Fremhævet Guides

Derfor shopper jeg også bedre fast fashion

Reklame: Flere dele af dette outfit er modtaget i gave

Der er mange der ikke kan forstå at jeg af og til shopper hos både H&M, Monki og Weekday. I sidste uge fik jeg endnu en af de undrende kommentarer på et instagram billede af netop dette outfit: “Er Weekday bæredygtige?”

Jeg forstår godt forvirringen, for nej, Weekday er ikke bæredygtige. Men de har valgt at bruge 100% økologisk bomuld i hele deres denim sortiment, og det synes jeg er meget bedre end de fleste fast fashion kæder. I år er alt deres badetøj også lavet af genanvendte materialer. Kæmpe skridt i den rigtige retning, og når de laves af så store brands, så tæller deres volumen rigtig meget.

Men det er ikke 100% bæredygtigt, og hvorfor vælger jeg så stadig at gå i det?

H&M Group arbejder seriøst med bæredygtighed.

Når jeg shopper den “bedre ende” af fast fashion, sker det ofte hos et H&M brand, for det er hvad fx Weekday og Monki er. De arbejder nemlig seriøst med bæredygtighed, og pt er 35% af deres materialer mere bæredygtige.

Det er forskelligt hvor hurtigt det går i de forskellige subbrands, hvor Arket helt klart ligger i spidsen, og H&M nok egentlig ligger ret langt nede når det kommer til deres generelle udvalg.

Jeg vil vise at bedre mode ikke altid er dyrt

I har forskelligt budget; altså jer der læser med her. Og det vil jeg gerne være bevidst om. Meget af det tøj jeg viser er ret dyrt, fx var I flere som rynkede på næsen over prisen på min røde Aiayu sweater. Men det tøj som kommer fra fast fashion butikkerne er ikke dyrt – det er nærmest pinligt billigt. Disse jeans koster 400 kroner (jeg har fået dem i gave af PR bureauet). Og jeg eelsker dem! Så meget at jeg fornylig slæbte min veninde med i Weekday for at prøve jeans.

Det handler lige så meget om hvordan vi bruger tøjet

Selv virkelig billigt tøj, kan være slowfashion hvis du behandler det sådan. Mit bedste eksempel er er mine sorte sommerculottes fra dette indlæg. De er fra Monki, men jeg har byttet mig til dem fra Veras. Så brugte jeg dem med glæde i 1,5 år indtil de sad fast i cykelkæden. I år klippede jeg dem så af, og regner med at de kan bruges mange somre endnu som culottes.

Ligeledes er der ingen skam i et lappe hullerne i en Zara jakke, at håndvaske en kjole fra Primark eller flere gange komme nye såler på støvler fra Ellos (som jeg selv har gjort)

Din behandling af tøjet og især hvor længe du beholder det, har stor betydning for dets samlede impact på planeten. Og hvis det tøj som du bedst kan lide kommer fra den bedre ende af fast fashion butikkerne, som det nogle gange gør for mig, så power til dig!

Jeg hader at føle mig begrænset

Den sidste grund passer måske ikke på dig, men så er du bare sejere end mig. Men jeg bryder mig ikke om at føle mig begrænset af mulighederne. Jeg elsker tøj og går meget op i det. Følger trends, læser magasiner og er utrolig påvirket af den generelle stil på gaden. Desuden har jeg stort behov for at kunne udtrykke mig gennem tøj.

Hvis jeg begrænser mig selv alt for meget, holder det op med at være sjovt. At shoppe de mest bæredygtige brands ville ikke være et problem hvis budgettet var uendeligt, men for en deltidsansat som mig (eller tidligere studerende) er det rart også med billigere muligheder.

Du må hjertens gerne være uenig, og hvis du fx trives med begrænsninger som “kun genbrug” eller “kun det allermest bæredygtige” så er det bare så sejt.

Så ja, jeg mixer og matcher og tager fra alle hylder; genbrug, bedre fast fashion og slow fashion brands.

Hvad gør du?

GemGem

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

6 kommentarer

  • Besvar
    Irene
    20/06/2018 at 09:00

    Kære Johanne.

    Jeg har længe fulgt med på din blog på ugentlig basis. Selv om jeg er væsentlig ældre end dig (46 år) inspirerer du mig rigtig meget i forhold til “bedre mode”, lige som du i høj grad har gjort mig klogere på begrebet. En af grundene er at du er meget nuanceret i forhold til det og tænker mange forskellige forhold ind i det både det f.eks. også et pengemæssigt perspektiv (også vigtigt med bæredygtighed i privatøkonomien). Tusind tak jeg er vild med alle dine perspektiver.

    • Besvar
      johanne
      20/06/2018 at 21:55

      Hej Irene. Jeg synes det er så skønt du læser med, og ved faktisk godt at jeg nok er en gammel sjæl, eller i hvert fald i den yngre ende af mine læsere 😉
      Og tusind tak for rosen. Jeg prøver netop at være nuanceret. Det er ikke altid så opsigtsvækkende som de “ekstreme” men mere Real for mig.

  • Besvar
    Anne
    20/06/2018 at 09:18

    Glimrende indlæg, Johanne, jeg er helt med på din tilgang. Hvis man har børn, der også skal have nyt tøj, som ikke altid kan arves, koster det mere end en almindelig løn kan betale for. Ja, så er der fine muligheder for at købe ting, der er bedre uden at sprænge budgettet.

    • Besvar
      johanne
      20/06/2018 at 21:53

      Hej Anne. Der er nemlig mange vilkår der kan gøre at shopping budgettet ikke er så højt. Man kan selvf spare op, men ikke til alt

  • Besvar
    Camilla
    31/08/2018 at 11:31

    Hej Johanne,
    Super spændende og inspirerende blog, du har! Det er første gang, jeg besøger den 🙂
    Du skriver: “Arket helt klart ligger i spidsen” – kan du uddybe dette? Det er egentlig fordi, jeg ELSKER(!!) Arket, men har holdt mig fra at shoppe derinde, da jeg ikke helt kunne gennemskue, hvor bæredygtige de er – kunne være derfor være interessant at høre lidt mere herom 🙂
    Dbh Camilla

  • Skriv et svar til Anne Cancel Reply