Fremhævet Guides

My-Fair-Shop nu som fysisk butik

my fair shop islands brygge4I sidste uge var jeg på besøg hos My Fair Shop. Det er en web-shop jeg ofte har linket til, men nu har de omdannet det lille lokale til en fysisk butik. Den er at finde på Isafjordsgade på Islands brygge.

Lille er helt klart et key-word, men det samme er hyggelig. Man går ind ad den grønne dør og mødes med et virvar af skønne produkter. Fra gulv til loft er der fine ting, og hver gang man vender sig får man øje på noget nyt. På den måde har de virkelig fået det meste ud af de få kvadratmeter.

Butikken er åben Onsdag til Fredag mellem 12.00 og 18.00, og det er en god chance for at få lov at se og røre nogle af de ting man har haft kig på på webshoppen. Som generel shopping oplevelse vil det nok være let at blive forvirret eller komme til at overse noget, men hvis man har en plan for sit besøg, synes jeg det er et besøg værd. Jeg ser tit noget på en webshop som jeg ville ønske jeg kunne prøve. Fx kjoler eller sko. Og det kan vi nu.

my fair shop islands brygge3

my fair shop islands brygge2

Shoppen udvides hele tiden med nye mærker, og jeg kan godt lide at det er et sted hvor man efterhånden kan få alt; fra tandbørster og deo til hverdags tøj over festlige kimonoer og sneakers til badehåndklæder og puder. Stilen er meget farverig, men det samme er de skønne damer som står bag shoppen. Jeg skulle mødes med Charli Skovgaard som er ejer af shoppen, men hun har utrolig travlt med alskens gode projekter. I stedet fik jeg en hyggelig snak med Camilla fx om hvad de sælger mest af (muligvis kimonoer, nylon strømer eller deodoranter).

Hver produkt har en historie, og det er skønt at få den fortalt. Fx forelskede jeg mig lidt i håndklæderne (se længere oppe). Der er ikke en fast strategi for hvornår noget er bæredygtigt nok til at komme med, det er altid en beslutning på baggrund af mavefornemmelse. Jeg har fx altid undret mig over hvad udvælgelses kriteriet var, men det bliver der ikke sat regler op for.

my fair shop islands bryggeDen travle Charli som kommer susende ind i butikken. I Kimono af Sissel Edelbo.

ENG: If you are in Copenhagen and looking for sustainable shopping, you should come to Islands Brygge and visit My Fair Shop. It is a web shop that has opened a physical shop in this cozy part of the city. The shop is an eclectic mix of everything that is in the web shop, and there is lots to look at. 

 

 

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Mette WK
    23/09/2015 at 14:54

    Næææhhh, sikke nogle fine billeder (og fine sager) 🙂 Jeg er helt vild med deres webshop, jeg skal helt klart besøge butikken når jeg kommer til København igen…

  • Skriv en kommentar