Guides Personlig

3 grunde til at se “The True Cost” med familien i julen

se-film-i-julen3

Tid med familien betyder ofte afslapning og hygge? Eller måske også lidt stress og konflikter? Jeg håber det bedste for dig, hvor end du er.

Hvis du er den slags familie som godt kan lide at tage en pause fra al snakken og sætte en film på, så er I ligesom min. Vi elsker at snakke og diskutere over et godt måltid. Bagefter går vi gerne en rask tur hvor der også føres lange samtaler. Når vi så kommer hjem, er det endelig blevet sofa tid, og vi har fået talt ud. Så er det på tide at sætte noget på tv’et.

Vi synes ikke genudsendelser er særlig fedt, så derfor har vi de senste år prøvet at finde noget på netflix. I år vil jeg prøve at foreslå en film som står mit hjerte nært, nemlig filmen “The True Cost”. Min familie har hørt mig snakke en del om bæredygtig mode, og har prøvet at opfylde diverse øko-ønsker de sidste par år.

Måske er det det samme hos din? Hvorfor så ikke prøve at mødes om en film som kan gøre alle lidt klogere. Det er snart to år siden jeg så filmen, og et gensyn kan den sagtens tåle.

se-film-i-julen-1

Her er tre grunde til at du skal se “The True Cost” med familien til jul.

  1. Den er på netflix. Jeps, ingen undskyldninger, der er helt sikkert mindst en i familien som har et netflix login, og det betyder at den er gratis og let at få fat i.
  2. I kan alle sammen lære noget. Ligegyldigt om det er første eller tredje gang man ser filmen, er der en ny detalje som gør indtryk, og derfor tror jeg den passer til mange forskellige personer.
  3. Du kan vise din familie noget som du går op i. At dele en film med familien kan være en god måde at vise dem din interesse, og hvorfor det er vigtigt. Især hvis du ligesom mig har givet nogle ønsker som de måske har syntes var lidt besværlige i tidens løb.

Pas på at den dårlige samvittighed ikke spreder sig.

Det kan hurtig skabe dårlig stemning, og hvis du tænker, at din familie vil se det som et angreb mod dem, så lad være. Jeg tror dog godt på at man kan præsentere det på en åben måde der gør at ingen bliver stødt. Hvis du siger; den her film gjorde indtryk på mig, vi I se den sammen med mig? så er man godt på vej. Jeg synes det er så vigtigt at folk ikke starter med dårlig samvittighed – den følelse er nemlig ikke særlig produktion.

Hvis filmen rammer noget, så snak i stedet om hvad man kan gøre, fx købe bedre tøj på januar udsalget, købe mere genbrug eller give færre gaver næste år?

Ps – hvis en modefilm ikke lige er det som alle synes er sejt, så er filmen “I Morgen” også kommet på netflix, og helt klart værd at se. Og denne liste giver også gode forslag.

Ser din familie film i julen?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Mette WK
    21/12/2016 at 11:25

    Jeg skal helt sikker se The True Cost igen. Jeg tror måske den var væk fra Netflix lidt? Det er godt at den er tilbage 🙂 Men det var jo filmen, der startede min interesse for bæredygtighed. Jeg tror måske jeg længe havde været fascineret af minimalisme og af at forbruge mindre for min egen skyld, men den her film startede virkelig en lavine for mig i forhold til at gøre mig bevidst om, at vi som vestlige (over)forbrugere har et kæmpe ansvar for arbejdsforhold i resten af verden. Og jeg elsker den film. Den efterlod mig i chok, JA, men den er smukt lavet og den giver svar. Nå ja, og så fandt jeg din blog dagen efter, og så var jeg ligesom i gang <3

    Om jeg skal se den sammen med min familie… Mja. Måske ikke dem alle sammen, men jeg vil helt sikkert gerne se den sammen med min lillesøster, jeg tror hun er et godt sted at starte 😉

    • Besvar
      johanne
      23/12/2016 at 22:45

      Hvor er det dejligt at høre Mette.
      Jeg tror at for nogen – smukke mennesker som dig – så sætter den spor. Og andre lukker øjnene og siger “jeg kan alligevel ikke gøre en forskel” – for desværre giver den ikke så mange klare løsninger.
      Jeg får den nok heller ikke set med min familie i år, men måske næste år

    Skriv en kommentar