal have mange ting med.

    • Besvar
      johanne
      19/12/2016 at 17:54

      Tak 🙂 Nu skal jeg bare ud og sælge det jo.
      Fläträven bliver aldrig min favorit, men den er faktisk ganske cute – måske er det bare dårlige minder fra en gymnasie tid med en känken…

  • Besvar
    Mette WK
    19/12/2016 at 14:12

    Det lyder spændende, Johanne. Tillykke med afleveringen!! 🙂 Jeg er sikker på du nok skal finde et rigtigt spændende sted at være, jeg tror du har meget at byde på <3 Personligt har jeg også lært, at man ikke behøver være så fastlåst i ens fagrammer. Jeg er sociolog, men i dag arbejder jeg sammen med min mand i vores egen virksomhed, som er (nogenlunde) indenfor hans fagområde. Det fungerer super godt, det er enormt spændende og udviklende og giver et virkelig harmonisk familieliv 🙂

    Angående taske, så har jeg faktisk ikke så meget med hver dag. Kun min computer og notesbog, samt småting som pung, telefon og nøgler. Ideelt set, så har jeg computer og notesbog i en rygsæk og småtingene i en lille cross-body taske. Jeg kører bil (min søn går i specialklasse 15 km væk) og jeg skal bruge min lille taske mange gange om dagen, mens rygsækken bare skal med ind på jobbet.

    På mange arbejdspladser er der madordninger eller kantiner. På vores kontor (vi bor i et kontorfællesskab) har vi store fælles køleskabe, og de fleste (os inklusiv) køber ind til en uge af gangen og laver så maden hver dag. Vi smører rugbrød med gnavegrønt, andre laver salater eller varmer noget. Jeg tror den slags bliver mere og mere normalt, og de fleste jeg kender har ikke madpakke med hver dag.

    • Besvar
      johanne
      19/12/2016 at 17:56

      Tak søde Mette. Jo jeg håber da at jeg har noget at byde på 😉
      Jeg tror desværre at jeg må satse på at have det alt sammen i den samme taske, da cyklen bliver mit transport middel – men du har nok ret mht frokost – hvis altså man har en fast arbejdsplads, hvilket jeg ikke heelt planlægger

  • Besvar
    LIVING WITH LESS
    19/12/2016 at 19:23

    Tillykke med bacheloren, Johanne. Og glædelig jul <3

    Det har været skønt og lærerigt at følge med på din fine blog her i 2016, og jeg er spændt på at se, hvad du driver det til i det nye år.

    Knus fra Maria

    • Besvar
      johanne
      20/12/2016 at 07:21

      Tusind tak Maria 🙂 Jeg vil prøve at gøre det endnu bedre i 2017

  • Besvar
    Merete Buchwald
    20/12/2016 at 08:58

    Tillykke med afleveringen, jeg holder meget af din blog og hjemmeside, håber du bliver ved med opdateringen. Den er meget inspirerende, jeg er i en gruppe som er gang med at etablere en Redesign virksomhed.
    Jeg har syet en taske af et par ruskindsbukser,jeg fandt en genbrugsforretning, og er nu ved at sy en lille rygsæk af resterne til kvindeskitur i januar. Jeg mangler en lille taske til mobil og pung, som kan ligge nede i de større taske, så det er mit næste syprojekt.

    • Besvar
      johanne
      20/12/2016 at 11:03

      Tusind tak – og hvor er det dejligt at høre! Jeg skal nok blive ved med at opdatere. Bloggen har hele tiden været et projekt som skulle hjælpe mig mod at arbejde med det jeg brænder for; bæredygtighed og mode. Så fandt jeg heldigvis ud af at jeg elsker at blogge, så den må meget gerne forblive en stor del af det!
      Hvor lyder det sejt med re-design – du må endelig skrive til mig når I er klar til at vise noget frem.

    Skriv en kommentar