3 bæredygtige trends jeg ikke hopper på

3 bæredygtige trends jeg ikke hopper på

3 bæredygtige trends jeg ikke hopper på 1500 1000 BedreMode.nu

3-trends-jeg-ikke-hopper-paa

Jeg går meget ind for at man skal prøve at gøre sit liv lidt mere bæredygtigt hver dag. Det arbejder jeg konstant selv på – og selvom jeg har mit tøjforbrug ganske godt igang, er der andre områder af mit liv som sagtens kunne sættes ind på.

Når man som mig fylder næsten alle ens vågne timer med at tænke på, læse om, lytte til, tale om og interessere sig for bæredygtig livsstil, dukker der også en masse trends og tendenser op, som jeg ikke kan lade være med at tage stilling til. De fleste ting drager mig faktisk, men der er 3 trends jeg ikke hopper på:

1: Zero Waste

Jeg synes det er fedt at så mange prøver at minimere deres skraldeaftryk, men hver gang jeg læser om nogle der går all in på zero-waste så bliver jeg forpustet. Jeg synes også at plastik er et forfærdeligt materiale, men det har også bare nogle skønne egenskaber. Samtidig vil jeg gerne have de fleste af mine indkøb overstået hurtigt.

Jeg er all in på at prøve at minimere mit skrald, og elsker fx disse råd fra Sustain Daily. Og jeps jeg har også skiftet mine karklude – men zero waste er ikke til mit temperament.

Læs også: 10 gode vaner som er naturlige for mig

zero-waste

2: At lave alting fra bunden selv

Denne gælder både når det kommer til madvarer, og når det kommer til alle andre ting vi bruger. Nej, jeg har ikke tid eller lyst til at tørre min egen urtete eller lave marmelade – og er forøvrigt ikke særlig bange for tilsætningsstoffer der gør at ting kan holde længe i mit køleskab. Langtidsholdbarhed er meget velkommen i mit køkken.

Du kommer heller ikke til at se en opskrift på DIY deodorant eller vaskemiddel fra nødder. Det er simpelthen ikke noget jeg gider bruge min tid eller energi på.

Samtidig synes jeg det er sejt, at vi har indrettet samfundet sådan at folk kan leve af det de er bedst til, og brænder mest for. Derfor vil jeg gerne købe min te fra en lille dansk producent, eller min læbepomade fra en sej shop på Østerbro som laver det hele i små batches og med rene ingredienser.

veganer-nej-tak

3: Veganisme

Al respekt for folk som er på denne strenge diæt, men det bliver ikke noget for mig. Jeg kan sagtens se en ide i at skære ned på mit kødforbrug for klimaet skyld, men ost gør bare livet bedre.

Jeg har lige som de fleste andre, en dårlig smag i munden over nutidens fabriks landbrug – og ligesom de fleste andre bryder jeg mig ikke om at tænke på det, selvom det er nødvendigt. Derfor ville jeg gerne nå frem til et sted hvor jeg vidste præcis hvor alle ting kom fra, og hvordan de var blevet behandlet. Det er den samme viden jeg søger ift mit tøj, så det er ikke så mærkeligt.

Ikke alle er tøjnørder

Der hvor jeg selv går all in – nemlig på mit tøj – er ikke nødvendigvis der hvor du selv går all in. Og det har jeg det helt fint med. Jeg er vild med at være en del af et blognetværk, hvor vi hylder forskellighederne og giver plads til det hele. Jeg bliver meget inspireret af andre, og tror på at der er brug for alle. Jeg er dybest set gået ind i det her bæredygtighed pga de mennesker som ikke bliver behandlet ordentligt i produktionen af tøj. Men jeg ved at alt er connected, og bilder mig ikke end at noget er vigtigere end andet.

Er der nogle bæredygtigheds trend du også har svært ved? Eller er du hoppet på nogle af dem jeg går udenom?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
13 kommentarer
  • For mig er den mest uforståelige trend nok capsule wardrobes og alt, der handler om at tælle sit tøj og have 12 af noget i stedet for 14. Det kan jeg ikke svinge mig op til at interessere mig for, men fred være med det – mange har jo et kæmpe tøjforbrug, og så kan projekter à la capsule måske være med til, at forbruget sænkes og man elsker sine ting lidt mere (og længere). Så jeg er ikke modstander af det, så længe jeg kan få lov at leve i lykkelig uvidenhed om, hvor mange stykker tøj jeg har i hvert kategori 🙂

    • Jeg er helt enig i den uforståenthed. Jeg gider ikke bruge energi på at tælle mit tøj. Men capsule projektet har også skabt fokus på at pakke sommertøj og vintertøj væk halvdelen af året, og det er jeg fan af.

  • Jeg tror den der trend med ikke at købe noget nyt, er for mig lidt kedelig og umiddelbart tænker jeg, at den heller ikke holder, da vi på en eller anden måde skal have noget at leve af alle sammen. Men der er selvfølgelig en grænse for hvor meget jeg har lyst til at købe og hvad jeg køber – jeg køber fx aldrig fast fashion – da jeg synes det kunstneriske håndværk og sjælen i det enkelte produkt, er blevet kvalt og forsvundet pga. fast fashion – det synes jeg er enormt synd. Jeg laver heller ikke alt fra bunden og af og til spiser jeg også syltetøj som er konserveret 🙂 Men jeg er faktisk begyndt at spise mere vegansk – ikke 100 procent for jeg spiser økologiske æg og elsker uld, men mælkeprodukter og kød undgår jeg – det føles både som en gevinst for min egen sundhed men ja også for miljøet og dyrene 🙂

    • Mega fedt at du finder noget værdi i sådan en ting som en (næsten) vegansk diæt. Jeg synes det er meget inspirerende.
      Følger dig ret meget ift fast-fashion, men kan ikke se mig selv fri for at shoppe (den bedre del af det) nogle gange

  • Meget enig. For et års tid eller to siden var jeg selv meget på “det er overhovedet ikke svært, og hele dit liv bliver bedre som resultat!” vognen ift ca alt, der havde noget med bæredygtighed at gøre, og i dag kan jeg godt være en lille smule træt af fortids-mig. For det bliver upraktisk, og i det fleste menneskers liv er det bare hverken realistisk eller ønskeligt at gøre det hele selv. Zero Waste bliver jeg aldrig, for det lader sig helt enkelt ikke gøre, når man tager injektionsmedicin. Kanylerne der skal jo være sterile, og det betyder, at det hele er fedtet ind i plastik, ligesom medicinen selv er, og ligesom den lille affaldsbøtte til brugte kanyler også er. So that’s not gonna happen. Og derudover kan jeg godt næsten blive lidt irriteret over ting som “købestop” – som jeg også selv har brugt, skal siges – fordi det jo for søren aldrig reelt er et købestop. Folk har altid undtagelser (og det er nok en god ting), for man kan reelt ikke leve uden at forbruge i et eller andet omfang. Føler lidt, at vi nogle gange laver vores egne definitioner for at få ting til at lyde mere “rent” og dydigt. Ligesom Zero Waste jo som regel heller ikke reelt er zero waste, fordi det kun er den sidste del af produktets livscyklus, du har kontrol over. Alt det andet affald, der bliver produceret på vejen, er der stadig implicit som resultat af dit forbrug. Du ser det ikke, men det bliver det jo ikke “zero” af. Derfor kan det jo helt sikkert sagtens være en værdig bestræbelse alligevel, det er jo hele pointen med det her faktisk at udnytte den del, vi HAR kontrol over selv, men jeg er bare lidt mæt på hele den der “renselsesretorik”, som jeg synes blive en del af en bredere samfundstendens af strømlinethed og detox og rationalisering og ingen svinkeærinder. Omvendt er det nogle gange nødvendigt med koncepter og begreber for overhovedet at kunne gøre de her ting til mål og til noget, man kan tale om så, og det er altid nemmere at “markedsføre” noget der er tydeligt og har fast defineret grænser, så jeg forstår det på den ene hånd godt, men ja, jeg bliver bare lidt træt.

    Det blev lidt langt, måske jeg skulle have skrevet et indlæg i stedet 😉

    • Du skal da være så hjertens velkommen til at skrive et indlæg – lyder til at du har mange skønne tanker – som andre helt sikkert kan relatere til. For du har jo ret – hvem har så ansvar for det skrald som zero-wastere siger nej til.
      Jeg tror så de vil sige, at det også handler om en bevidst-gørelse i samfundet, og der tror jeg meget at de snævre katagorier har en funktion.
      Også DIY alting trenden har jo været med til at skubbe til færdigvare producenterne som prøver at lave kortere og kortere indholdsfortegnelser, så vi kan stå butikken og tænke “det der, det kunne jeg have lavet selv, så det kan jeg godt købe”

  • Er vild med Hazels indlæg!! Synes også det er enormt vigtigt at gøre op med “enten-eller” tankegangen, som virkelig kan være rigtig destruktiv i mange sammenhænge, især med vaneændringer.
    Jeg er personligt også mest passioneret i ordenlige arbejdsforhold for mennesker i hele verden. Derfor er tøj, men også kaffe, chokolade og kød på dagordenen her. Og så er jeg meget pragmatisk. ALT mit tøj er ikke bæredygtigt, men mere og mere er.
    Men så kommer der jo andre kneb ind i ligningen. Her er minimalisme essentielt for mig, og jeg forsøger at få et forhold til mine få ting. Jeg har også leget med Capsule Wardrobe 😉 Jeg køber også KUN kvalitetsprodukter.
    I øvrigt kan jeg sagtens lave en strikket bluse, men jeg ville ikke vide hvor jeg skulle starte, hvis det var ketchup. Man må bruge sine kompetancer 🙂

  • Så enig med Hazel og Mette. Jeg er selv all-in på mad. Jeg bliver aldrig vegetar. Jeg elsker kød, alle slags kød og kan slet ikke forestille mig at leve uden. Til gengæld har jeg lige haft fødselsdag og modtaget sylteglas og en bog om fermentering, som var mine højeste ønsker. For mig er det med mad dog ikke en trend, på samme måde som bæredygtighed heller ikke er det. Jeg har, så længe jeg har levet, været vild med at lave mad helt fra bunden.

    Jeg tror det er helt naturligt, at vi koncentrerer os hver især om det der falder os lettest fordi vores interesse naturligt ligger der. Derfor er det også fantastisk, at vi kan dele vores forskellighed. Du, Johanne har f.eks. inspireret mig til at gå på jagt efter et regnsæt i naturgummi. Om jeg finder det ved jeg ikke, men jeg leder.

    • Sejt at høre Pia – glad for at jeg har kunne være med til at inspirere der. Jeg ved heller ikke om du finder det, for jeg har godt nok aldrig set det (jeg ved heller ikke hvor åndbart naturgummi er – har kun set det i sko)
      Det er måske lidt sat på spidsen at kalde disse strømninger trends, for jeg håber jo også at det holder. Men det gør trends faktisk også ofte – de går fra trends, til mainstream og så er det pludselig allemands eje.

  • Jeg ville ønske jeg kunne leve mere zero-waste og gør-alt-fra-bunden. Men det tager enormt meget tid at sætte sig ind i hvordan man kan gøre det, uden at det tager pusten fra en fuldstændigt. Her tror jeg virkelig på små skridt. Jeg tror ikke jeg bliver 100% zero-waste eller gør-det-selv, men jeg troede heller aldrig at jeg ville blive veganer.
    Jeg synes at det er så fedt at der er nogle der gør det fuldt ud og blogger og fortæller om det. For de inspirere og lærer mig så meget og jeg tvivler på at det ville have den samme effekt hvis disse mennesker ikke gik all-in og viser hvordan det kan gøres. Så længe der ikke bliver prædiket og set ned på, men at tonen er positiv og inspirerende, tror jeg vi kan nå rigtig langt indenfor den bæredygtige verden, hvor vi hver især gør vores bedste og det der giver mening for os.

    Veganer er jeg jo “hoppet på”. Eller jeg ser det slet ikke som en trend eller diæt, men nærmere som en del af mig – en livsstil som mange vil kalde det. Og jeg tror grunden til at det fungerer så godt for mig, er at det handler om så meget mere en bæredygtighed, selvom bæredygtighed også er en stor del. Det er det etiske aspekt der betyder mest for mig, og er det der gør at mit syn på bl.a. ost er meget anerledes end det var en gang (jeg var nemlig også stor fan af ost! 😉 ).

    • Jeg er helt enig i at de der går forrest og lever fuldt ud er inspirerende. Jeg følger fx gladeligt “Trash is for tossers” og ser en del DIY videoer på youtube. Og så går jeg ud og køber det jeg synes støtter bedst op 😉
      Jeg forstår godt du ikke ser veganer som en trend, se min kommentar til Pia, hvad jeg tænker om trends. Indlægget her var med vilje sat lidt skarpt op 😉

  • Det er så vigtigt med ordentlige arbejdsforhold bag ethvert produkt. Og miljøet under en produktion er også en del af arbejdsforholdene for blandt andet syersker og andre produktionsarbejdere i tøjindustrien, da de står med mange grimme kemiske sager. Det er et meget komplekst problem, og det kan være svært at regne ud hvordan man egentlig for gjort noget ved det. Men jeg tror i hvert fald på at alle små tiltag nytter, om det er det ene eller det andet, bare problemet ikke bliver tiet ihjel eller glemt. Vi er kun mennesker og ingen kan redde verden alene, så jeg tænker at man må gøre det man føler man er i stand til eller kan overskue, og give sig selv plads til at man ikke er perfekt og heller aldrig bliver det.

  • Økologi. Det er nærmest pinligt at indrømme det, men jeg er skeptisk. Vi køber en del økologi – især frugt, grønt og mælk. Mest fordi jeg stadig venter på dén undersøgelser, der påviser sprøjtegiftenes skadelighed. Omvendt er jeg meget bevidst om, at økologien har været det nye sort i 20 år, og der er stadig ingen entydig dokumentation. Og så er der det der med det lavere udbytte. Det større CO2-aftryk. Og de opvarmede drivhuse kontra import fra Sydeuropa. Jeg savner en mærkning, der indikerer miljøaftryk. Ofte er det nærmest umuligt at finde ud af, om en vare er dyrket på friland.

    Zerowaste. Karklude, skuresvampe og muleposer. Menstruationskop og vaskeæg. Men dér stopper det altså. Jeg bruger stadig husholdningsfilm og fryseposer, engangsbleer og blødt toiletpapir. For mig er det i høj grad en balance mellem dét, der er nemmere og billigere – og dét, der er ekstremt besværligt, tidskrævende og upraktisk.

    Kemi. Jeg er ikke kemiforskrækket. Jeg foretrækker genbrug og GOTS frem for økologisk tøj. Jeg er nysgerrig på fx lyocell og elsker, at der bliver udviklet nye bæredygtige produktionsmetoder. Omvendt er jeg lidt træt af, at der hele tiden kommer nye grønne produkter på markedet, så vi bare kan erstatte vores overforbrug med noget, der er lidt grønnere, og så lade det blive ved det. Som en slags grøn aflad. Jeg er for medicin, når det er nødvendigt, og leder ikke efter naturlige alternativer – selv om jeg er stor fortaler for fx supplerende akupunktur og terapi. Medicin mod forfærdelige sygdomme har ofte forfærdelige bivirkninger, men færre end for bare ti år siden. Jeg tror på forskning. Også selv om den ikke altid er uvildig eller sker i den gode sags tjeneste.

    Min store kæphest er mindre forbrug. Det simple liv. Og nogle gange et mere besværligt liv. Mange produkter er blevet udviklet, så det er så nemt som muligt for forbrugeren. Men meget viden er gået tabt i processen. Mange ved fx ikke, hvordan man lapper en cykelslange eller fjerner græspletter. Eller hvordan man undgår røde knopper, hvis der ikke er det der klistrede stads på skraberen. Vi er blevet ekstremt forvente. Jeg køber færre ting og ting, der passer til mine behov. Ikke ting, der kan alt muligt, jeg egentlig ikke har behov for. Og jeg passer bedre på mine ting. Fx finder jeg det fuldkommen absurd, at moderne vaskemiddel indeholder stoffer, der maskerer den sure lugt af kalk og sæberester – i stedet for bare at vedligeholde maskinen, så den holder længere.