Certified okay

Certified okay

Certified okay 700 517 BedreMode.nu

Jeg er taget en kort tur i sommerhus med kæresten, og det bliver total afslapning. Ingen af os har nemlig haft sommerferie, så disse få dage med total afslapning er tiltrængt. Lange ture, læsning og bare en masse stillesiddende hygge. I den forbindelse har jeg selvfølgelig pakket min mest hyggelige trøje. Nemlig en kæmpe grå sweatshirt.

Denne sweatshirt er måske også det mest bæredygtige stykke tøj jeg ejer. Den er fra mærket Neutral. Et dansk mærke som har 6 certificeringer. Deres slogan er “this is okay, certified okay”. Deres certifikater er for; økologisk bomuld, Generel miljø venlighed, ingen skadelige stoffer, fair-trade, gode arbejdsforhold og vindenergi. De har altså hele 6 certifikater. Et firma der tager sig tid til at få – samt vedligeholde – 6 certifikater mener det virkelig seriøst. Der var to oplagte måder at omtale dette firma;

Den ovenud begejstrede: Nøj hvor er det fedt at et Dansk firma går forud, og viser, hvordan man kan lave et gennemgribende bæredygtigt firma, med så gode værdier, gennemsigtig kommunikation og gode varer. Og så endda høste international anderkendelse.
Den lidt skeptiske: Er det virkelig nødvendigt med 6 certifikater? Hvis man kigger nærmere, så siger 3 af dem det samme; vi har økologiske materialer som er frie for giftige stoffer – og 2 af dem også det samme; vi har ordentlige arbejdsforhold og vi tjekker det! Ved at opretholde alle 6 får det jo andre firmaer – der sikkert er lige så gode, til at se utilstrækkelige ud.

Men der er en anden ting der irriterer mig, så jeg er faktisk hverken rigtig skeptisk (eller ved nok til at gå i klingen med et firma der tydeligvis har sit på det rene) eller rigtig begejstret. Jeg er nok lidt mere bare meh omkring dem. De laver nemlig kun basic bomulds jersey. Jeg er sikker på at det er et forretnings-koncept der har gjort at det er nemt at holde den så konsekvent grønne linje, og overleve økonomisk. Men det er også bare lidt kedeligt. Hvorfor kunne et af verdens allermest bæredygtige virksomhedder ikke lave nogle mere spændende ting. Jeg synes desværre de bliver et klasse eksempel på at hvis værdikæden skal være 100 % gennemsigtig og iorden, så bliver designet nedprioriteret. Og det er ærgeligt, for der findes også eksempler på det modsatte.

Trøjen som jeg har fra dem er købt i Envy, hvor jeg fandt den på tilbud. Men ellers kan de købes hos fair-shop.dk, eller denne svenske webshop. Jeg faldt for det fine print og den overdrevne bløde inderside. Jeg købte den også fordi jeg gerne ville have noget fra Neutral, og fordi jeg manglede hygge tøj – og overbeviste mig selv om at jeg sagtens kunne bruge den med et pencil skirt. Men den er for evigt blevet dømt en del af afslapnings garderoben, eller gå-tur-i-parken-om-morgenen garderoben.

Så som deres slogan siger så er det okay. Det er helt igennem okay, men det er desværre ikke mere end det. Jeg håber inderligt at de med tiden laver nogle design samarbejder eller lignende, og giver verden noget fedt, trendy tøj – som man helt igennem kan stole på. Måske forventer jeg for meget?

14.09.22 neutral 2

14.09.22 neutral 3

14.09.22 neutral 1

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne