Besøg hos Tricotage i Jægersborggade

Besøg hos Tricotage i Jægersborggade

Besøg hos Tricotage i Jægersborggade 700 958 BedreMode.nu

15.01.13 tricotage concept store

En af de butikker jeg elsker mest i København ligger heldigvis rigtig tæt på; det er nemlig Tricotage som har butik både på Jægersborgsgade og på Gammel Mønt. Her har de et rigtig fint mix af mærker der alle er mere eller mindre bæredygtige. Det er dog alt sammen udvalgt først og fremmest med fokus på design og kvalitet, og det gør det ekstra lækkert at komme ind.

Butikken på Jægersborgsgade er ganske lille og her bugner ikke af varer. Derfor er det ekstra vigtigt at alt er valgt med omhu, hvilket det også er. Jeg var der inde den anden dag og få en lille snak med Karin, som er den ene af de to ejere, for at høre lidt om hvordan de udvælger mærker og hvilke kunder der generelt kommer ind.

Hvilke kriterier udvælger I mærker ud fra?

“Det er meget fra mærke til mærke. Vi har overordnet set et tema der hedder bæredygtighed. Det kan jo forstås på mange måder, men for os der handler det meget, om hvordan varen er produceret, fortrinsvis i forhold til Kemi, men også meget i forhold til arbejdsforhold. Og så handler det om levetiden for produktet, det er et meget vigtigt parameter for os.

Generelt betyder det meget for os, at vores produkter holder. Så det kan man sige, det er det vi vælger produkterne ud fra. Nogle ting er helt konventionelle og nogle ting har forskellige certificeringer. Vi forholder os til alle produkter enkeltvis.

Først og fremmest; hvad er det for et design, er det et fedt design, et item jeg gerne vil have? Når du ser helt bort fra bæredygtighed, er det noget jeg vil dø for, det her. Og så kan man efterfølgende kigge på hvad det er for noget. Det er sådan vi arbejder, så der er ikke noget med økologi først; det går ikke. Men der skal være tænkt over det.”

15.01.13 tricotage concept store2

Man kan sagtens se at de principper skinner igennem i butikken. Der er en klassisk afslappet stil over de fleste af varerne, og mange ting kan man ikke rigtig sætte sæson på, men bare se at det er god kvalitet og ordentligt design. Fx deres eget print som selvfølgelig fylder en del og går igen år efter år. Ellers fører de blandt andet mærkerne; Baserange, Amor Lux, Rains, Maska, Howlin’ og flere – især uld og strik varer som fx plaider og tørklæder.

Kommer folk her fordi de ved at det er sådan lidt bæredygtigt, eller kommer folk her pga. design? 

Det er simpelthen det gyldne spørgsmål, det er vi blevet stillet så mange gange. Jeg tror faktisk, dvs – jeg håber at folk kommer her primært fordi det ser lækkert ud her inde. Og så går det op for dem efterhånden, at her er nogle ting her med en bæredygtig profil. For det er jo ikke noget vi reklamerer for så meget. (Ud over en spiseseddel foran)

Jeg har ikke lyst til at promovere dårlig design. Jeg er uddannet designer og det ligger mig rimeligt meget på sinde, at det skal være iorden. Så det har vi slet ikke nogen interesse i. Egentlig så handler det om, at man spiller på fuldstændig samme boldbane som konventionelle mærker, og så har man bare lige den ekstra udfordring, der hedder at vi skal lige sørge for at de her ting er iorden.

 

15.01.13 tricotage concept store3

Det er altid dejligt at besøge butikkerne, om det er i Jægersborggade på Nørrebro eller Gammel Mønt i Indre by. Men hvis man trænger til en hyggelig by-tur kan jeg klart anbefale Jægersborggade. Den er proppet med små hyggelige butikker og flere af dem har et grønt tema. Det samme gælder cafeerne. Og på sådan nogle regntunge dage som vi ser lige nu, er det rart at man kan hoppe fra den ene skønne butik til den anden uden at skulle gå for langt. Husk også at kigge forbi kjole-bytte-butikken længere nede ad gaden. Generelt opdagede jeg gaden alt for sent, men nu er den klart på listen over steder, hvor jeg elsker at komme, og jeg glæder mig til at det igen bliver sommer og man kan sidde på fortovs cafeerne med veninder.

Tricotage, Jægersborggade 15, kælderen, 2200 København N

ENG: I recently visited a Danish shop called Tricotage. They have two stores in Copenhagen and feature a handpicked selection of sustainable goods. They value design and quality above all, and also aim to have products that are produces with care for the environment; if possible. Definitely a visit worth if you ever find yourself in the city of Copenhagen. 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne