Nyt forårs-look til bedremode.nu

Nyt forårs-look til bedremode.nu

Nyt forårs-look til bedremode.nu 900 1250 BedreMode.nu

Print

Godmorgen! Som I nok kan se, har bloggen fået en kæmpe make-over. Den har været tiltrængt længe, og jeg har faktisk haft lyst til at gøre noget ved layoutet siden sidste sommer.

Så skete der bare lige noget; nemlig det at Emma skrev til mig. På en sen september dag mødtes Emma, Ditte og jeg til en kop kaffe, og pigerne spurgte forsigtigt, hvad jeg havde tænkt mig med bloggen, og om vi skulle lave noget sammen. Uden at kende dem, sagde jeg straks ja, og så eksploderede ideen ellers.

Havde jeg vidst at den process der skulle følge efter ville være så lang, så havde jeg sideløbende arbejdet videre med bloggen, og skiftet tema. Men lige pludselig handlede alt om Sustain Daily, og bedremode.nu blev sat på bagsædet lidt.

Men bloggene er en utrolig vigtig del af et blognetværk, og derfor skal de også tage sig bedst muligt ud. Det føler jeg virkelig at de gør nu, og heldigvis er bedremode.nu er blandt den første håndfuld der kan vise de nye klæder frem. Og ligesom det rigtige outfit kan få mig til at rette ryggen og gøre en ekstra indsats generelt, så føler jeg også at bloggens nye klæder vil føre gode ting med sig.

Læs også: Hvorfor jeg startede en blog

Nye grafiske elementer

bedremode nu forårslook2

Jeg har siden bloggens start haft problemer med indlæg der ikke passede til outfit fotos. Men nu har jeg fundet et udtryk som jeg rigtig godt kan lide. Der er ingen grafiker inde over, og det er helt min egen streg – og jeg håber I vil tage godt imod den. Jeg har taget et blik ned over min instagram og tegnet de elementer der oftest går igen; derfor var sukkulenten ikke at komme udenom. Og den er jo utrolig mode-agtig lige nu, så jeg synes den passede godt ind.

Løbende vil flere ikoner bliver tilføjet, men planen er at holde det helt enkelt, og bedremode.nu bliver ikke pludselig en blog med tegninger. Det er bare sådan at hende der driver bedremode.nu, tegner lidt en gang i mellem, og det kan I nu også se herinde.

Læs også: Tanker omkring min blog, fordi det er min fødselsdag

Linksamling

Shopping guide på bedremode.nu

Det er ikke helt nyt, men jeg vil alligevel nævne det. Min link-samling har fået ny struktur, og er nu blevet inddelt i katagorier. Det synes jeg selv er meget mere overskueligt, og håber I er enige. Jeg vil løbende udvide den, men kun med mærker eller webshops jeg personligt har været i berøring med. Ellers synes jeg ikke at jeg kan stå inde for det.

Topbar

Det var min plan at fremhæve Sustain Daily topbaren, men den venter vi stadig lidt på. Den giver jer en mulighed for at hoppe direkte mellem danmarks sejeste bæredygtige blogs. Indtil den kommer, kan I gå ind på sustaindaily.dk og se hvem jeg er i netværk med.

Og nu søde læsere – fortæl mig endelig hvad I synes om det nye site!

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
6 kommentarer