Outfits

Made in Africa

14.06.10 silje i afrika trøje

14.06.10 silje i afrika trøje2

Jeg har holdt forlænget weekend, og det har også betydet at bloggen har stået lidt stille. Det skal jeg prøve på ikke at lade ske igen. Jeg er virkelig taknemmelig for at se at der hver dag er en god portion mennesker som læser med. Derfor vil jeg også gerne oppe mig for at give det bedste indhold. Hvis I har nogen som helst kommentarer eller forslag, er ordet jeres.

Inspireret af den taske jeg viste i fredags, har jeg hevet endnu en lækker billedserie frem af et smukt produkt der er håndlavet i Afrika. Hvis man bliver ved med at følge med her vil man se tre store trends inden for bæredygtig produktion; Made Locally (hvilket som regel, for os i DK, betyder lavet i Europa) Made better in the East (Et begreb jeg selv lige har fundet på, som dækker over fimaer der prøver at skabe bedre produktionsforhold i Asien) og Made in Africa.

Made in Africa er nok en af de ting jeg selv er mest interesseret i. Af flere grunde, men størst af alt fordi alle siger at det bliver det næste store produktionsland for vestens forbrugskultur, og derfor ligger der en kæmpe forpligtigelse i at gøre det ordentlig fra start af. Og der har både små firmaer som Abury og større kæder som asos (hvor denne fine top er fra) en vigtig rolle.

Hvad jeg synes binder de to ting sammen er at de respekterer lokale håndværkstraditioner men forsøger at skabe nye designs der er relevante i dag. Den fine top er endnu en del af asos africa collection, og jeg er ganske forelsket. Nårh ja og så kunne vi ikke dy os for at vise den op ad denne dejlige blå væg i Mimers Parken.

Jeg vil i denne uge se lidt nærmere på Made in Africa, og hvorfor det faktisk hjælper noget.

14.06.10 silje i afrika trøje4

14.06.10 silje i afrika trøje3

14.06.10 silje i afrika trøje5

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar