Ingen undskyldning – Bedre jeans er blevet normen!

Ingen undskyldning – Bedre jeans er blevet normen!

Ingen undskyldning – Bedre jeans er blevet normen! 900 1200 BedreMode.nu

.Indlægget indeholder reklamelinks

bedre denim 6

bedre denim 4

Ræk hånden op hvis du elsker jeans!

Jeg elsker i hvert fald jeans, og nu ser det ud til at netop det stykke tøj er blevet front-runner når det kommer til bæredygtig produktion. Kan vi få en lille glædesdans over flere bæredygtige jeans tak?

Det er ikke overraskende at jeans er noget folk gerne vil forbedre, for det er også blandt de største miljøsyndere der ligger i butikkerne.

Her er bare lidt af de ting der gør jeans produktion til noget miljømæssigt snavs*:

  • Rigtig meget vand bruges i processen – også til at dyrke bomulden, hvor ca 5000 liter vand bruges bare på vanding. Den vand kan enten være fyldt med pesticider der siver ned i jorden (ved konventionel bomuld) eller være ren (ved øko bomuld)
  • Herefter bruges usandsynlig store mængder vand til farvning, og for at få det rigtige “worn in” look.
  • Industriel indigo indeholder ofte tungmetaller som skylles direkte ud i vandforsyningen i mange floder i Asien. Kun ca 1% af alt verdens denim er farvet med naturlig indigo. 
  • Disse tungmetaller er ikke kun et problem når de vaskes ud, men også for de kvinder som arbejder med det, der godt kan opleve fertilitetsproblemer.

* Husk på at disse facts er nogle af de værste eksempler. Ikke alle jeans er lavet på samme måde, men hvis ikke et firma skriver noget andet, går jeg ofte ud fra at det er noget her hen ad.

bedre mode baeredygtige jeans

Hvem laver de mere bæredygtige jeans?

Det startede med H&M som lavede en stor denim kampagne, og sagde at nu var alle deres jeans “bedre” fordi de brugte meget mindre vand. Det har de siden ikke talt så meget om, men deres conscious afdeling har dog løbende fine jeans.

Så blev jeg gjort opmærksom på at Monki og Weekday nu er fulgt med, men i endnu højere grad. De er nemlig begyndt kun at producere bedre jeans, ved at alt deres denim er enten økologisk eller recycled. De har også et mål om kun at bruge bæredygtig bomuld inden 2020. Det synes jeg er et rigtig godt step, for det gør det let for os forbrugere. Går man ind i en weekday butik kan man derfor føle sig tryg ved at prøve alt denim og ikke lede efter et bestemt hangtag.

Jeg vil ikke kalde nogle af disse jeans direkte bæredygtige, men de er godt på vej, og helt klart bedre!

LauRie som jeg har nævnt før, har længe gået foran med jeans med færre kemikalier, hvilket er cool. Jeg ved også at deres næste skridt er mere miljøvenligt bomuld.

På det seneste er jeg så stødt på endnu to historier om brands som vælger at lave mere miljøvenlige jeans – almindelige brands som ellers ikke er kendt for at tænke bæredygtigt. Det første var Pieszak som lavede et par svanemærkede jeans. Det næste er nu Mbym der laver et par miljøvenlige jeans – som nedsætter vandforbruget med 52 %.

Det var bare de mærker som melder ud og gør noget ud af det. Når man søger på fx boozt på jeans så finder man mange flere jeans i økologisk bomuld – fra mærker som ikke skilter med det, eller gør noget for at fortælle den historie.

Bæredygtige jeans som tænker hele vejen rundt om produktionen og værdikæden:

Hvis du går efter den holistiske definition af bæredygtige jeans, så er der jo altid Nudie, Monkee Jeans og Mud Jeans som er mine favoritter her.

Nudie Jeans udbetaler en leveløns bonus til syerskerne i deres fabrikker, og bruger selvfølgelig den bedste kvalitet af certificeret økologisk bomuld. Samtidig går de meget op i holdbarheden og tilbyder fx reparations services.

Mud Jeans har lavet cradle 2 cradle certificerede jeans, hvilket er en af de strengeste bæredygtigheds certificeringer på markedet! Samtidig arbejder de med nye forbrugsmodeller så du fx kan lease et par jeans.

Buttom line: Det er altså ikke svært at finde jeans som er lavet med lidt mere omtanke for miljøet. Jeans er jo heller ikke noget man liige udskifter – det tager tid at finde de rigtige og det tager også tid før ens gamle er slidt op.

Så gør dig selv (og miljøet) den tjeneste at find nogle der er lidt mere bæredygtige. Måske du endda synes det er sjovt at gå på jagt? Ellers kan du vælge den lette og billige løsning at gå i Monki – hvilket jeg støtter 100 %, for er selv iført et par derfra i dag 😉


Hvis du vil se lidt mere om hvor hårdt noget tøj er for verdens vandveje, så se traileren til denne film. Jeg håber vi får en chance for at se den sammen i 2017 😉

bedre denim 5

Outfit noter:

Som sagt er mine jeans fra Monki. De blev købt lidt spontant, men også meget planlagt da jeg har pinnet billeder af denim culottes i snart 6 måneder. Og de er mega behagelige. Jeg kan desværre ikke finde dem på webshoppen, men fandt dem i butikken, og de er altså lavet i øko bomuld. (Disse er også cool)

Blusen er også i øko bomuld (endda certificeret) og fra Aiayu. Tørklædet er genbrug og tasken er fra Naked Society.

Synes du at du lige har set det her outfit? Det er fordi det ligner outfit 1 fra min garderobe udfordring, men mest bare fordi det er en af mine ultimative hverdagsuniformer. Med ny jeans silhuet bliver den bare lidt mere interesant.

Hvad går du efter når du vælger denim?

GemGem

GemGem

GemGem

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
10 kommentarer
  • Så fint et blogindlæg Johanne, det er virkelig rart at få nogle fakta på bordet. Jeg vil dog lige nævne at dit youtubelink ikke virker lige nu – og jeg var ellers lige så spændt på at se hvad det var for en film 😉

    • Tusind tak liv. Det er godt der er nogen der påskønner fakta, hvilket jeg også selv gør 🙂
      Og argh problemerne ved at forud-indstille indlæg. Det er fixet nu.

  • Fedt indlæg – det er lige sådan en pep-talk med konkrete og konstruktive råd til at handle både klogt og smart, der gør at jeg elsker din blog og synes den kan noget helt særligt. tak!

    • Tusind tak for den kommentar Anne. Det gør mig så glad at høre.
      Den har slags indlæg tager jo lidt længere at lave, men er også grundstenen i hvad jeg gerne vil; gøre folk klogere, og gør det lettere at shoppe på baggrund af den nye viden.

  • Yay! Super fint og brugbart indlæg. Jeg sværger selv til Nudie. Deres udsalg online er værd at tjekke ud – især hvis man kender deres størrelser. Jeg købte to par til halv pris. Det er rart både at kunne være nøjsom med pengepungen OG støtte et brand, der har styr på deres produktion mm.
    Noget helt andet: jeg følger butikken AB Småland på IG (http://absmaland.com/), og tænkte på, om du kender dem? De forhandler bl.a. et svensk skomærke, som jeg aldrig har hørt om før. Det hedder Ten Points. Jeg har ikke selv besøgt deres butik i Malmø, men den lyder lidt som Res Res tilsat en café og enkelte genbrugsting. Hvorom alting er, kunne det måske være et spændende sted for dig at besøge og skrive et indlæg om.
    I øvrigt er det mega sejt, at du springer ud i det og opsøger en masse muligheder. Jeg gjorde det samme efter min barsel og slap for at være i dagpengesystemet (det førte til et job, som førte til et andet job – og faktisk et af drømmejobbene). Og ligesom du er jeg hverken determinist eller overbevist om, at alt kan visualiseres frem i eksistens…men der er nu alligevel noget ved at give plads og tid, og samtidigt fokusere sin indsats i en retning. Det har det med at give pote på den ene eller anden måde, og det gør det helt sikkert også for dig! 🙂

  • Johanne de her indlæg er så gode og din blog bliver bare bedre og bedre. Jeg kommentere ikke ofte, men læser troligt med i hvert indlæg. Især de her, jeg prøver hele tiden og tage bedre valg og din blog er bare så god lige at slå op i.

  • Du må love mig aldrig igen at reklamere for H&Ms Conscious Collection. Deres leverandører (fabrikkerne, hvor tøjet bliver lavet) er notorisk kendt for børnearbejdere samt elendige sikkerhedsforhold (prøv at google Rana Plaza) samt at medarbejderne bliver fyret hvis de organiserer sig i fagforeninger eller bliver gravide. Zara bruger de samme fabrikker. Jeg ved ikke med Monki o. li., men hvis tøjet kan købes meget billigt, så bær man altid lugte lunten.

    • Hej Ene
      Det vil jeg ikke love. Jeg synes at den “bedre” del af fast fashion branchen stadig har en berettigelse i den samlede løsning for en mere grøn og ansvarlig modebranche. At de så arbejder mere på den grønne del, er noget man skal være obs på, og jeg tror at faste læsere godt ved, at jeg bekymrer mig dybt om arbejdsforhold, men stadig vælger at kigge på alle de “bedre” løsninger der er.
      Jeg vil dog give dig en ting, og det er, at det er en tilnærmelse at kalde dem for bæredygtige, og jeg har nu omdøbt indlægget, samt lavet en fremhævning af to brands som er nogle af de mest bæredygtige på markedet.
      Tusind tak fordi du svingede forbi og gav dig tid til at kommentere.