Personlig

New Hair, New projects

New hair new things3Så der sker store ting lige for tiden. Det synes jeg så lige, at jeg ville symbolisere ved at klippe håret. Jeg har ikke nogle store bæredygtige tanker omkring netop klipningen, men det er egentlig en meget fin måde at skabe lidt forandring. Og det kan da godt få mig til at se lidt anderledes på min garderobe, men nok heller ikke mere end lidt.

Det er ikke så tit jeg rigtig deler ud om hvad der sker i mit liv, men lige nu vil jeg gerne – hvis du hellere vil læse om bæredygtig shopping, så kom tilbage på onsdag. (Hvor jeg besøger en webshop, der har startet fysisk butik)

Jeg starter hver morgen med en lille smule motion; om det er en gå/løbe tur eller bare styrketræning i stuen, så er det dagens eneste faste ritual. De fleste dage har jeg to eller flere aftaler – stor kontrast til den slow-living stil jeg kørte sommeren over.

Hele mit liv handler på en eller anden måde om bæredygtighed og mode lige nu. Det er både skønt og ret skørt. Som I ved startede jeg studie den 24. August, og jeg har været ganske glad for det fra dag 1. Jeg studerer noget der hedder Fashion Management på Københavns Erhvervs-Akademi. En fancy titel for en uddannelse der forhåbentlig leder frem til en stilling som indkøber i en tøj-producerende virksomhed; bæredygtig eller ej, men selvfølgelig helst det første.

Næsten hver dag sidder jeg til forelæsning og tager noter, til spændende emner der også kunne berøres her på bloggen. Fx planlagt forældelse, eller forbrugsmønstre for den moderne bevidste forbruger. Eller som I forrige uge hvor vi fik besøg fra H&M. Det er super givende at have denne veksel virkning, og det gør det meget lettere at komme igennem læsestoffet, når jeg egentlig synes jeg kan bruge det til flere ting.

Men hvor spændende skolen end er, så har den måske ikke første prioritet i mit liv lige nu. Der er nemlig to projekter som kommer til at tage en stadig større del af min tid.

Det første er Unfair Fashion, hvor jeg har været frivillig siden Juni. Jeg er med til at skabe indhold på deres hjemmeside og meget snart også nyhedsbrev. Unfair Fashion er en inkubator for up-coming Nordiske designere. Aktiviteterne er meget forskellige, fra modeshows til workshops over virksomhedsbesøg. Jeg er med i det sejeste team af dedikerede folk som alle brænder for mode – og bæredygtighed. Det er nemlig omdrejningspunktet for alle Unfair’s aktiviteter.

Det næste projekt er endnu ikke helt støbt færdigt, men jeg er så spændt på at komme igang. Jeg har holdt et par møder med nogle andre seje “eco-bloggere” og vi er igang med at starte noget fedt op. Det kommer til at omhandle bæredygtighed i hverdagen. Hvis I følger med på instagram, vil jeg løbende afsløre mere og mere.

Ud over alt det nye vil jeg gerne blive ved med at skabe sejt indhold til bloggen. Det inkluderer også at introducere jer for flere seje bæredygtige brands og butikker, samt prøve at holde min egen garderobe i tjek og klar til vinteren. Jeg er utrolig taknemmelig for jer der læser med her, og meget af det spændende der sker lige nu, er pga dette lille online sted. Bedremode.nu er konstant i udvikling, og det er jeg også.

Derfor vil jeg gerne til sidst bede om en lille ting; Hvis der er noget I godt kunne tænke jer blev gjort anderledes her på bloggen, så lad mig høre det. 

New hair new things1

ENG: Big things are happening here, and my haircut seams to be the least of them. But somehow it is a symbol, and I felt like something new had to happen.
Everything in my life seams to be about Sustainability and Fashion, and I love it, but it’s also making me a little crazy. Let me introduce you to what is going on right now. There’s school, where I study Fashion Management. Every day it feels like there’s another subject that could be relevant to the blog, like the visit we had from H&M. I am also involved with an organization called Unfair Fashion, who do great things for young sustainable designers. And 
lastly I am starting a new project with some other cool eco-bloggers.
But I also want to focus on this space; I am happy for each reader, and I have a little request: If you read the blog, and think there is anything that could be done differently, please share. 

 

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Anne Mette
    22/09/2015 at 22:18

    Jeg synes, det er en super fin blog du laver. Kæmpe respekt for den. Jeg er 42, har travlt og jeg hader at shoppe – men vil gerne have en god garderobe med få lækre, anvendelige og ordentlige ting – dvs naturmaterialer, bæredygtige og langtidsholdbare. Og jeg finder masser af inspiration og god stil på din blog. Held og lykke med dine spændende projekter.

    • Besvar
      johanne
      23/09/2015 at 07:09

      Hej Anne Mette – Tusind tak for de fine ord. Det er rigtig dejligt at du kan bruge mine råd 🙂

    Skriv en kommentar