Guides

High Street brands elsker økologisk bomuld

high street brands elsker øko bomuld1

 

Hver gang jeg ser et lille grønt label i en billig butik, hopper mit hjerte et slag over. Er det økologisk bomuld?

Ofte er det lige præcis hvad det er, og jeg føler næsten at det er min pligt at prøve det. Det gør mig glad helt inden i, når jeg ser at et ellers indifferent brand gør noget for miljøet. Selvom det jo er det mindste de kunne gøre. 

Økologisk bomuld er blevet et konkurrenceparameter og jeg er vild med det! Hvor supermarkederne i flere år har været nødsaget til at have en økologisk madsektion, så følger flere tøjbrands nu endelig efter. Jeg har altid sagt at vi skulle se på mad, for at forudse hvad der ville ske med andre forbrugsvarer.

I mine øjne er det klart en positiv tendens, at flere brands er begyndt at have en økologisk sektion. H&M kender vi jo alle, men jeg har også før nævnt Gina Tricot og Vero Moda. Dansk supermarked er også med, og jeg har således fundet GOTS certificeret (!?!) undertøj i Netto, samt økologiske leggins i Føtex.

Som jeg har nævnt før, har Ellos også har et stort udvalg af økologiske basics. De kalder det for conscious choice (hvor mon inspirationen til det kommer fra?). Kollektionen består faktisk ikke KUN af økologisk bomuld, men det er dog dominerende.

Jeg tror på at økologisk bomuld er på vej til at blive normen. I hvert fald inden for basis tøj. Ikke at lave tingene i økologisk er bare dumt, især når der bliver mere og mere fokus på det. Samtidig kan det dog også blive en tendens, hvor det er det ENESTE som firmaer gør, og på den måde ser det for forbrugeren, ud til at firmaet er okay. Jeg synes at økologisk bomuld er en fantastisk vej ind til at købe mere miljøvenligt tøj, men hvis man virkelig vil have holistisk bæredygtigt design, så er det nok ikke blandt disse billige øko klæder man skal kigge.

high street brands elsker øko bomuld2

Et spørgsmål om pris men ikke altid kvalitet

Hvis man alligevel skal ud og have t-shirts, leggins, undertøj eller lignende, og ikke er villig til, eller har mulighed for, at ligge 250 pr stk, så synes jeg det er et fantastisk alternativ. Jeg kan ikke se nogle argumenter for IKKE at vælge økologisk. Kvalitets mæssigt kan man også være heldig. Jeg har efterhånden set så mange eksempler på gode billige t-shirts og dårlig dyre t-shirts. Og den anden vej rundt. Så her gælder det nok bare om at prøve sig ad.

Man får altså ikke altid et dårligere produkt, hvis man køber det billigt. Selvom jeg har skrevet had/kærlighedsbreve til billige t-shirts, så er der ikke nogen garanti for at de er af dårlig kvalitet. En ting man dog helt sikkert ikke får med, er bedre arbejdsforhold. For hvor de miljøvenlige materialer bliver mere og mere almindelige, så følger forholdene ikke med. God løn kan man nemlig ikke få for samme pris.

Så hvad vælger du, næste gang du skal have nye bomulds basics?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    LIVING WITH LESS
    21/08/2016 at 15:33

    Jeg vil gerne købe tøj i økologisk bomuld, men har ikke så gode erfaringer ift. holdbarheden, hvilket holder mig lidt tilbage. Måske jeg bare har været uheldig?

    På et tidspunkt købte jeg fx mine basis trusser i økobomuld (samme mærke og model som jeg plejede, bare øko i stedet). Efter ca. et halvt år begyndte de at se nussede ud og syningerne gik op. Hvorimod dem i almindeligt bomuld typisk holder sig pæne i to år.

  • Besvar
    johanne
    21/08/2016 at 18:24

    @Living with less
    Jeg tror bare du har været uheldig desværre. Og sådan en oplevelse kan jo godt give mindre lyst til at forsøge igen, men der er intet belæg for at det skulle holde dårligere – der er nemlig ingen kvalitets forskel som afhænger af øko eller ej. Det hele ligger i forarbejdningen, og den kan være lige god/dårlig om det er øko eller ej.
    Håber du får lyst til at prøve igen 😉

  • Besvar
    LIVING WITH LESS
    21/08/2016 at 19:23

    Det gør jeg klart. Jeg har fx købt en stribet bluse fra Armor Lux for lidt over et halvt års tid siden, men den har desværre også skuffet lidt, nu hvor den har nogle måneder på bagen. Jeg er glad for at høre, at der ikke er belæg for kvalitetsforskellen. Det giver mig lidt mere blod på tanden 🙂

  • Besvar
    Vejen til Birkin
    21/09/2016 at 07:47

    Har netop også set at Zara har en kollektion nu med bæredygtige items.

    /Annette

    • Besvar
      johanne
      21/09/2016 at 08:23

      Hold da op – det har de da også! Den må jeg straks lære meget mere om 😀

    Skriv en kommentar