Guides

Gift Guide 2: Organic Kitchen textiles

14.11.10 the organic company 1Så er vi nået til nr. 2 gave i min lille gave-guide. Denne føler jeg er perfekt til madglade forældre, men også til folk der lige er flyttet. I min omgangskreds handler det meget om at finde lejlighed lige for tiden. Flere venner er trætte af forskellige fremlejer, og nu er i en situation hvor de gerne vil have egen lejlighed. Det kan jeg sådan set sagtens forstå, for jeg er selv super glad for at bo i en dejlig andelsbolig med min kæreste. Hvis man som jeg, og flere og flere af mine venner, går lidt op i økologisk mad, giver det mening at føre det videre til andre ting i køkkenet. I dette tilfælde tekstiler. Derfor er (efter en laang intro) gavetip nr. 2, økologiske køkkentekstiler fra The Organic Company. De laver både viskestykker, grydelapper og forklæder i et rent skandinavisk design og lækker tyk økologisk bomuld.

14.11.10 the organic company 4

14.11.10 the organic company 3Oven gloves 245 kr – Apron/Giant tea towel 285 kr

The Organic Company blev grundlagt i 2007 og laver alle deres ting i Økologisk Bomuld som er GOTS certificeret. GOTS er det mest anderkendte og brugte certifikat for økologisk bomuld lige nu. Alle produkter med dette mærke, er lavet af bomuld som dyrket helt uden sprøjtemidler, farvet uden tungmetaller og indeholder ikke skadelige kemikalier. Alt det som man også går efter med maden, når man vælger økologisk (dog ikke farvning, jeg forventer ikke at min mad er farvet). Når et produkt er GOTS certificeret, er der også fokus på arbejdsvilkår i alle led af fremstillingen, hvilket er rart at vide. En af grundene til at en virksomhed vælger at gå efter et certifikat, er at der er en tredje part som tjekker vilkårene. Det kan give os som forbrugere en større tiltro til produktet.

Generelt synes jeg at The Organic Company har meget at byde på – hvis man kan lide deres til. Det er meget rent, skandinavisk og ens. Man kan købe tæpper, håndklæder, køkkentekstiler og de vil alle sammen passe ind i det samme hjem. Det er jo både godt og skidt, for det betyder at man enten elsker eller hader det. Heldigvis synes jeg at det er fedt, men jeg kender også hjem hvor det ville blive dømt for kedeligt. Forklædet som jeg har på er favoritten, det er et kæmpe viskestykke i virkeligheden, som kan bruges alsidigt. De kan købes på webshoppen her og mange andre steder.

Generelt synes jeg, at der findes et rigtig godt udvalg rundt omkring, af bæredygtige tekstiler til hjemmet, og flere af dem ville være rigtig fine julegaver. Især hvis man er ude i en investering, eller går flere personer sammen (økonomisk niveau til gaver er meget forskelligt). Især indenfor sengetøj og plaider synes jeg, der findes et skønt udvalg og jeg ved, at det ville være en ting jeg selv ville være lykkelig for at modtage i gave, og holde af hele livet.

ENGLISH: Nr 2 in my little gift guide is Organic Kitchen textiles from a Danish Company called The Organic Company. If you have a loved one that is into organic food it makes sense to give them a gift like this. All the products are GOTS certified which ensures that they are; without pesticides, heavy metals in the coloring and harmful chemicals. All the things we try to avoid in our food when buying organic.
Generally I think the range of sustainable home textiles is great. Both from this company and many other. A plaid or duvet covers are gifts that can be luxurious, and be cherished for a long long time. 

 

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Hvad udgør en “bedre” gave? | BedreMode.nu
    15/12/2014 at 10:19

    […] til mine gave tips: Økologiske toilettasker, Økologiske Køkken tekstiler, Soya lys, Gaver der giver to gange, denim […]

  • Skriv en kommentar