Personlig

Alt det som ikke kom på bloggen i maj

Kan I huske at jeg lavede et indlæg som hed 10/100 tanker om tøj? Det var fordi jeg prøvede at deltage i det som hedder The 100 day project, hvor man gør noget hver dag i 100 dage og dokumenterer det.

Og jeg failede… Men fik stadig taget en masse fine billeder som jeg gerne vil dele med jer her, med lidt flere ord end der kommer på instagram.

Blomsterlykke

blomsterlykke

Maj har først og fremmest budt på en masse blomsterlykke. De er nemlig i overflod, og jeg elsker at have hjemmet fyldt med dem. Min obsession med at plukke blomster startede i 2016 hvor jeg første gang undersøgte hvordan blomster påvirkede miljøet. I løbet af foråret 2016 holdt jeg så helt op med at købe afskårne blomster, og det har jeg så ikke gjort siden. Det betyder en lang vinter, men en virkelig frodig sommer, fordi jeg er begyndt at plukke selv.

Møde et forbillede

ACS_0339

Efter Copenhagen Fashion Summit, fik jeg endnu en mulighed for at hænge ud med Seje Alden fra Ecocult. Det var en stor oplevelse at møde hende, da jeg har læst med på hendes blog fra før jeg selv startede.

Vi havde en lang god snak en dag over smørrebrød og kombucha. Begge er vi realister, som får smæk for at støtte H&M conscious og at vi ikke tror på at zero waste livsstil er for de fleste. Alden afslørede også at hun nogle gange tvivler på om hendes blog overhovedet gør en forskel for folk, og til det vil jeg bare sige at det tror jeg 100% at den gør. Men hermed et lille opråb til dig der læser blogs; en kommentar i ny og næ gør alverden til forskel for bloggerens motivation!

Brunch og nydelse

ACS_0282

Jeg har virkelig brugt maj på at forsøge at få nydelse ind i min hverdag. En af måderne har været at komme mere ud, og her fx til brunch med min kæreste. Det kunne desværre også ses på vores fælleskonto, og derfor skruer vi nu lidt ned på den betalte nydning, og op for den gratis… Gode tips modtages gerne, dog husk at vi ikke er de mest aktive typer.

Solbrille synd

ACS_0287

Her er en ting I heller ikke vil have hørt på insta – nemlig at jeg har købt nye solbriller. Var de bæredygtige havde jeg fortalt vidt og bredt om det, men det er de ikke. De er fra Tiger. Jeps, jeg ved det godt – Kina bras lavet af plastik. Glasset er endda allerede faldet ud en enkelt gang.

Men jeg er dårlig til at passe på solbriller, og havde brug for et nyt par. Der har I det – min solbrille bekendelse, og nu prøver jeg at “gøre op for det” ved at få dem til at holde længst muligt.

Håndvask i maskinen

ACS_0261

Jeg duer ikke til at have noget der skal vaskes i hånden, og endnu mindre til rens. Derfor forsøgte jeg forsigtigt om den flotte Schulz by Crowd kjole kunne håndvaskes i maskinen, og det kunne den. Samtidig har jeg også vasket et par tynde striktrøjer fra Aiayu – på uldprogram. Og ladet dem tørre liggende. De er så fine nu, og selvom uld er selvrensende, så gør en vask om året godt for fibrene. I naturen bliver de jo også våde.

Det var lidt indblik i min maj måned gennem billeder. Hvordan har din været?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

4 kommentarer

  • Besvar
    Mette
    05/06/2018 at 15:25

    Hmm den er svær den med gratis glæder, for man har en tendens til at hygge inkludere café besøg osv. Men her er hvad jeg lige kan komme i tanke om her og nu…
    Vi bager koldhævede boller lørdag og søndag morgen, sammen med et æg, lidt frugt og en god kop kaffe er det nærmest bedre en cafe brunch.
    En morgen eller aften dukkert ved stranden eller havnebadet.
    Grill i en park – aftensmaden skal jo laves alligevel.
    Fællesspisning – ikke gratis men billigt.
    Plukke hyldeblomster og lave saft.
    Glyptoteket har gratis tema omvisninger om søndagen.

    Og sikkert meget meget mere…

    • Besvar
      johanne
      07/06/2018 at 13:10

      Tak for fine tips!
      Især glyptoteket er et nice forslag.

  • Besvar
    Karoline
    05/06/2018 at 17:03

    Jeg kommenterer aldrig, men ja, selvfølgeligt gør det en forskel for jer der skriver! Jeg læser din blog og de blogs du anbefaler, med største fornøjelse. Det har fået mig til at lægge mit tøjforbrug om (ikke helt, nej, men jeg er på vej), og kombinationen af altid at lære noget og samtidig blive godt underholdt på din blog er rigtig fin. Tak! Du må endelig blive ved.

    • Besvar
      johanne
      07/06/2018 at 13:10

      Hej Karoline
      1000 tak for din kommentar. Du kan tro jeg bliver ved – måske tager tingene en drejning, men det gør de jo altid i livet. Jeg sætter så meget pris på dette space, at jeg simpelthen ikke kan undvære det.

    Skriv en kommentar