Personlig

Læser du magasiner?

IMG_2653

Magasiner er gået hen og blevet mit lille frirum i hverdagen. Jeg har ikke haft gang i nogen bøger siden jeg stoppede på studiet, og i stedet for lydbøger hører jeg podcasts hver gang jeg går eller cykler.

Er jeg den eneste som faktisk synes at podcasts og magasiner har lidt til fælles?

Altså de gode magasiner – dem hvor der er en klar rød tråd, dem som har en stemme og noget på hjerte.

Jeg er helt holdt op med at købe dameblade og modemagasiner, for selvom jeg stadig godt kan lide at bladre i dem hos frisøren, så giver de mig ikke værdi i længere tid. Men et godt alternativt magasin kan jeg finde tilbage til efter flere år, glæde mig over og læse på ny.

Sådan et magasin har jeg altid gerne ville skabe. Og det har jeg faktisk gjort nu. Sammen med Sustain Daily selvfølgelig. Magasinet hedder Sustain Yearly, og lige nu er vi ved at finde ud af om andre end os kunne tænke sig sådan en sag.

Som du kan se på billedet er det et tykt magasin, men det skal også holde et helt år. Det indeholder lige mange guides som det indeholder stof til eftertanke. Og nej det er ikke et modemagasin, men jeg lover at der er tanker om tøj deri.

IMG_2470

Hvis du synes det lyder bare den mindste smule spændende, så kan du købe og støtte lige her. Så bliver det dit i maj, lige i tide til at tage det med ud i solen og nyde.

Hvordan er det lavet?

Jeg har jo lovet at jeg altid vil stille dette spørgsmål omkring tøj, så selvfølgelig også omkring papir. Derfor er jeg glad for at kunne sige at vi er gået sammen med KLS Pure Print som er Danmarks eneste cradle to cradle certificerede trykkeri. Det betyder at det er lavet på den mest bæredygtige måde. Jeg troede oprindeligt at FCS papir og svanemærket farve var nok – men når det kan gøres bedre, og med strengere miljø krav, så vælger vi da det!

Læser du magasiner?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar