Muse Knitwear sweater – to år efter

Muse Knitwear sweater – to år efter

Muse Knitwear sweater – to år efter 900 1350 BedreMode.nu

bedre-sweater-to-aar-efter-2

Har du nogensinde kigget på et stykke tøj og tænkt “Hvordan holder det her egentlig i længden?”. Det har jeg helt sikkert, og derfor vil jeg prøve løbende at give en status på det tøj jeg køber, og hvordan det holder.

Anden del af min gennemgang af hvordan tøjet holder, handler om min sweater fra Muse Knitwear. Jeg købte denne sweater ca samtidig med Kuyichi skjorten som I så i første udgave af “to år efter”. Dvs det var et af mine allerførste stykker “bedre mode”

Strikken er oeko-tex certificeret merino uld, lavet under ansvarlige forhold i Europa. Den gang vidste jeg ikke så meget om materialer som jeg gør i dag, og tænkte at oeko-tex var fantastisk. Det er stadig en standart for “rent” tøj, men siger ikke noget om tøjets produktion.

Hvis jeg havde købt sweateren i dag, ville jeg have spurgt meget mere ind til hvordan fårene har haft det, hvor de er vokset op henne osv… Men hey man bliver klogere.

Og det var stadig et virkelig godt køb, for se hvor flot den holder sig her to år efter…

bedre-sweater-to-aar-efter-1

Noget jeg virkelig sætter pris på ved denne sweater er de stramme ribkanter på ærmerne. Det er virkelig vigtigt for mig at ribkanter forbliver stramme, og det er denne sweaters største styrke!

Jeg har kun vasket denne sweater én gang, og som med alt andet godt uld, er den selvrensende, og lugter derfor stadig ganske fint. Jeg har dog haft lidt problemer med sømmene, både på skulder og under armene. Her var det godt at jeg er indehaver af en overlock maskine, så de kunne blive fixet.

Da det første hul kom langt inde i dens levetid, var det ikke noget at klage over, og fordi der ikke er gået en eneste maske, og strikken stadig ser mega flot ud, synes jeg godt man kan kalde kvaliteten høj.

bedre-sweater-to-aar-efter-4

Sweateren og jeg har dog også haft lidt kriser. Den har været min yndlings, men også en lidt dårlig samvittighed fordi den bare lå og kiggede på mig. Især den dybe udskæring kan gøre den lidt svær at bruge, men også det at formen kun kan “en” ting.

En dag fandt jeg dog på denne styling – og vupti så er den tilbage i rotation. Især med en rullekrave inden under.

Alt i alt, kan jeg sagtens anbefale kvaliteten af de fine one-size strik fra Muse Knitwear.

Læs også: Interview med designeres bag

3-gange-muse-knitwear-paa-bedremode

Her er lidt eksempler på hvordan jeg har stylet den til bloggen i de sidste par år. Er der nogle af jer som har været med siden den gang jeg skød billeder sammen med en flok andre søde veninder?

Er du nogle gange i tvivl om hvordan tøjet vil holde?

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
8 kommentarer
  • Jeg tror næsten jeg har været med fra starten. I hvert fald længe.

    Kan godt forstå du er glad for den sweater – det ligner sådan en rigtig klassisk sag man kan hive frem år efter år. Og så klæder den bukserne rigtig godt.

    Ift. Udskæringen, så tænker jeg man også kunne bruge en blondetop under? Jeg forstår dog godt problematikken. Jeg købte en let strik i cold shoulder snit da vi var på bryllupsrejse og selvom jeg er vild med den har jeg svært ved at bruge den lige nu, fordi jeg er en frossenpind.

    • Det tror jeg også du har – og det er virkelig hyggeligt. Tak for det!
      Det er nemlig en klassiker. Og jeg tror at selvom jeg bliver træt af den i et lille stykke tid, vil jeg fortryde det hvis jeg sælger den.

      Oh cold shoulder bluse. Lyder virkelig pænt også. Hvordan duer det med rullekrave/tynd bluse under?

  • Marianne Luna 28/11/2016 at 12:56

    Den er virkelig flot, og jeg er også stor fan af de stramme og lange ribkanter. 🙂

  • Det er en smuk trøje, den kan jeg godt forstå du er glad for.
    At tøjet holder er faktisk enormt vigtigt for mig. Jeg elsker mit gamle tøj 🙂 Noget af det ældste jeg har, er nok min vinterridejakke, den er fra 2003. Det er et mærke, der hedder Kingsland, der har lavet den, og jeg er faktisk så glad for den, at jeg også har købt sommermodellen (for to år siden, så den er jo spritny ;-)). Jeg kan så bare desværre ikke finde NOGEN informationer om bæredygtighed hos NOGEN rideudstyrsmærker, men så køber jeg kvalitet i stedet. Så ved jeg i det mindste det holder…

    • Tak 🙂
      Skal man have bestemte Ride-jakker til ridning? Jeg tænker bare om andre outdoor mærker ikke kan det sammen?
      Men ellers forstår jeg da helt klart godt at kvalitet vægter højest

      • Ja, bukser og jakker skal faktisk helst være rigtigt rideudstyr. Bukserne giver vist sig selv, men jakken skal gerne have lidt ekstra længde på ærmet og så skal den kunne lynes op nedefra. Nogle typer har endda en hætte, der kan gå over ridehjelmen, dét er sørme også smart (det kan min voksenflyverdragt – og jeg rider ude hele året rundt, så man bliver våd indimellem). Og så skal den være så i stoffet, at den kan tåle en nysgerrig unghestemule på jagt efter godbidder 😉 Men alt det andet er bare almindeligt “sportsgear”.
        Og så skal jeg selvfølgelig have strikket mig sådan en islænder-sweater i islandsk garn <3

        • Ja så blev jeg så meget klogere 🙂
          Mon ikke det kommer med tiden, at også dét område bliver lidt mere “eco”. Niche produkter går enten forrest (arbejdstøj) eller lakker bagud fordi de ikke oplever så stor konkurrence

  • Kirsten Hjarnø Mathiassen 12/10/2018 at 11:10

    Jeg er glad for min mørkeblå, museknitwear sweater med lange smalle ærmer strikket i fin rib.. Jeg købte den ved et besøg på KUNSTEN i Aalborg til 1300 kr. .
    Men desværre nuller den efter kort tids brug rigtig meget. Jeg har ikke vasket den endnu. Men hvad gør jeg ved disse uld-nuller ?
    Mange venlige hilsner
    Kirsten i Hobro