Det her spørgsmål er et jeg tit får, nemlig hvad jeg egentlig er uddannet til. Altså ikke hvad titlen er, men hvad er det egentlig man kan med den uddannelse.
Ps. jeg ved godt at det her indlæg kommer irriterende tæt på – og på den forkerte side af – fristen for kvote 2 uddannelser… Men jeg håber at I alligevel er nogen der kan bruge det til noget.
Jeg forstår godt spørgsmålet, for det er ikke helt tydeligt altid. Så i dag vil jeg lave et lidt længere indlæg om alt det jeg er uddannet til – Altså de skills som mit eksamensbevis repræsenterer. Jeg er faktisk rigtig stolt af min uddannelse, og tænker at jeg gerne vil bruge den i alt jeg laver.
Fashion Manager fra Københavns Erhvervsakademi
Det jeg har er en 3,5 års professionsbachelor uddannelse. Nærmere bestemt en PBA i Design og Business, med speciale i Fashion Management. På KEA fungerer det sådan, at man først læser en to-årig akademiuddannelse. Derfor blev jeg i 2015 designteknolog med speciale i design og konstruktion, hvorefter jeg læste videre på bachelordelen.
Min uddannelse bygger på tre ben, som jeg vil komme ind over her under.
Design og konstruktion
Under mine to år på designteknologen, var jeg lidt i tvivl om hvad jeg egentlige ville. Først troede jeg at det var indkøb, men det var faktisk også rigtig sjovt at lære en masse om den kreative process. Nogle gange jokede vi med, at vi fik en uddannelse i moodboards og præsentationer. Men jeg ser det mere som en grunduddannelse i hele den kreative process der er omkring at lave tøj – med et kommercielt henblik.
Fra inspiration til at sætte en kollektion sammen, over produktion og til sidst et salgskoncept. Det gav mig et grundigt indblik i alle trin omkring at lave tøj, og samtidig en kreativ basisuddannelse som jeg ikke ville være foruden. Fx lærte jeg en masse om skitsering og kan lave tekniske tegninger af tøj.
På 4. semester valgte jeg specialet konstruktion, som betød at jeg fik masser af tid til at sy og lave mit eget tøj. Det bar bloggen også præg af i en periode, og I blev fx både indviet i mit personlige jakke projekt og min eksamen. At få en indførsel i hvordan tøj laves – altså rent teknisk – var fantastisk. Jeg fik virkelig fornyet respekt for syersker rundt om i verden. Det er jo mega hårdt fysisk arbejde.
Jeg vil ikke kalde mig konstruktør i dag, men ville godt kunne varetage lette konstruktionsopgaver, og har helt klart en langt større forståelse for den del, end nogle af mine mere kreative designer med-studerende.
Produktion og indkøb
En af de ting jeg hele uddannelsen har interesseret mig for, og tilegnet mig viden inden for, er produktion og indkøb. Jeg har arbejdet med priskalkulationer, forskellige leveringsbetingelser, leverandør forhold og meget meget mere.
Derudover er jeg jo den største materialenørd. Trådretning, vævning, strik osv. Jeg gjorde det til en dyd at vide så meget så muligt om materialer, og emnet var det eneste fag der fik mig til at investere i de bøger der stod på “optional only” boglisten. Jeg synes materialet er så vigtigt for det endelige produkt, men det er også her næsten al innovation ift bæredygtighed ligger.
På design blev jeg hurtigt hende de andre spurgte til råds, når det kom til materiale, og det er faktisk fortsat nu. Forleden fik jeg lov til at rådgive et lille dansk firma, om materialet til deres nye produkter (veganske og vandtætte handsker – glæd jer!). Så jeg vil mene at materiale kendskab står højt på listen, over dét jeg ved noget om qua min uddannelse.
Produktionen af tøj er fortsat noget af det jeg synes er mest spændende, hvilket bloggen også bærer præg af. “Hvordan er det lavet?” vil altid være et spørgsmål når jeg møder nye virksomheder. Derfor tog flere af mine opgaver også udgangspunkt i værdikædeforståelsen, eller bæredygtighed i hele værdikæden.
Bæredygtighed og CSR
Det sidste ben i min uddannelse er helt klart Bæredygtighed og CSR. Det er både af ejet valg, og fordi KEA virkelig sætter fokus på emnet. Jeg har dog valgt at alle mine projekter skulle handle om det, og al min research ift materialer, trends, målgrupper, designs, produktion osv har handlet om netop dét.
Under uddannelsen har jeg især lært de forskellige tilgange der er til både bæredygtighed og CSR. Det er et kæmpe felt, og der er ikke nogen rigtig eller forkert vej ind i det. Gennem de 3,5 år har jeg arbejdet med bæredygtige koncepter for virksomheder i alle størrelser.
Netop den praktiske vinkel på bæredygtighed og CSR har givet meget. For en ting er teori, en anden er praksis. Jeg forstår godt hvorfor store virksomheder ikke kan omlægge deres produktion fra dag til dag – og jeg er blevet en meget større realist efter uddannelsen. Derfor ville det også være fedt en dag at sidde i en CSR afdeling hos en stor virksomhed, og se indefra hvor meget / hvor lidt de kan gøre.
Uddannelsen Fashion Manager er især skræddersyet til at hjælpe virksomheder med at lave bæredygtige koncepter og tiltag. Både på det strategiske plan og på det praktiske plan. Og vi er uddannet til både at tænke over hvad der har den største miljømæssige og sociale impact, men også hvilke tiltag der betyder mest overfor kunderne og måske kan drive salg. Netop denne kobling er utrolig spændende.
Praktik
Under uddannelsen var jeg i praktik to gange. Jeg var så heldig at være hos gennemgribende bæredygtige virksomheder begge gange – dog i hver sin situation, og det har givet utrolig meget.
Naked Society, vinter 2014
I 2014 var jeg tre måneder hos Naked Society. Et lille start-up som laver tasker og boligprodukter ud af gamle jeans. Det er ejet af Alexandra som er noget af en inspirerende ildsjæl. Der var ikke andre end hende og jeg, og derfor fik jeg lov til at være inde over ALT! Fra at lave mønstre til tasker (jep det er mig der har lavet mønstrene til de seje bum-bags) over at hjælpe med at sætte hjemmeside op og lave en masse leverandør systemer i Excel.
Det gav mig utrolig meget at arbejde i et start-up, men jeg vidste også at jeg næste gang gerne ville lære fra en lidt mere etableret virksomhed.
Aiayu, sommer 2016
Da jeg skulle i praktik anden gang, blev det hos seje Aiayu. Her sad jeg sammen med design og produktionsteamet i tre måneder. Fokus i den tid var især at holde styr på alle prøverne for SS17, samt at starte AW17 kollektionen op. Hen over sommeren var jeg nogle gange den eneste i den afdeling, og fik derfor lov til at have lidt kontakt med leverandører omkring farver og materialer.
Fordi Aiayu stadig er et mindre hold, kom jeg også rundt i hele virksomheden, og var med til at udvikle salgsmateriale, var på fotoshoot og med til salgsmøder og leverandørmøder.
Jeg havde egentlig tænkt også at tage mine større opgaver med i det her indlæg, men så bliver det simpelthen for lang. Det jeg egentlig gerne vil med det her indlæg er at vise hvor min interesse for bæredygtig mode kommer fra. Men også at den bygger på mange års viden, research og læsning af spændende fagmateriale.
