Guides

Let’s hate a little on cotton

14.10.03 hate on cotton

14.10.03 hate on cotton3

Det her indlæg er inspireret af flere ting; en kommentar til et indlæg, en ting som Rachel Kollerup sagde da jeg interviewede hende, og tanker omkring min egen garderobe. Men tag det også med et gran salt 😉

Bomuld er egentlig ikke et særlig fedt materiale når man tænker på alternativerne. Nu er bæredygtighed jo mere end materiale, men økologisk bomuld er bare noget af det der er lettest at finde. Og jeg har derfor skrevet utrolig meget om det. Men der er i flere grunde til at være lidt træt af bomuld, so here goes; lidt had til et materiale vi alle kender så godt.

– Det holder virkelig dårligt på farve. Det er umuligt at tænke på et bomuldsprodukt (vævet eller jersey) som holder farven efter 10+ gange i vask.
– Kryber i første vask.
– Når det bliver vådt bliver det helt vildt tungt og tager 100 år om at tørre igen.
– Især bomuldsstrik og jersey fnuldrer meget med tiden. Sat sammen med at en t-shirt både falmer og fnuldrer er det til sidst ikke en særlig pæn t-shirt
– Bomuld er tungt, og ret let at svede i om sommeren.
– Fra et miljø-synspunkt kræver det utrolig mange resourcer at producere bomuld; store landbrugsarealer og masser af vand. Hvis man tænker over det, er det så virkelig den bedste måde at bruge de resourcer?
– Det bliver hårdt når man vasker det. Jeg tror skyllemiddel må være opfundet til bomuld.

Okay, så mange grunde til ikke at synes at bomuld er et særligt fantastisk materiale. Men hvorfor bruges det så I så høj grad? Jeg har tre bud på det:

1- det er virkelig let at arbejde med, og kan være alt muligt forskelligt
2- der findes utrolig meget økologisk bomuld på markedet, og det er let at brande i bæredygtige sammenhænge.
3- nogle folk vil kun have naturmaterialer og kender derfor kun bomuld, hør og uld (og nogle også viscose men stoler ikke på det). Derfor er bomuld i nogles øjne det “reneste” og det de ved hvad de skal gøre ved.
Nårh ja og så er der da også en masse gode ting at sige om bomuld, og især slidstyrken.

Der findes utrolig meget bomuld i min garderobe, mest som jeans, skjorter og sweatshirts. I t-shirts er jeg næsten udelukkende gået over til viscose, undertøj kunststof og kjoler er mest polyester faktisk. Skjorten på billederne er fra Kuyichi, og skrevet om før. Jeg valgte at beholde den efter at have skudt de første billeder og introduceret mærket, og jeg er ganske tilfreds med hvordan den har det efter ca 7 gange vask. Den er kun falmet lidt (især den mørke del), men bliver selvfølgelig super stiv efter vask. Men især fittet er jeg helt vildt med.

Hvad er dit forhold til bomuld? Hate, Love, indifferent?

ENGLISH: I think cotton deserves a little hate. I have written a lot about it, especially since organic cotton products are so easy to find, but really is it such a wonderful material? It doesn’t hold color very well, get’s heavy when wet and it is very resource demanding to produce. What is your relationship with cotton? Love, hate or indifferent?

14.10.03 hate on cotton4

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar