Looking for: Jackets

Looking for: Jackets

Looking for: Jackets 150 150 BedreMode.nu

Nogle gange er udvalget hos de “bedre” mærker bare ikke godt nok – eller også er mine ønsker nogle gange så specifikke, at jeg ikke føler jeg kan finde en passende løsning her fra. Det kom klarest til udtryk i år, da jeg ledte efter en overgangsjakke. En ting jeg virkelig syntes, at jeg manglede, fordi den trofaste jakke gennem mange år havde givet op (foer faldt fra hinanden og lynlås var smadret). Og der fandtes et tidspunkt tidligt på efteråret, hvor jeg faktisk havde luft i økonomien til faktisk at købe en pæn jakke, til det sådan en nu kan koste.

Men jeg ledte – og ledte. Og syntes egentlig at jeg ledte en del, men fandt ikke en jeg kunne lide. Og måske er jeg stædig, men jeg ville ikke bruge de samme penge på en konventionel jakke. Så det blev uden en pæn jakke for mit vedkommende, derfor ser jeg lige nu sådan her ud. (bare knap så trendy)

14.11.03 bedre jakkerNemlig lag på lag og et kæmpe tørklæde ud over min tynde læderjakke. Hvorfor fungerer det bare altid bedre på billeder end det gør på mig??

Nårh, men hvis det kan hjælpe nogen vil jeg gerne give en lille gennemgang af de jakker jeg er stødt på, og hvorfor de ikke dur til mig. Men måske sidder der nogen der ude med en anden smag?

14.11.03 bedre jakker2(Gennemgang i skriveretning)
– Den første jeg faldt for var den grå fra H&M Concsious som indeholdt genvundet uld. Til kun 249,- var jeg ikke sen til at klikke den hjem. Det skulle dog vise sig at være en slem skuffelse da den var alt for tynd, og så billig ud. Jeg glemte på en måde også min regel om at hvis noget syntes for billigt, så er det det nok. Det kunne jeg måske have tilgivet, grundet prisen, men jeg syntes slet ikke formen passede mig.
– Der næst tog jeg ind i H&M butikken for at kigge på denne sorte sag samt den blå fra deres concsious denim kollektion. Begge indeholdt genvundet uld, men igen nogle utrolig tynde jakker som hang grimt.
– Så fik jeg øje på den blå fra Kuyichi, men grundet oplevelsen med H&M jakken turde jeg ikke bestille en oversize model hjem uden at kunne prøve den. Det er faktisk de tre eneste jakker jeg reelt har overvejet.
– Nedenunder er de muligheder jeg har fundet frem til for at tænke uden for boksen. En smuk grå uldsag fra Valentine Gauthier, som er flot, men ikke har knapper = upraktisk.
– Så var jeg en overgang ved at overveje at opgradere min regnjakke, til en beige sag fra Rains – bare fordi nogle dage er det faktisk regnjakken der er smartest. Men jeg havde en regnfrakke, og det var en uldjakke jeg sukkede efter.
– I et anfaldt af; jeg skal bare have noget varmt der dækker, overvejede jeg en poncho fra Stinne Gorell. Den ville være smuk udenpå læderjakken, og er stadig i baghovedet.
– Til sidst kiggede jeg mod Johanne Rubinstein efter denne “coatigan”. Men jeg var bange for at den ikke var tyk nok til at være jakke på en blæsende dag.

Måske har jeg ikke kigget langt nok omkring, og jeg er helt åben for forslag. Lige nu har jeg accepteret at det ikke bliver i år, men jeg kigger stadig i genbrugsforretninger. Har I styr på jeres efterårsjakker?

ENGLISH: This year I was looking for a new fall coat since my old one gave up. But I was stubborn and only wanted one with “a greener edge”. The collage shows which ones I ended up considering, but none was perfect and I resorted to looking like the pictures (only less stylish) with sweaters beneath and scarves on top of my leather jacket. Please let me know if you have any coat suggestions. 

 

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
7 kommentarer
  • Ganske Enkelt 05/11/2014 at 09:33

    Nu ved jeg ikke, om alle H&M’s conscious jakker har samme problem – altså at de er for kolde. Men personligt synes jeg, at den her er pæn: http://www.hm.com/dk/product/24889?article=24889-A

    • @Thea – Den er rigtig pæn, men jeg har desværre ikke kunne finde den i en H&M butik tæt på – og har ikke lyst til at tage chancen med at bestille den.

  • Jeg havde store planer om at sy min egen overgangsjakke i tynd uld, men jeg har ikke kunne finde tiden, så jeg er gået direkte over til min vinterjakke. Den er i forvejen ikke vildt tyk (jeg supplerer op med uldsweatre når det bliver rigtigt koldt), så det passer fint. God jakke-jagt.

    • @Jane – jeg har faktisk prøvet at sy en uld jakke (med isulering) en gang – desværre blev pasformen ikke særlig fed – så den hænger i skabet som en reminder (om altid at gennemtænke større sy-projekter og sy mere end en stout udgave) – men du skal gøre det, det var en fed prøve

  • Kan du anbefale en decideret vinterjakke? 🙂