Better News: aka What is New in the Sustainable Fashion World

Better News: aka What is New in the Sustainable Fashion World

Better News: aka What is New in the Sustainable Fashion World 150 150 BedreMode.nu

15.04.02 bedre nyheder

 

Her kommer en rækker af nyheder som jeg er faldet over de sidste par måneder. Som altid findes links i teksten. Jeg synes et lille overblik på denne måde kan være rart, for der sker jo faktisk en hel del, selvom jeg aldrig synes det går hurtigt nok!

Ansvarligt forbrug

Der kan ses en generel tendens til at forbrugerne vil have mere bæredygtigt tøj. Det siger undersøgelser, og min mavefornemmelse bakker det heldigvis op. Men den siger også at vi ikke tror at modebranchen er særlig bæredygtig generelt. Egentlig er forbrugere jo ret kloge – hvis så bare de også finder hen til de mærker der faktisk gør en forskel, og lægger de 8,3 % ekstra penge undersøgelsen siger at de er villige til.

For at vi får bedre produktion generelt er det vigtigt at alle tager deres del. Det er den Canadiske regering måske ved, da de undersøger om alle uniformer i fremtiden skal laves under mere ansvarlige forhold. Ordrer i den størrelse kan have en kæmpe impact.

Canadier er generelt seje, og har lavet en kampagne (se billedet ovenfor) for at vise hvor meget der skulle stå i vores tøj-labels for at afsløre hele sandheden omkring produkterne. Det er en kampagne for Fair-trade, men pointen kan overføres til meget andet; køb det du kender (tæt på) hele sandheden omkring.

 

Genbrug af tekstiler bliver det helt store

Der er stor fokus på at vi skal genanvende tekstiler, men meget lidt info om hvem der gør det, og hvordan og hvorledes. Nu fortæller et dansk strikfirma om deres brug. Det lyder godt, og mange flere kommer sikkert til at hoppe på vognen. Hvis farveudvalget er den største udfordring burde det ikke været et problem her i farve forskrækkede danmark. Især når der nu faktisk findes en virksomhed i Danmark som kan genanvende tekstiler.

En udfordring med hele genavnedelsen af tekstiler er hvordan man får fat i dem efter forbrugeren er færdig med dem. Røde Kors er åbenbart ikke interesseret i at der kommer flere muligheder for at aflevere sit brugte tøj, men det er jo klart når de tjener penge på at sælge det videre til folk der klipper det op til pudseklude.  Det bliver spændende at følge den sag.

Flere butikker tilbyder jo allerede at tage folks slidte tøj, entel alt (H&M) eller deres eget. Det begynder Fillipa K nu også på. De dog også klar med to andre bæredygtige tiltag så som en linje af tencel styles, og en leasing mulighed i deres egne butikker.

I forlængelse af genanvendelses tanken virker det til at vi i fremtiden skal kigge til Midtjylland for gode eksempler. Det skal i hvert fald finde 12 virksomheder som vil gøre deres forretning mere cirkulær, og hjælpe dem med nogle dejlige EU penge.

 

De store giganter skal også være bæredygtige

H&M rykker igen ind på listen over verdens mest bæredygtige virksomheder. Og det er spændende i kølvandet på al den debat (i visse nørdede kredse) der var omkring H&M artiklen på theguardrian. Selvom de færreste ser H&M som en gennegribende bæredygtig virksomhed kan man ikke komme udenom at deres arbejde har stor påvirkning, grundet deres størrelse.

Bestseller gør det, og C&A gør det; Giver en del af deres kæmpe overskud til velgørenhed. Jeg ved ikke hvordan jeg har det med det, men det er i hvert fald klart at de håber at blive set som mere ansvarlige firmaer?

Når vi nu snakker om Bestseller, så vil de nu være med på bølgen om at bruge bedre bomuld. Håbløst bagefter eller virkelig på tide, er spørgsmålet der trænger sig på. Men de håber i hvert fald på at halvdelen af deres bomuld om 5 år vil være bæredygtigt.

Det med bæredygtigt bomuld er ikke nyt og spændende mere, men stadig utrolig vigtigt. I følge denne artikel dør der dagligt flere mennesker som følger af bomuldsproduktion end som følger af krige.

Vi skal tænke i nye Materialer

På tage, i mode og til sko og tasker; jeg har her til sidst fundet nogle nyheder frem, som sætter fokus på materialer på hver deres vis.

Det er nu lovpligtigt at alle nye kommercielle bygninger i Frankring skal have grønne tage. Dvs de skal enten lave solceller på taget eller plante græs og andre planter! Det skulle hjælpe på en række ting, og er bare sejt.

Verdens største trendforsker Li Edelkort mener at morgensdagens designere ikke ved noget om materialer, og at moden er irrelevant; Det er tøj til gengæld ikke når det stadig laves godt og med spændende materialer. Det lyder som om hun lige har defineret den nye ansvarlige tøjbranche perfekt.

Det virker til at man kan lave fedt materiale ud af næsten alt, og det nye er ananas blade og hedder pinatex. Det ligner næsten slangeskin, men det måtte min næste pung da godt være lavet af.

Japanerne er vilde med et materiale vi har her i Norden, nemlig Grønlands sælskin. Årtier efter at Greenpeace kørte forfærdelige kampagner mod sælskin er materialet nu eftertragtet i luksus-klassen, og fordi fangstmetoderne stadig er de samme som for 100 år siden, et ganske bæredygtigt produkt.

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne