Fremhævet Personlig

Best of 2016, og mine blogmål for 2017

Mens vi lader nytårsstemningen sprede sig over landet, kigger jeg lidt tilbage på året der gik, og sætter nogle mål for næste år. Kan det bliver mere nytårs-kliché? Nej det tror jeg egentlig ikke, men det er nu også meget rart.

bedremode-best-of-2016

De bedste indlæg i 2016

Ja bedste er vel egentlig svært at bedømme, men i blogland har man een ting at kigge på, og det er de mest besøgte. Her kan jeg også lige flette ind at bloggen i hele 2016 har haft 18.000 personer som har klikket sig forbi.

Mange sikkert bare een gang, men også rigtig mange hver måned, og det peekede helt sikkert den aften jeg fik min “TV debut”. Det er hvad jeg naivt kalder det, fordi jeg håber det ikke bliver sidste gang.

Vi bevæger os bagfra nedad listen for at øge spænding.. eller noget.

bedremode-best-of-2016-top-10

 

10: Guide til en bæredygtig basis garderobe Vol 2

I August lavede jeg en guide til basis tøj i tre dele. Af en eller anden grund havnede Vol 2 lige præcis i top 10. Men jeg synes nu både Vol 1, 2 og 3 er værd at tjekke ud, hvis du er på udkig efter bæredygtigt basistøj i 2017.

9: Bedste bæredygtige tøj til mænd

Jeg bliver tit spurgt om der ikke også er noget sejt bæredygtigt tøj til mænd, og jo det er der da. Jeg har valgt de 5 mærker som jeg synes gør det godt, og som er lette at få fat på. Og ja man kunne nok sagtens komme på flere.

8: Mine ønsker til vinter

Det er ikke mange produktcollager som havner her på bedremode.nu – Men en gang i mellem finder jeg frem til en masse fine ting som jeg går og ønsker mig, og I må også have syntes om min vinter-ønskeliste.

7: Pakkeliste – 4 dage i Milano

Nu var der jo også en ret fin give-away i det her indlæg, som kan være en grund til at den er sneget sig så højt op på listen. Men jeg brugte nu også virkelig lang tid på det, så hvis I har brug for pakke-inspiration, eller bare hvordan jeg fik 7 forskellige outfits ned i en håndbagage kuffert som jeg endda delte med min kæreste, så læs med.

6: Julefrokostoutfits fra egen garderobe

Som en del af Sustain Dailys julestafet delte jeg 3 julefrokostoutfits med ting jeg allerede havde i garderoben. I virkeligheden var tippet jo nok at ændre sit hår, for det tog I godt imod.

5: Tre bæredygtige trends jeg ikke hopper på

De tre trends jeg ikke hopper på er slet ikke mode-trends, men livsstilstrends. Med min kærlighed for uldtrøjer er det vist ikke nogen overraskelse at jeg ikke planlægger at blive veganer, men kan du gætte de to andre?

4: H&M Conscious

Et par indlæg fra 2015 spøger stadig i min blog-statestik, men det er okay når de er så gode. På mit studie fik vi besøg af en repræsentant fra H&M Conscious og ved hjælp fra instagram fik jeg stillet en del vigtige spørgsmål. Dét interview er grunden til at jeg stadig shopper hos H&M.

3: Så I mig i TV?

Yaii indlægget om min dag sammen med to DR fotografer, besøget i Res Res og lidt om bæredygtige strømpebukser.

2: Tencel – dit nye yndlingsmateriale

Et indlæg som hvert år er i top 10 er indlægget om Tencel. Det er helt tilbage fra 2014, men jeg tror stadig folk er i tvivl om hvad tencel er for noget. Jeg er dog blevet klogere siden, og har lavet et endnu bedre indlæg om materialet.

1: DIY – sådan forvandler du en gammel herreskjorte til en off shoulder bluse

Vil I høre noget sjovt? Jeg var egentlig ikke særlig tilfreds med billederne i det her indlæg, men gik da med blusen et par gange. Så skete det nogle måneder efter at en blå kors genbrug spurgte om de måtte dele indlægget på facebook – og derefter spredte det sig hurtigt, og nu er det suverænt bloggens mest læste indlæg. Man skal åbenbart ikke undervurdere genbrugs elskerne på facebook.

Hvad var dit yndlings indlæg?

Jeg synes det er lidt svært at sige noget om top 10, ud over at det er godt med guides til bæredygtigt tøj og materialer. Men hvad tænker du?

julefrokost-outfit-med-veninder-1

Blogmål for 2017

Så har jeg set tilbage, og nu er det tid til at kigge mod 2017. Mine mål er lidt forskellig artede, men jeg håber meget I har lyst til at være med på den rejse det bliver.

  • Skrive flere indlæg hver uge. Jeg har så mange ideer, og ofte får jeg dem ikke realiseret, og så bliver de “for gamle”.. Derfor vil jeg prøve at skrue op, men i et naturligt tempo. Jeg vil stadig prøve at holde mig til mandag, onsdag og fredag, men hvis jeg får en idé en tirsdag eller en søndag, så kommer det også op dér. Hvor ofte tjekker I egentlig blogs alligevel?
  • Holde nogle fysiske events. Her er jeg allerede igang med at planlægge med de søde folk nede fra Res Res, og hvis det første bliver godt, kunne det godt gå hen og blive en ting.
  • Udgive de bedste materialeguides. Jeps, jeg tror slet ikke internettet er færdig med at lære om bæredygtige materialer, og det er bare så kæmpe stor en del af at shoppe bæredygtigt. Derfor har jeg planer om at lave nogle seje materiale guides i 2017.
  • Tage flere og bedre billeder. Det er altid mit mål, og jeg synes det går rigtig godt hver sommer, og så falder kvaliteten her om vinteren… Måske er det bare modebloggerens evige cyklus.
  • Sætte fokus på nordiske brands og webshops som laver bæredygtigt tøj. Jeg bliver ved med at kigge mod udlandet, men jeg synes også det har stor værdi at støtte op om de lokale kræfter som gør en forskel. Dog håber jeg også snart at kunne lave mit tyske fokus, og så har jeg planer om en made-in-denmark serie.
  • Være endnu bedre til at nå ud til flere. Nu har jeg jo skrevet hvor mange besøgende der har været i 2016, og så håber jeg at kunne gøre det endnu højere i 2017.

Tak for et dejligt år i 2016! Tak fordi du læser med!

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Mette M
    31/12/2016 at 19:18

    Stort tak fra din utrættelige indsats Johanne 🙂
    Jeg er glad for dine indlæg med guides og 10 ting i den forgangne måned, men allermest elsker jeg indlæggene om materialer. De nørdede indlæg 🙂 Jeg synes det er enormt interesant at vide mere om forsyningskæden og materialerne i tøjindustrien.
    Godt nytår!

    • Besvar
      johanne
      01/01/2017 at 09:20

      Hvor er det sødt sagt Mette. Rigtig godt nytår til dig også!
      Og du kan tro at der kommer mere nørderi i det nye år. Vi kan jo slet ikke være det foruden 😉

    Skriv en kommentar