My style: Still being developed

My style: Still being developed

My style: Still being developed 700 958 BedreMode.nu

15.04.29 dressing with no rules

15.04.29 dressing with no rules2

15.04.29 dressing with no rules5

Ung og stilforvirret. Det er to ord man sagtens kunne sætte på mig. I mine 23 år har jeg eksperimenteret lidt med det hele, omend aldrig været rigtig ekstrem. Jeg har stadig ikke en daglig uniform jeg stræber imod, og jeg elsker når jeg finder en ny kombination i mit skab som fungerer, uden at andre nødvendigvis synes det samme.

Samtidig har jeg de sidste par måneder haft meget mere fokus på at klæde mig behageligt, helt konkret i ting der ikke strammer på maven; det har givet mine jeans og bukser et pusterum og givet plads til nye kombinationsmuligheder. Og en del shopping, hvis jeg skal være helt ærlig. To par bukser med elastik talje, og en enkelt kjole – til 20 kroner på et loppemarked. Forleden smed jeg den omtalte kjole på, og for ikke at ligne en der ikke gjorde en indsats, røg den ny-syede kimono ovenpå. Min veninde var så sød at snuppe et par billeder, og selvom det overhovedet ikke rammer noget jeg normalt vil gå efter, følte jeg mig glad og velklædt hele dagen.

Jeg prøver på ikke at opstille nogle regler for tiden, og med et skema der ikke rigtig har nogen struktur ender det tit i sjove kombier. Det er egentlig meget rart. Jeg ville oprindeligt have givet jer en update på en måneds stil-udfordring, nemlig den på facebook, men helt ærlig så gik det lidt i vasken. Mange af ordene var så mærkelige at jeg gav helt op og bare hev noget ud af skabet. Det blev nogle dage godt og nogle dage underligt.

15.04.29 dressing with no rules4

Min pinterest er fyldt med smarte kvinder, og jeg beundrer virkelig dem der bare ser skarpe og sammensatte ud hver dag. Som om alt deres tøj kom fra den samme eksklusive butik med mega god smag. Men det er ikke mig. I hvert fald ikke endnu, og det har jeg det egentlig fint med. I hvert fald for nu, hvor jeg tillader mig at være ung og forvirret, så længe jeg bare prøver at undgå at være dum. I hvert fald med min shopping.

Update omkring stoffet til kimonoen: Det er ikke øko. Jeg købte det fra en webshop som ellers skrev at alt deres bomuldsstof var Økologisk, men da jeg så skrev til dem viste det sig at det netop ikke gjalt det fastvævede. Det blev jeg godt nok ret skuffet over. Også selvom der ikke direkte stod øko på siden med denne vare, så fik jeg et indtryk af at det var konceptet med hele siden. Så kan man lære at kigge sig bedre for. (webshopejeren mener stadig at det er bæredygtigt, dog uden at uddybe hvad der menes med det, og kvaliteten er stadig iorden)

Jeg håber at I stadig kan bruge mine tanker og shoppe-tips til en smule, selvom jeg ikke har en færdig udviklet stil.

ENG: I am a work in progress, or my styles it at least. This photo represents an outfit that I just pulled together, and was surprised that I liked so much. The dress is second-hand from a flea market, the kimono is made-by-me. And I felt well dressed and happy all day. My pinterest is filled with smart women and I really admire those who just looks sharp and put together every day. As if all their clothes came from the same exclusive shop with super good taste. But it is not me. At least not yet, and I feel really fine with that. At least for now, where I allow myself to be young and confused, as long as I’m just trying to avoid being stupid. At least with my shopping.

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
3 kommentarer
  • Du ligner nu vældig meget en smart ung kvinde med en mega god smag:-)

    Jeg ville ikke se smart ud særlig længe i en løs kimonojakke sammen med et tørklæde, ikke fordi jeg ikke har begge dele, men fordi de ville glide meget usmart af i løbet af ganske kort tid:-)

    Så jeg ender ofte – og ganske frivilligt – i en uniform af sorte eller mørkeblå helt minimalistiske jakker eller kimonoer, sorte eller mørkeblå løse sytumpede bukser og helt lyse grå t-shirts eller bluser – så taber jeg ikke accessories som tørklæder og smykker på vejen …

    Derfor vil jeg gerne sige, at du er modig i dine tøjvalg og det er inspirerende at læse med på din blog af samme grund!

    • @Liselotte Tusind tak for din søde kommentar. Din uniform lyder nu også smart. Jeg ved ikke om jeg nogensinde ender der, men det kunne da være fedt. Og jeg gætter på at det lettere at tage tøj på?

  • Smukke billeder <3