Personlig

5 ting jeg elsker ved julepynt

bedremode-christmas-2

Julen kan hurtigt komme til at handle om forbrug, forbrug og forbrug. Men den behøver ikke. Derfor laver Sustain Daily en julekalender i 24 afsnit til alle, som får julestjerner i øjnene af at gøre tingene lidt mere bæredygtigt.

Jeg har igen fået lov til at åbne en låge i julestafetten, og fordi jeg er i det nostalgiske hjørne i dag, så bliver det et jule emne som ligger mit hjerte nær, men lidt langt fra min garderobe. Jeg lover der kommer mere mode-indhold igen i morgen 😉

bedremode-christmas-3

Julepynt

Jeg elsker at pynte op til jul – jeg elsker byens juleudsmykning, julevinduerne i Illum! Alt dette er med til at gøre højtiden ekstra speciel.

Julepynt er en af de traditioner som giver mig stor glæde. For mig handler traditioner om gentagelse – vi gør dem på samme tid hvert år. Nogle mener også at man skal gøre dem på samme måde hvert år, så det samme pynt bliver hængt op samme sted år for år. Det mener jeg ikke – jeg omfavner julepynt i alle former, størrelser og placeringer!

Her er de 5 ting jeg elsker allermest ved julepynt.

  1. Det kan være præcis lige så flot eller kitch som man ønsker. Jeg elsker at det kan fåes i alle afskygninger og der findes ingen regler.
  2. At lave julepynt holder fast i nogle håndarbejdstraditioner som vi alle sammen har til fælles. Alle børn kan flette et julehjerte eller en musetrappe.
  3. At lave julepynt af genbrugsmaterialer er en dejlig process, som giver glæde og afslapning. Det handler ikke om resultatet men om processen, og derfor er det smart i genbrug.
  4. Der findes folk som har det som deres professionelle virke at lave kæmpe overdådige juleudsmykninger som vi kan nyde gratis. En godt pyntet julevindue er gratis kunst i mine øjne. Så Illums julevinduer er et must hvert år.
  5. De minder som julepyntet indeholder. Nogle siger at man ikke skal lade minder høre sammen med ting, men det gør de for mig. Julepynt, både købt og hjemmelavet, er den bedste gave. Den behøver ikke passe til hjemmet hele året, men spreder gensynsglæde hvert år.

 

p1360273

Hvis du gerne vil lave julepynt med gamle bøger, så har jeg lavet en guide ovre på Sustain Daily.

Hvad er din tilgang til julepynt?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar