3 måder at style en rød sweater

3 måder at style en rød sweater

3 måder at style en rød sweater 900 1200 BedreMode.nu

3 måder at style rød sweater 1_1

Glædelig fredag. Hvad er bedre at fejre weekenden med, end en flot rød sweater.

Denne er en af de mere “larmende” stykker tøj i min efterårs capsule, men jeg er så glad for at jeg skiftede fra sort til rød i sidste øjeblik.

Min favorit pasform fra Aiayu

Det er lidt sjovt med den her sweater, for jeg har den faktisk i flere versioner. Først faldt jeg for den korte Brigida model, som jeg både har i grøn og sort. Så lavede de den i en langærmet model, og den lysegrå Juna model blev sidste vinters favorit. I år kom den så i endnu en version, nemlig med rullekrave og slidser i siderne og ærmerne. Jeg var solgt! Og overvejede det sikre valg i sort. Men endte på rød – og den er faktisk lettere at style end først forventet. Den hedder Nayana og er i 100% baby lama.

3 måder at style rød sweater 1

Styling 1

Denne styling er taget direkte ud af mit pinterest board. Her får den røde sweater virkelig lov at shine, og de sorte detaljer skaber lidt kant. Jeg har allerede haft det på til loppemarked, og følte mig super smart. Dog ærgerligt at hatten ikke duer til hverdag (jeg kan ikke cykle i den)

3 måder at style rød sweater 2

Styling 2

Dette sæt var det første jeg prøvede da jeg fik sweateren hjem. De fine grå bukser var et genbrugsfund min mor gjorde – med mig i tankerne. De passer ganske perfekt, og får alle mine sweatre til at se ekstra fine ud. Det her vil være et klart møde outfit for mig.

3 måder at style rød sweater 3

Styling 2

Hvis en sweater skal have lang levetid hos mig, så skal den kunne bruges sammen med skjorter. Og den kan den røde sag godt, selvom det ikke er mit favorit outfit af de tre. Men det er faktisk en ganske varm sag, og derfor er det fedt med muligheden for bare at bruge den om skuldrene. Og når det bliver koldere, så kan den kommer udenover skjorter – her er mit bedste tip at lade manchetterne være u-knappede så man får fin volumen på ærmerne.

Hvad er dit favorit outfit i dag?

GemGem

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
10 kommentarer
  • Den er så sindsyg flot den sweater, men også sindsyg dyr. Men farven er virkelig god til dig!

    • Ja den er i den dyre ende, og det er jo altid individuelt hvordan man ser priser. Man får dog vildt meget sweater, kvalitet, evig reparationsservice samt dyrevelfærd med når man køber Aiayu – i modsætning til mange andre hypede mærker der sælger blandingsstrik til samme priser.
      Men altså – jeg skal ikke komme for godt igang, for det er ikke en særlig stor hemmelighed at der er fordele ved at have arbejdet for mærket.

      • 2300,- er næsten en halv måneds SU. Men jeg ville så heller aldrig give 3000,- for en af de der populære sweatre fra Ganni fx. Men ja – man får da rigtig meget for sine penge – hvis man har den slags vel at mærke. 😉

        • Det er rigtigt. Jeg ville heller ikke kunne forsvare det på en SU.

        • Jeg kan virkelig anbefale at lære at strikke, både en sweater som denne og sweateren ala Ganni kan strikkes for få hundrede kroner, og så kan selv een på SU være med 🙂 Jeg ville selv ønske, at jeg havde kunne strikke og sy mit eget tøj, da jeg var på SU. God weekend.

          • Godt input, hvis man har lyst/mulighed for det 😉
            Jeg overvejer selv at begynde at (lære at) strikke – ikke for at spare penge, men for afstressning-effekten.

  • Thea // Nordrobe 06/10/2017 at 12:29

    Lyseblå skjorte og rød sweater = super sejt til dig!

    God weekend <3

    • Tusind tak 🙂 Mit garderobe mantra må næsten være: “Det hele skal gå med lyseblå skjorte”

  • Hvor er de flotte bootsene fra? De med hæl, utrolig fine!