Personlig

Hvad har 1. maj og fashion revolution med hinanden at gøre?

efteraarsoutfit-med-braintree-3

I dag er det 1. maj – arbejdernes internationale kampdag. Ikke noget jeg tror mange fejrer, men i min omgangskreds gør vi. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg kommer ud af et bagland som vægter solidaritet højt. Måske egentlig højere end miljø.

Vi er lige kommet ud af Fashion Revolution ugen hvor mit instagram har svømmet over af #whomademyclothes skilte, og folk som spørger tøjvirksomheder hvor deres tøj er lavet. Det er en uge som i den grad sætter fokus på arbejdsforhold.

Gode forhold både ude og hjemme

Man snakker i dag om at tekstilarbejdere nogle steder er moderne slaver. Det gør så ondt i mig, at jeg næsten ikke kan have det. Hvis man tror at de folk har taget et aktivt valg om at arbejde sådan, så tror jeg at man tager fejl.

I vores del af verden går vi dog ud fra, at alle frit har valgt deres job. Det har de fleste sikkert også, men der er stadig nogle der er nødt til at vælge jobs, som ikke er ordentlige. Det synes jeg godt vi kan reflektere over i dag.

Når jeg skal have noget sendt, prøver jeg at undgå GLS, fordi de er kendt for social dumping. Jeg hører med skræk hvordan vores naboland Tyskland, har fået en hel underklasse af folk der er så-kaldte “working poor”. Et begreb jeg ellers kun forbandt med USA.

Og lad os bare vende et blik mod Fashion. Modebranchen bruger så utrolig mange ulønnede praktikanter. Og det også udenfor de faste uddannelses-bestemte praktikperioder. Der er så mange unge piger der gerne vil ind, at de vil gøre alt for det – også arbejde gratis.

Det er heller ikke alle steder at butiksansatte har det super godt. Kan I huske kontant sagen med Moss Copenhagen? Jeg er sikker på at den ikke er unik. Heldigvis kender jeg også gode butiksejere, som ved at deres ansattes trivsel er nøglen til deres succes.

Aldrig noget der er sort og hvidt

Som altid, når vi snakker om de her ting, er der ikke noget der er sort og hvidt. H&M er et yndet eksempel – de tager kvanteskridt på miljøområdet, men er pinligt tavse omkring deres tekstilarbejdere. Efter sigende skulle de dog have okay arbejdsforhold her i Danmark, fordi de er så store at de ikke kan tillade sig andet.

En anden virksomhed som også er dobbeltmoralsk er McDonnals. Her i DK har de flere år i træk vundet for den bedste arbejdsplads. Men deres forretningsmodel og indkøbs vaner brænder hul i klimaet, de prøver at undgå skat flere steder, og i USA er de med til at skabe den førnævnte working poor klasse.

Hvor vil jeg hen med det her?

Jeg synes det er vigtigt at tale om arbejdsforhold hele året – og ikke kun i produktionslandene. Især transport sektoren er en jeg vil kigge nærmere på, fordi flere og flere af os vil se vores postbud mere end en butiksekspedient i fremtiden.

Og fordi hvis der er en sandhed som ikke kan modsiges så er det denne: Vi bliver flere mennesker i verden – på mindre plads – og vi skal alle sammen arbejde og have et værdigt liv. Der hvor vi er.

Tænker du på arbejdsforhold herhjemme?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    Marie R.
    01/05/2017 at 09:51

    Kære Johanne. Tak for et rigtig godt indlæg! og ja, det er også noget jeg tænker meget over. Ligesom du er jeg opdraget til at tænke solidarisk. Dit synspunkt her minder mig faktisk lidt om den artikel om Axel Honneth der er i Information i dag 🙂

    • Besvar
      johanne
      01/05/2017 at 14:56

      Tusind tak for din fine kommentar. 🙂 Jeg er så glad for at det gav mening for nogle. Jeg går med nogle lidt – tungere kan man kalde dem – tanker for tiden, og er altid spændt på om bloggen er det rigtige forum for dem.
      Jeg kendte faktisk ikke til Axel Honneth før, men den tror jeg at jeg vil læse.

  • Besvar
    Bettina
    10/05/2017 at 18:31

    Hej Johanne.
    Jeg er lige stødt på din blog, som jeg synes virker rigtig relevant og spændende.
    Personligt synes jeg også, at forbrugsmarked er svært at gennemskue, og det er sjældent man egentlig er klar over, hvor de produkter man køber stammer fra, og under hvilke arbejdsvilkår, de er blevet fremstillet. Derfor synes jeg, det er super fedt, at du sætter fokus på dette.
    Det var også en spændende artikel, som du havde linket til: “The true cost of your cheap clothes: slave wages for Bangladesh factory workers”.
    Denne måtte du godt have fortalt endnu mere om 🙂
    Jeg må virkelig huske Fashion Revolution ugen til næste år. Er det i uge 17 hvert år?

    De bedste hilsner
    Bettina

    • Besvar
      johanne
      11/05/2017 at 15:17

      Hej Bettina
      Velkommen til, og dejligt at du har læst med, og enda dykket ned i mine links 😉
      Det er nemlig super svært at gennemskue, og ofte umuligt at vide. Derfor går jeg desværre altid ud fra, at hvis jeg ikke ved noget om et stykke tøj, så er det nok ikke lavet med omtanke for mennesker og miljø. Den antagelse er ikke altid fair, men jeg har lært mig selv at hvis jeg ikke ved noget, må jeg hellere tænke det værste.
      Grunden til at jeg ikke dykker så meget ned i netop sådan en artikel er at jeg ønsker min blog skal være et sted hvor vi fokuserer på løsningerne, ikke så meget problemerne ved modeindustrien.. Men mest fordi jeg tænker at folk ikke gider høre om dem mere… Måske en forkert antagelse?

      • Besvar
        Bettina
        16/05/2017 at 17:15

        Hej igen.
        Kan godt forstå, at du gerne vil have en blog, der fokuserer på løsninger fremfor problemer.
        Det er faktisk den samme vinkel, som jeg har på min blog. Altså, at så længe vi er mange, der gør en masse små tiltag, så kan disse tiltag sprede sig som Ringe i Vandet.
        Så jeg kan sagtens forstå, at du har valgt ikke at dykke mere ned i artiklen. Jeg synes bare, at det er et super spændene område, så derfor ville jeg gerne have læst noget mere, også om problemerne ved modeindustrien.
        Men nu er jeg jo også helt ny på din blog, så måske har du nævnt nogle af problemerne i tidligere indlæg?

    Skriv en kommentar