Kjole til weekend og til hverdag

Kjole til weekend og til hverdag

Kjole til weekend og til hverdag 900 1200 BedreMode.nu

outfit 2_3

Weekenden gik og kom uden at jeg havde særlig meget “rigtigt” tøj på. Men søndag aften fik vi gæster, og så var det jo nærliggende at smide en kjole på når jeg nu alligevel går rundt i strømpebukser i mit eget selskab.

Derfor kommer her to outfits med kjole. De er selvfølgelig del af min vinter 10×10 udfordring.

outfit 2_2

outfit 2_4

Outfit 2 – weekend edition

Det gode ved kjoler er at de er hurtige at tage på, og så behøver man ikke meget andet. Problemet er at de ikke er særligt varme, og derfor har jeg et lille tips til at holde varmen under sådan en kjole; uldundertøj. Jeps det er sådan set mit tip altid, men det er nu smart når man ikke kan se det 😉

Kjole fra genbrug
Jakke fra Skall Studio
Strømper fra Swedish Stockings
Sneakers fra Baabuk (modtaget i gave)
Tørklæde fra genbrug
Hue fra Aiayu

outfit 3_1

outfit 3_2

Outfit 3 – hverdags edition

Samme kjole, næsten samme outfit, bare med en sweater over som gør det mere hverdagsagtigt. Jeg elsker denne kjole mest som “nederdel” og købte den fordi den passede i farven til alt min strik. Jeg har dette outfit på i dag, hvor jeg skal skyde en masse billeder og video, og føler mig virkelig velklædt.

Kjole fra genbrug
Sweater fra genbrug
Strømper fra Swedish Stockings
Støvler fra Ecco

outfit 3_3

Skønne bæredygtige kjoler til hverdag og weekend

Jeg lovede jo, at jeg i hvert indlæg ville give jer enten tips til lignende items eller historien bag. I dag er der ikke meget historie bag kjolen; den hang i en genbrug, den passede i farve og snit og jeg købte den for 50 kroner. Men det kan du jo ikke bruge til så meget, så i stedet har jeg gennemgået min egen shoppingliste og fundet 9 kjoler som kan det samme.

skønne bæredygtige kjoler

  1. Printet tencel kjole fra Thought – på udsalg til kun 320 kr
  2. Silkekjole fra Schulz by Crowd – på udsalg til 1.149 kr
  3. Tencel slå omkjole fra People Tree
  4. Kjole i økologisk bomuld fra Tricotage
  5. Mønstret kjole i økologisk bomuld fra People Treepå udsalg til 446 kr
  6. Upcyclet kjole fra Sissel Edelbo
  7. Kjole i økologisk bomuld fra Skall Studio via Res Res
  8. Feminin kjole fra Ecouture
  9. Blomstret tencel kjole fra Thought – på udsalg til 450 kr

Hvordan bruger du kjoler om vinteren?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
6 kommentarer
  • Den er altså også bare et enormt godt fund, den kjole! Smukt print, og så til nærmest ingen penge. Lige dér kan genbrugsshopping altså bare noget helt unikt 🙂

    Knus

  • VenterPaaVinBlog 22/01/2018 at 12:08

    Den er bare vildt fin, sikke et kup!

    – A

  • Living with Less 22/01/2018 at 13:34

    Du er SÅ yndig i den kjole Johanne 🌺♥️

  • Hvor er I altså bare dejlige alle tre.
    Jeg vil dog mene at dette er et ganske almindeligt omend heldigt genbrugs kup. Kjolen er nemlig oprindeligt fra H&M 😉

  • Hej Johanne. Jeg vil lige høre dig om du ved om People Tree kan købes i en forretning?
    Jeg er sådan én der godt kan lide at prøve tøjet inden jeg køber det 😊
    På forhånd tak.
    PS. Skøn blog!!

    • Hej Rikke. Det ved jeg desværre ikke. Der er desværre ikke så mange fysiske butikker som sælger people tree i Danmark.