Guide: Sådan genfarver du dit tøj i vaskemaskinen

Guide: Sådan genfarver du dit tøj i vaskemaskinen

Guide: Sådan genfarver du dit tøj i vaskemaskinen 900 1200 BedreMode.nu

guide-til-at-genfarve-dit-toej

guide-til-at-genfarve-dit-toej-1

Hvem elsker ikke sort tøj?

Hvis du siger ikke mig – så er dette indlæg måske ikke lige for dig, men bliv alligevel hængdende.

Sort tøj skal i mit hoved helst være helt sort. Ikke mørkegråt eller trist at se på, som noget bomuldstøj hurtigt bliver. For når det mister farve, så passer det jo ikke med mine kuldsorte sko, jakker eller strømpebukser.

Alt sort tøj er ikke lavet ens – tøj af uld og kunststoffer holder farven rigtig godt, mens tøj af bomuld falmer over tid. Både når det vaskes eller udsættes for solen. Men heldigvis er der en løsning som gør at du ikke behøver at smide det ud når farven svigter.

Lad mig introducere
Dylon maskinfarve
Mit hemmelige våben mod falmet tøj

En note omkring bæredygtigheden: Farven er ikke miljømærket og alligevel bruger jeg den gladeligt. Grunden er at jeg mener det stadig er en bedre løsning end at smide tøjet ud og købe nyt. Så i det store billede tror jeg på, at det er bedre for miljøet at genfarve.

guide-til-at-genfarve-dit-toej-2

Sådan gør du

Det er bedst hvis du har din egen vaskemaskine, ellers skal du booke en maskine til tre vaske lige efter hinanden.

  • Køb farven fx i Matas eller panduro hobby
  • Find dit tøj frem (en pakke farve, farver mellem 600 g til 1 kg tøj)*
  • Læg tøjet tørt i trumlen, og hæld farven ind direkte ind i trumlen.
  • Vask nu én gang uden vaskemiddel (min 40 grader og ikke eco eller hurtig)
  • Når vasken med farven er færdig, skal tøjet vaskes igen med vaskemiddel, for at få overskudsfarven ud. Her kan du med fordel smide noget andet beskidt sort tøj ind for at fylde tromlen.
  • Tag nu tøjet ud og hæng til tørre som normal. Tøjet smitter ikke af og skulle gerne være dejligt sort igen.

* OBS: Mængderne er skiftet ifølge de nye pakker hvor salt og farve er blandet sammen. Der kan farves mindre stof i de nye pakninger, men så kan du bruge to pakker farve.

Hvad kan du farve?

Jeg anbefaler at du holder dig til bomuld, eller blandinger med hovedsageligt bomuld. Tjek vaskemærket i dit tøj hvis du er i tvivl. Man kan godt farve tøj som ikke er sort, farven trænger flot ind. Men det er værd at bemærke at det meste tøj er syet med polyestertråd som ikke skifter farve.

Jeg anbefaler at du vasker en sort vask som den næste, men herefter har jeg aldrig oplevet afsmitning. Min kæreste var skrækslagen første gang jeg ville gøre det, og fik mig til at love at jeg købte en ny maskine hvis den gik i stykker – men han er nu helt rolig, for det skader virkelig ingenting.

Nu har jeg igen helt sorte jeans, en ny sort nederdel og et par toppe som var blevet kedelige sommeren over.

Har du noget sort som trænger til en opfriskning?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
16 kommentarer
  • John Johansen 03/10/2017 at 17:56

    “Sort tøj skal i mit hoved helst være helt sort. Ikke mørkegråt eller trist”
    Det hedder “lysesort”! 😉
    Well! Det plejer jeg at kalde det.
    – Det er så ikke nødvendigt længere, efter at have læst dit råd. 🙂

    • Uhh “lysesort” Det lyder ikke som noget man har lyst til at gå i. Godt der findes en løsning 😉

  • Det er så nemt.
    Vask i TexCare Cottonwash, så bliver dit tøj aldrig forvasket.
    Og har du noget – sort eller andre farver – så vask – 1-2 gange i TexCare CottonBOOST – så genskabes alle farver!
    Og det virker.

  • Har du erfaring med hvordan fx Adidas tryk bliver efter indfarvningen?

    • Ingen idé. Som regel kan man sige at plastik tryk måske ikke tager farve, mens stoftryk bliver farvet

  • Kan se tråden er ret gammel, men prøver alligevel.
    Min jakke har fået en afbleget plet af noget klorholdigt vaskemiddel, som løb ud i min rygsæk. Tror du det vil fungere der, eller vil det bare give en anden farve plet som er for tydelig til at det er det værd?

  • Kan man farve et par marineblå shorts sorte ?

  • Min datter har en skolerygsæk, tror du det kan farves sort?

    • Nej det tror jeg desværre ikke. De fleste skolerygsække er lavet af polyester der ikke tager imod farve

  • Ved du om man kan farve en hvid strik vest sort?

  • Hej Johanne. Ved du om man kan bruge deres affarvning af noget sort og derefter give det en grå farve og få succes og pænt resultat?

    • Hej Nadia
      Det tror jeg ikke nej. Affarvning virker bedst på hvide materialer der er blevet misfarvede.

  • lamin det kerim 30/09/2020 at 11:24

    inde på deres hjemmeside står der følgende “Dylon wash & dye Black, genfarver sort tekstil, op til 500 g tørt stof. Vaskemaskine ved 40°C. Velegnede stoffer: Bomuld, hør og viskose. Stofblandinger af polyester/bomuld og polyester/viskose giver lysere nuancer” hvilket ikke helt stemmer overens med hvad du skriver. Kan trøjer over 500g også blive gjort sorte igen, og skal man bruge den hele?

    • Hej – Det ser ud til at der er kommet nye pakker. Derfor ville jeg hvis du har meget tøj, vælge at købe to pakker. Men prøv dig frem – der er jo intet forgjort i at prøve hvis tøjet alligevel var på vej ud.