Bedste outfits fra vinteren

Bedste outfits fra vinteren

Bedste outfits fra vinteren 3456 5184 BedreMode.nu

Vi fik lige en forsmag på foråret, men så var det tilbage i vinterjakker, vanter og evigt kolde ben. Det har taget hårdt på min kreativitet og lyst til at tage outfit fotos. Jeg har faktisk lysten til at tage tøj på – jeg vil hellere bare blive under dynen og vente på at det igen hedder ankelsokker og læderjakker.

Derfor vil jeg i dag se tilbage på de bedste outfits denne vinter, i håb om at jeg får lidt fornyet tøjkreativitet til de næste par dage. Samtidig vil jeg se tilbage på hvilke køb der fungerede for mig, og hvilke der måske ikke gjorde.

bedremode-hold-varmen-1

Jakken som blev fotograferet meget

Sådan her så man mig meget i december og januar. Men jakken er ikke super praktisk at cykle med, fordi den er meget åben. Dog er jeg super glad for at jeg beholdte den, og især fordi den lige om lidt kan bruges med det fine bælte jeg fandt.

10-ting-i-oktober-2016-3

Absolut bedste køb

Støvlerne var nok vinterens bedste køb – også selvom de blev købt i August. Jeg fik sat en tyk uldsål i, og har haft dem på ca 5 ud af ugens 7 dage. Det kan man godt se på dem nu, og derfor tror jeg at de skal en tur forbi skomageren for at blive forårsklar.

bedremode-fall-uniform-1

Kombinationen som reder tøjkriser

Dette har været en vindende kombination, med skiftende bukser hele vinteren. Desværre har jeg taget lidt på, og de skinny jeans er nu rykket ud af skabet. Men en skjorte og min grønne sweater er en klassiker i garderoben, og er også det der reder mig på ikke-kreative dage. Altså et godt køb.

outfits-uge-43-torsdag

Sweateren som skuffede

En anden sweater/skjorte kombination som dog ikke blev en ever-green er denne. Jeg blev ret hurtigt træt af den stribede strik, og derfor blev den lagt væk inden det blev rigtig koldt. Måske var det en fejl, men jeg rakte bare ikke ud efter den så tit.

efteraarsuniform-3-cardigan-og-striber-6

Bukserne som ikke indfriede forventningerne

Så var der bukserne jeg havde håbet ville blive vinterens helt store helt. Det skete så bare ikke. Jeg har snakket om det før, at min livsstil det sidste halve år bare ikke har været fancy nok til dem. Men de gør sig faktisk heller ikke super godt i koldt, vådt danske vejr. Jeg overvejer at få dem lagt op så de passer til sandaler, fordi jeg stadig elsker dem sammen med en skjorte.

Cardiganen som jeg var så heldig at få af Care By Me, blev heller ikke brugt vildt meget, men tørklædet gjorde. Sjovt som det er.

nyt-fra-veras-1

Bedste outfit til hjemmedage

Dette outfit er et af dem der har været mest på repeat. Ofte på dage uden noget vigtigt at lave. Jeg fik barberet denne sweater en gang, men nu ser den slem ud igen. Det er ærgeligt, for den er ellers super varm.

bedremode-fodselsdag-2016_4

Striber og strik vinder ofte

Så er vi ved den bluse, sweater kombination der blev brugt mest. Den her stribede bluse hænger max 2 dage i skabet efter vask, så kommer den på igen.

bedre denim 4

Et fejlkøb?

Bukserne som jeg købte i januar. Jeg sagde stolt at det var et godt køb, men nu er jeg blevet i tvivl. Jeg synes de er svære at style, og de udvider sig rigtig meget i livet, og bliver derfor posede rundt om mine hofter. Måske er de alligevel ikke de perfekte brede denim bukser, og kan endda siges at være et fejlkøb !?! Jeps sådanne kan jeg også lave, og de kan også være lavet af økologisk bomuld.

bedremode winter10x10 outfit 8_2

Et godt outfit jeg glemte

Her var et af mine favorit outfits fra vinterens 10×10 udfordring. Og så har jeg ikke haft det på siden, men det laver vi om på i dag. Og således fandt jeg også ud af hvad der skulle på i dag. Hav en dejlig fredag og weekend derude. Jeg lover at være en bedre blogger så snart foråret kommer!

Hvad var dine bedste outfits i vinteren?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
4 kommentarer