Personlig

Hvorfor jeg aldrig bliver en af de cool mode-piger

middag på spiseriet 8 bw

Tilbage på skole betyder også omringelse af en hel masse smarte mode-piger. Ikke et ondt ord om dem, for de kan være de sejeste, sødeste og klogeste i verden. Og jeg kender endda flere af dem der er netop dét. Men derfor er det stadig en gruppe jeg aldrig tror jeg bliver en del af.

Alligevel tror jeg der er plads til os alle i modebranchen. Eller det håber jeg – forskellige steder dog; Men jeg bliver aldrig en af de cool modepiger fordi:

Jeg er virkelig stilforvirret og synes hverken at Acne eller COS er fantastisk…

Jeg kan ikke udtale navnene på de fleste franske designere og har aldrig ønsket mig en taske derfra…

Jeg synes de fleste H&M design samarbejder er virkelig kedelige og/eller uklædelige…

Jeg kan bedre lide artiklerne i modemagasiner end billederne…

Jeg er altid for sent på en trend…

Jeg forstår ikke ideen med at betale 1000 kroner for en Alexander Wang T-shirt…

Men:

Jeg kender folk i fagforeninger og folk som har deres egne får, og har en ide om hvorfor det med arbejdsforhold og materialer en vigtigt…

Jeg læser aviser uden billeder, og kan se hvordan jeg er forbundet med folk i Østen…

Jeg kigger altid i care-label før jeg kigger på prisen i tøjet…

Jeg ejer utrolig mange ting i Økologisk Bomuld, måske endda flere end nødvendigt er…

Jeg kan nok nævne flere danske bæredygtige brands end de fleste, og alligevel falder jeg på halen hver gang nogen introducerer mig for et nyt…

Jeg håber I læse dette med et glimt i øjet, for når det hele er sagt, så er der stadig en masse ting vi har tilfælles; en kærlighed for instagram, pæne ting, godt design, shopping, lagersalg og en generelt alt viden omkring den danske modebranche ift familie og venner; sidstnævnte gør at man let kommer til at lyde miljø skadet.

middag på spiseriet 1 bw

ENG: I’ll never become one of the cool fashion girls I go to school with. Though there are some similarities, there are many things that sometimes make me feel like a freak.
– I am very confused about my style, and I don’t particularly like either COS nor Acne.
– I cannot pronounce the name of most french designers,  and have never wanted a bag from any of them.
BUT
– I know people in labour unions and people who have their own sheep, so I know the importance of good working conditions and good materials.
– I own many things in organic cotton, and maybe even more that what is strictly 
necessary.
But there are also tons of things we have in common: love of Instagram  shopping, good design, sample sales and the tendency to sound a little esoteric sometimes. 

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Hanneke
    14/09/2015 at 11:31

    There is a place for everybody in fashion, indeed! Being on trend is relatively easy, with information and runwayshows all out there on the www. Developing personal style is a different story, I think. I am myself trying to find my way between the comfort of “mom” style and a little more feminine luxury. I don’t think that I will be the one that will take sustainable fashion to the front rows. I don’t have the money, looks and lifestyle to do that. But I sure hope, someone else does…

  • Besvar
    Liselotte
    14/09/2015 at 14:40

    Jeg er hverken pige (mere), cool eller en, der følger trends.

    Men jeg kan godt lide billeder i modeblade og kiggede på dem, både da jeg læste min forskeruddannelse i etik og filosofi, da jeg var embedsmand i centraladministrationen og nu hvor jeg skriver en bog om de samme tunge emner. Naturligvis læser jeg også både bøger og medier uden billeder;-)

    Acne laver gode t-shirts, der holder lidt længere og jeg har en fra Alexander Wang, der er lige så pæn, som da den blev købt i 2010.

    Og selv om jeg ikke går op i franske tasker (fik dog for mange år siden en af min mand), så har herretøjet fra H&Ms designsamarbejder nogle gange været virkelig god kvalitet.

    Til gengæld hader jeg Instagram, shopping og især lagersalg, hvor folk ikke bare køber, det de har brug for, men hellere hele butikken, når de nu er i gang med at spare …

    Og endelig kan jeg ikke så mange navne på bæredygtige virksomheder, men jeg ved, at mine t-shirts fra Filippa K er i øko-bomuld og at mine bluser og bukser fra Graumann bliver lavet i Polen – og holder i mange, mange år.

    Jeg skal bare også huske/rumme nogle andre ting i mit hoved end hvor mit tøj er lavet, så der er du nok lidt erhvervsskadet i forhold til den gennemsnitlige forbruger.

  • Skriv en kommentar