Outfits

Mens vi venter på solen

14.05.14 edun skirt 1

14.05.14 edun skirt 3

Alle billeder er af Anton Moesgaard

Nu må solen meget gerne snart komme! Som I kan se på mine hvide ben savner de noget varme og sommer. Den skulle heldigvis komme her til weekenden (og blive?) så det satser stængerne og jeg på.

Men på trods af regnen uden for, så ville jeg gerne vise jer en fin sommernederdel som kan bruges på mange måder, også med strømper inden under selvfølgelig. Jeg er vild med det fine print og de dejligt store lommer.

Nederdelen er fra mærket Edun, som er et mærket stiftet af den celebre do-gooder og U2 forsanger Bono, samt hans kone. De skabte mærket i 2005 for at styrke handel i Afrika og gøre noget godt for lokalsamfund.

Desværre er det ikke et mærke som lægger særlig meget info ud omkring deres værdikæde, leverandører eller materialer. Det er en skam når man nu er en superstjerne og et meget hypet mærke. Men hvis man søger lidt dybere (og det er jo det I har mig til) så kan man læse en del artikler om mærket. Edun startede med at producere næsten udelukkende i Afrika, men måtte flytte en stor del til Asien efter nogle år, og nu prøver de igen hvert år at flytte mere og mere produktion tilbage til Afrika. Alle der har prøvet det ved at produktion i Afrika er utroligt svært, især fordi de ikke har samme ekspertise som i Asien, og det var også et af de problemer som Edun løb ind i, da deres kvalitet ikke var god nok de første par år. Denne nederdel er dog i super fin kvalitet, og lækker silke.

T-shirten er fra HM Councious 2013, og lavet af lavt-vandforbrugs-viscose.

14.05.14 edun skirt 2

14.05.14 edun skirt 4

14.05.14 edun skirt 5

 

 

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar