One of a kind upcycled clothes from Sissel Edelbo

One of a kind upcycled clothes from Sissel Edelbo

One of a kind upcycled clothes from Sissel Edelbo 700 958 BedreMode.nu

15.04.10 Sissel Edelbo2

Silk Bomber, Sissel Edelbo 550 DKK

I påsken mødtes jeg med mine veninder fra folkeskolen, og det er som altid hyggeligt. Da Ann-Katrine dukkede op i denne fine bomber jakke fra mærket Sissel Edelbo kunne jeg ikke lade være med at lokke hende til at stille sig ind foran kameraet. Jeg giver jo gerne scenen til andre, og det er så fedt at se hvordan hun har inkorporeret den fine jakke i hendes helt egen stil.

Alle ting fra Siddel Edelbo er lavet af vintage silke sarier, som designerne bag tager til Indien for at udvælge. Det betyder også at der kun findes 2-3 af hver ting i samme farve. Det er Upcycling når det er bedst, og jeg synes selv at alle deres ting er virkelig fine. Deres silhuetter er meget de samme; bomber jakker, skjorter og kimonoer. Moderne snit som klæder de fleste; så det er i farver og mønstre at de virkelig skiller sig ud.

Ann-Katrine havde læst om mærket her på bloggen, og var begyndt at følge dem på facebook. Her fandt hun ud af at de ville være tilstedet på et marked i Århus, hvor hun bor. Fluks afsted, og hjem kom hun med denne fine bomber-jakke. Med et brand som dette, hvor alt er forskelligt, er det næsten den bedste måde at møde dem; nemlig på et marked. Sissel Edelbo tager på virkelig mange af sådan nogle, og ligesom Ann-Katrine gjorde kan det være en god ide at følge dem på facebook, både for at se hvornår de kommer tæt på dig, og hvornår de får nye varer hjem, så der er masser at vælge imellem. Ellers er deres etsy shop også god til at vise en hel del forskellige farver.

15.04.10 Sissel Edelbo3

Det der gør mig allermest glad, og stolt er når folk rent faktisk kan bruge bloggen til noget, og finder konkrete tips. Det er derfor jeg gør det hele, netop for at “bedre” shopping skal blive lettere og mere tilgængeligt.

ENG: When I saw my friend Ann-Katrine this easter holiday, and spotted her cute up cycled bomber jacket, I had to get her in front of the camera. The jacket is from Danish company Sissel Edelbo, who buys vintage silk saris in India and transforms them to modern garments with traditional Indian colors and prints. I love it when people actually use the tips I share on this blog. It makes it all worthwhile. 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne