Første uge med juni garderobeudfordring

Første uge med juni garderobeudfordring

Første uge med juni garderobeudfordring 900 1200 BedreMode.nu

Så er vi næsten igennem den første uge med garderobeudfordringen 30×30. So far ingen forhindringer – ud over det med at få taget fotos. Så derfor får I lige første uge på en lidt anderledes måde end planlagt, og så må jeg jo forbedre mig i næste uge.

Intil nu har det været ret let at finde noget passende at tage på hver dag. Min uge bød på mange forskellige ting, og det kan det lille udvalg sagtens klare. Jeg vil prøve at sætte ord på hvad jeg gik efter hver morgen, om det passede til mine aktiviteter, og hvordan jeg havde det i tøjet. Det er de tre parametre jeg scorer mine outfits efter.

Mandag

garderobeudfordring uge 1_mandag

Udfordringen startede på en dejlig fridag, og min eneste plan stod på en tur i fakta. Derfor var det heller ikke den store kreativitet der plagede mig, og jeg hoppede derfor i sort med sort. Yaii Johanne – god måde at starte en garderobeudfordring hvor du skriver at du gerne vil udfordre din stil i en farverig retning…

Men det fungerede, jeg følte mig godt tilpas i fakta og på sofaen resten af dagen.

Outfit karakter: 5 – Plain, behageligt men også kedeligt.

Tirsdag

garderobeudfordring uge 1_tirsdag

Tirsdag stod den på podcast optagning hjemme hos Emma. Har i forresten set at vi har udgivet hele 3 episoder af Sustain Daily podcast? Jeg gik efter afslappet og kreativt, men dette outfit fejlede totalt. Den grønne bluse duede ikke under skjorten – som jeg havde åben for at skabe en løs jakke effekt. Derfor rettede jeg hele dagen på mit tøj, hvilket er et no-go.

Outfit karakter: 2

Onsdag

garderobeudfordring uge 1_onsdag

Eneste ønske onsdag var at forblive varm og komfortabel på en regnfuld dag. Og til det er min brigida sweater perfekt. Jeg er faktisk i tvivl om jeg får brug for den anden sweater i denne sommer udfordring.

Outfit karakter: 7 – hvad kan jeg sige? Det er et totalt Johanne outfit

Torsdag

garderobeudfordring uge 1_torsdag

Torsdag består af to outfits – et til dagen som bare var en arbejde + hjemmearbejdsdag og derefter en aften med mine boss-damer. Til dagen valgte jeg blot to stykker blødt tøj som alligevel ser ret fine ud sammen, og det fungerede fint, dog vil jeg sige at lyocell + lyocell gør at mit outfit så MEGET casual ud. Godt der ikke var nogle møder.

Outfit karakter: 5 – Fin, men gentages ikke

Om aftenen ville jeg godt være lidt mere fin, og derfor tog jeg mønster, trench og høje sko på. Outfittet fungerede rigtig godt, og jeg passede lige ind på Nørrebros kreative ølbarer. Kreativ og glad var præcis det jeg gik efter.

Outfit karakter: 7

Fredag

garderobeudfordring uge 1_fredag

Fredag stod på mange møder, og den lyseblå skjorte hoppede nærmest ud af skabet. Sammen med sorte bukser og fine bæredygtige blomstersneakers følte jeg mig meget tilpas hele dagen. At cykle gennem københavn i løs skjorte, på vej til endnu et godt møde, det er en sej følelse. Og tøjet passede perfekt til dagen hvor jeg skulle møde nye mennesker, og ikke gad tænke over hvad jeg havde på.

Outfit karakter: 8

Lørdag

garderobeudfordring uge 1_lørdag

Weekenden startede med en tur til remisen hvor Greenspeak holdt et event for alle som interesserer sig for bæredygtighed. De har samlet ca 30 bæredygtige virksomheder på remisen på Østerbro, og du kan nå forbi i dag søndag.

Sådanne steder kan jeg godt lide at udstråle cool bæredygtighedsblogger, og klæder mig derfor altid lidt mere larmende. Pink på pink blev det til, og fordi vejret ikke røg over de 20 grader, så blev jakken på og fuldendte outfittet.

Outfit karakter: 9 – Bare det at kigge ned af mig selv, gjorde mig glad!

Det var den første uge. Næste uge byder på endnu mere forskellige aktiviteter med en tur til folkemøde og hele to debatter. Jeg skal nok prøve at blive bedre til at tage billeder! Jeg forudsiger at det ikke bliver en udfordring at klæde mig på, men måske begynder jeg at føle begrænsningerne i uge 3.

Ps. hvis der er nogle items I gerne vil have at jeg linker til eller finder lignende af, så sig endelig til.

Hvor stor er din garderobe? Og kan den mixes til mange forskellige anledninger?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
10 kommentarer
  • Ej, hvor er det bare ærgerligt, at du ikke følte dig tilpas i tirsdags-outfittet, for det ser altså helt vildt cool ud til dig. Men komfort er og bliver det vigtigste, når man klæder sig på. Så kan man se nok så cool ud i det, men hvis man ikke føler sig tilpas, er det et no go 🙂

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    • Det er sjovt og dejligt med dig Lisbeth. Vi er tit meget uenige i de her udfordringer. Men jeg elsker dine inputs 1000 tak for dem! Jeg vil helt klart bruge kjolen igen udenover en anden top

  • Cant find those ecco slides anywhere and really want them 🙁

  • Hej Johanne,
    Jeg vil høre hvor den sorte taske er fra? 🙂

  • Jeg kan virkelig godt lide både outfit 1 og 2. 😉
    Måske er det fordi de er afbilledet in action, men altså, det ser godt ud! Jeg glææder mig til at se resten af outfitsne fra udfordringen! 🙂

    • Jeg tror også det er fordi de er rigtige billeder 😉
      Dem kommer der heldigvis mange flere af fremover

  • Jeg kan virkelig godt lide skjortejakken med løbegang fra om torsdagen og jakke plus top fra om lørdagen. Lyseblå skjorte og sorte bukser kunne være mig selv.

    Inkl. sko men lige nu minus tre stykker vinterovertøj og en bunke halstørklæder er den på 70 stk. Men der er rigtig mange ting, hvor der er mellem 2 og 4 ens af hver, t-shirts, sweatshirts, t-shirtkjoler og bukser især. Ellers havde den været på ca. 50 stk.

    Den kan faktisk mikses til de fleste anledninger bortset fra hofbal 😉

    • Jeg tør slet ikke tælle hvis både sommer og vinter + alle toppe t-shirs skal være med.
      Men begynder at se en idé i at arbejde med et bestemt antal i en periode.