Guides

Bæredygtige strømper jeg elsker og anbefaler

bæredygtige strømper_uru_2

I dag skal det handle om en lille, men vigtig beklædningsdel. Nemlig strømper. Jeg får tit spørgsmål til de allermest basic ting, og er stadig ikke landet på et godt undertøjsmærke. Hvis du kender et, så giv lige et pip.

Men de mere bæredygtige strømper, dem har jeg helt styr på. Jeg har prøvet en del, og tænkte derfor jeg ville fremhæve mine to yndlings. Strømper er jo også en skøn gave, hvis du vil lidt tidligt igang.

bæredygtige strømper_uru

URU solo socks

De farverige, økologiske bomuldsstrømper fra URU (Affiliate link) er altså mine absolut favoritter. Jeg købte den første gang på finderkeepers for halvandet år siden – faktisk købte både min kæreste og jeg et par, og det er de første som kommer på når de er vasket.

Hvad kan jeg godt lide ved dem?

  • De er meget stramme. Hvis der er noget jeg hader, så er det ål i strømperne. Eller at de langsomt kryber ned af benene. Begge dele sker ikke med URU’s strømper
  • De kommer ikke i par. Jeg er ikke så god til altid at kigge efter to ens strømper når jeg vasker, og derfor kan jeg let komme til bare at vaske en strømpe. Men det er jo fint, fordi de kommer ikke i par, og derfor har jeg som regel en anden ren single liggende i skuffen.

Støt deres kickstarter og støt mig

Lige nu kører URU en kickstarter kampagne hvor du kan købe strømperne billigere. De lover at de kommer frem inden jul! Hvis du køber gennem mit link, får jeg 20% af prisen – uden at du betaler ekstra. Det er altså et affiliate link til en crowdfunding kampagne. Jeg er begejstret, og håber du vil tænke på mig, hvis du er blevet fristet til at prøve de seje single sokker.

bæredygtige strømper

Swedish stockings

De smukke, sexede og ikke mindst holdbare strømper fra det svenske mærke er ikke til at komme udenom. Det skal lige siges at jeg ikke bruger strømpebukser hver dag, så mine får nok ikke så meget slid som andre – men for mig holder de så bare nærmest – ja evigt. Fornyligt tilføjede jeg et nyt par til samlingen, nemlig sildebens knæstrømperne på billedet her.

Hvad kan jeg godt lide ved dem?

  • De sidder til, og falder ikke ned fra hofterne. Måske kan du nu fornemme at jeg er til stramme strømper, og det lever disse op til.
  • Der er ingen syninger. Strømperne er 3D strikkede, og selvom jeg ikke helt forstår det, så ved jeg at det gør noget virkelig godt for strømperne.
  • Deres bæredygtigheds tiltag er super enkle at forstå. Holdbare strømper i genanvendte materialer, som kan genanvendes igen. Jubii for cirkulære koncepter.

Andre strømper jeg har prøvet, og hvad jeg synes

  • Bæredygtige bambus strømper fra Thought: De fine mønstrede strømper fra Thought er faktisk en runner-up til listen, da de holder godt. Jeg fik et par til sidste jul, og har dem også ofte på. De er lidt tykkere, hvilket kan være rart i chelsea-støvler, men der er ikke plads til dem i mine sneakers og høje støvler.
  • Uldstrømper fra Farmersmarket: Jeg havde også et par af disse i et år – men nu er de desværre røget ud. De blev nemlig gået tynde i hæl og under bunden. Om det er et tegn på dårlig kvali eller overforbrug ved jeg ikke helt, og jeg kunne godt finde på at prøve dem igen, fordi de er både fine, varme og rarere at have på end mormors uldstrømper.
  • Aiayu cashmere strømper: Det her er det eneste Aiayu produkt jeg ikke kan anbefale. Synes både strømperne er for løse, og de blev også hurtigt tynde underneden.

Har du prøvet nogle mere bæredygtige strømper? Eller undertøj – giv endelig dine anbefalinger videre, så vi alle kan holde varmen til vinter. 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

8 kommentarer

  • Besvar
    Trine
    28/10/2017 at 17:36

    Jeg strikker mine egne (uld)strømper, og de holder vildt godt. Jeg har nærmest kronisk kolde fødder hele året igennem og bruger dem ca. fra september til maj. 😊 Mit ældste par er vist en 7-8 år gammelt. Der findes masser af blødt strømpegarn derude, hvis man synes farmors/mormors kradser. Jeg har desværre ingen købetip, da jeg ikke er glad for bomuldsstrømper (er det kun mig, der synes de knirker i skoene på varme dage?)…

    Ang. undertøj er jeg vildt glad for at have opdaget Underprotection. Jeg køber gerne en del når der er udsalg, det er blødt og lækkert, og de er certificeret af Fair Wear Foundation og har masser af fine print. Kan ikke sige så meget om holdbarhed endnu, da mit kun er omkring 1 år gammelt. Har endnu ikke prøvet Woron, men de er næst på listen…

    • Besvar
      johanne
      28/10/2017 at 19:13

      Elsker også hjemmestrik når det bliver rigtig koldt. Men har også brug for bomuld – har dog ikke oplevet knirke effekten. Dog har jeg oplevet at det er VILDT forskelligt hvor meget folk fryser på fødderne. Jeg har en kollega som stadig ikke har strømper på i sine sko…
      Tak for dine anbefalinger mht underprotection. Jeg må også snart få dem prøvet 🙂

      /Johanne

      • Besvar
        Trine
        28/10/2017 at 19:26

        Alle mine (sneaker) bomuldsstrømper er fra H&M – måske derfor de knirker! 😉 måske skal jeg prøve dem fra URU og se om det gør en forskel… I støvler kan det godt blive lidt varmt med uld i overgangsmånederne.

        • Besvar
          johanne
          28/10/2017 at 20:45

          Der er jo ingen garantier, men jeg er i hvert fald virkelig glad for mine – og det samme er min kæreste. Og så er de jo fine hvis de skulle blive set…

  • Besvar
    LIVING WITH LESS
    29/10/2017 at 14:51

    Sådan har jeg det også med strømper; de skal være helt stramme, og det er faktisk forbavsende svært at finde. Tricket er ofte at gå nogle størrelser ned ift. hvad man bruger i skostørrelse. Men jeg bruger str. 38, og mange brands fører ikke de små størrelser som 35/36.

  • Besvar
    Anne
    29/10/2017 at 22:16

    Tusind tak for tips! Jeg vil ønske mig strømperne i julegave, Hvis du har gode ideer til bæredygtige julegaver (og/eller julegaveønsker), må du endelig skrive om det her. Jeg selv hader at shoppe og bruger ikke vildt meget tid på at sætte mig ind i moden eller hvordan tøj er produceret, men når der er en, der kan vise vej til det gode – som du kan – , så følger jeg meget gerne efter.

  • Besvar
    Mia Gardum
    30/10/2017 at 17:48

    Hvad med Organic Basics? Drengene bag er her fra Aarhus, og jeg har kun hørt godt om deres strømper (godt nok kun fra mænd, men de har netop lanceret damestrømper og undertøj også!). https://organicbasics.com/women-organic/

    • Besvar
      johanne
      01/11/2017 at 15:39

      De er på listen over dem som skal prøves næste gang. I hvert fald til undertøj, jeg rykker ikke strømpefavoritter 😉

    Skriv en kommentar