Outfits

Forårsjakke og regnjakke i en og samme: Rains

15.02.25 regnjakker fra rains

 

1: Long Jacket Sand // 2: Curve Jacket Blue // 3: MAC Coat Sand // 4: Parka Coat Grey

Nu er det vel snart forår (håber meget), og tid til at have lidt lettere overtøj på. Men stadig kan vi have nogle rigtig trælse dage med blæsevejr og regn. Derfor har jeg på det seneste overvejet om en praktisk forårsjakke ikke kunne kombineres med en pæn regnfrakke? Jeg er under alle omstændigheder ved at være en anelse træt af min dyne jakke, og rulamds frakken dur bare slet ikke hvis det er fugtigt.

Jeg har flere gange stødt på oplysningen om at regnjakkerne fra Rains skulle være ganske gode, både på kvalitets fronten og på omtanke fronten. De skulle nemlig være Oeko-Tex Certificerede. Hvilket vil sige at der ikke er nogle skadelige stoffer i. (Jeg har skrevet om det certifikat her). Det er ikke noget de selv skriver på deres hjemmeside, men både Tricotage og River&Raven fører dem, hvilket får mig til at tænke at de er ret “gode”. Begge butikker er nogle jeg stoler på og har respekt for, og jeg ved at de tjekker alle deres mærker ekstra grundigt.

Nårh ja og så synes jeg altså de er super pæne, og kunne sagtens forestille mig at sådan en jakke; med en strik under, kunne opfylde mit forårs behov. Så er spørgsmålet bare; Gå efter en praktisk model som jeg vil elske på en regnvejrsdag, eller gå efter en mere designet model som jeg vil elske mere på en solskinsdag?

Jeg hælder mest til en trench-coat lignende model eller nr 3 – og på den måde er jeg et skridt nærmere på at følge shoppelisten, mens jeg drømmer om en trench jeg ikke en gang ved hvad koster, men det er sikkert ikke noget jeg har råd til.

Hvad er din løsnings på en forårs jakke?

ENG: I Hope spring is here soon, and I am ready to shed my big coat; but we still have months of rainy days ahead, so I have been thinking to maybe combine a raincoat and a spring coat. The Danish brand Rains should be fairly Okay, they have an Oeko-Tex certification and are very high quality. I just don’t know whether to go for one that will make me happy on rainy days (a practical choice) or one that will keep me happy on sunny days (the more designed choice). 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

5 kommentarer

  • Besvar
    Thea
    23/02/2015 at 11:23

    Rains laver virkelig nogle pæne ting! Uden tvivl! Men jeg ville ikke kunne forlige mig med at gå med regntøj på solskinsdage. Og generelt set når det ikke direkte regner. Åndbarheden er ikke optimal i regntøj. Jeg har denne vinter brugt gummistøvler i stedet for “snestøvler” – altså støvler, der er vandtætte med lammefoer. Det er gået ok, da mine gummistøvler er foret med fleece – men jeg er ret glad for, at vi ikke har haft store mængder sne på den konto. For gummistøvler, selvom mine er neutrale og faktisk ligner mine vinterstøvler, så synes jeg ikke, at de har kunnet gøre det ud for rigtige støvler.

    Har du overvejet bare at finde en secondhand trenchcoat i stedet? TS er et oplagt sted at finde sådan noget 🙂

    • Besvar
      Thea
      23/02/2015 at 11:27

      Hov… Lige fortsat…

      Jeg synes nu også, at det er svært ved forårsjakker – særligt fordi kravene ændres i takt med, at temperaturen stiger. Min egen plan er, at jeg bruger min frakke lidt endnu. Så har jeg en uldblazer, der overtager og sidst på foråret er jeg gået over i læderjakke.

    • Besvar
      johanne
      23/02/2015 at 11:28

      @Thea Jeg ved heller ikke om jeg i virkeligheden ville synes det var fedt på dage hvor der faktisk er sol… Netop pga åndbarheden.. Samtidig har jeg ikke noget imod looket, og kan godt lide det praktisk aspekt i det, især fordi jeg cykler så meget og synes bare alt for tit at jeg bliver overrasket eller ikke kan bedømme vejret om morgenen.
      Jeg har godt kigget lidt på TS, men jeg har aldrig brugt det, og har det så svært ved den side af en eller anden grund. Hvordan ser man ligesom om tingene er ordentlige eller ej?
      Læderjakken er helt klart også en der kommer frem om nogle måneder for mig.

      • Besvar
        Thea
        23/02/2015 at 11:34

        TS fungerer virkelig godt! Der er ingen grund til at holde sig tilbage. Du kan bare handle via ts-handel, så hvis varen er dårligere stand end forventet, så får du pengene tilbage. Når man nu gerne vil gøre sig i grønnere alternativer, så er det altså oplagt – så måske du bare skal rive plastret af og kaste dig ud i det? 🙂

        Jeg cykler også meget, og jeg er über praktisk anlagt på mange måder. Cykelhjelm, regntøj og den slags. Så snart det bare drypper, så jeg regntøjet ned. Men hvad jeg fandt ud af var, jeg altid var ked af at ankomme og ligne en pædagog. Så nu har jeg købt et regnslag til at trække over mine jakker, og det fungerer altså rigtig godt.

        • Besvar
          johanne
          23/02/2015 at 11:46

          Jeg tror du har ret mht at prøve det. Som med så mange andre ting man er lidt usikker på 😉

          Jeg forestiller mig levende pædagog-Thea 😉 men forstår hvad du mener. Jeg hader regnbukser, men lige så meget at blive våd. Og at have for mange ting med. Derfor er jeg stadig ikke helt afvisende over for om en kombi jakke vil være en mulighed – synes nemlig ikke den er pædagog agtig (som min nuværende skriggrønne frilufts-lugtende regnjakke forøvrigt er vildt meget)

    Skriv en kommentar